tirsdag den 30. december 2014

Nytårsfortsæt - Hvordan når du målet !

Udpluk fra en fantastisk indlæg af fordragsholder - Torben Wiese - Vanebryder & Fiskebøjer


 
 
Føler du til tider at du, din partner eller kollega er dansk mester i udsættelser og overspringshandlinger – eller bare ofte udskyder det vigtigste? I så fald er du ikke alene, og i denne sammenhæng er nytårsskiftet ekstra interessant fordi udskydelsen for mange, netop nytårsaften har sidste holdarhedsdato. Nu SKAL vi i gang.
 
20% sætter sig et nytårsforsæt
Ifølge Gallup og GFK sætter cirka 20% af danskerne sig nytårsforsætter i år, og mere end 50% af os har prøvet det tidligere. Ifølge vores observationer er de mest populære nytårsforsætter:
  • Leve sundere
  • Dyrke mere motion
  • Arbejde mindre
  • Mere tid til det vigtige
  • Mindre stress
Måske du har nogle andre mål, men bemærk at de første 4 er meget konkrete – fysiske – og det vil sige at de også er nemt målbare.
 
Arbejd baglæns

Imidlertid opfatter, lever og “smager” vi jo livet i vores tanker og følelser – og vores fysiske handlinger afgøres af dette “indre liv”. Men ofte går vi efter de fysiske mål som ovenfor, og så håber vi at de “indre” følgevirkninger kommer af sig selv. Men vi kan med fordel også arbejde “bagfra” således at vi starter med vores inderste følelsesmæssige og tankemæssige drømme og ønsker, og ud fra disse vælger netop de fysiske handlinger der medfører den indre tilstand. Herved øger vi muligheden for at nå flere af de nedenstående mere mentale mål.
 
Nye indre mål
I vores kundekreds oplever vi i målene for 2014 stærkt stigende personlige ønsker om:
  • At være til stede i nuet
  • Gerne travlt, men med indre ro
  • At være tro mod mig selv – være autentisk
  • Fokus – på det vigtige
  • Balance
  • Færre møder
- altså de fleste med mere fokus på det indre liv, der medfører at mål, visioner og vækst opnås mere sikkert, stabilt og uafhængigt af eksterne faktorer.
 
Virksomheders nytårsforsæt
Som både leder og medarbejder, ser jeg desuden følgende værdifulde mål for virksomhed og arbejdsplads i 2014:
  • Vi skal alle tænke som ledere – altså, “Hvad ville lederen gøre i denne situation”?
  •  
  • Øge det positive tempo med TBU tankegangen – Tænk, Beslut, Udfør (vurder hvad I er mest til i dag – T, B eller U?)
  •  
  • Ændre os fra at være overvejende forandringsparate og -villige (på bagkant), til også at være forandringskabende (på forkant)
  •  
  • Gribe hinanden i at gøre noget rigtigt – ros og anerkendelse betyder i længden langt mere end løn og en ny PC  – og er gratis.
  •  
  • Huske at fejre vores succeser - selv de små. Store sucesser bygger på små succeser.
  •  
  • Vi er modige - vi trodser jante, konjunkturerne og hjernens tryghedsvaner – vi gør det som andre kun drømmer – og er stolte.
Sådan holder du nytårsforsættet – 9 gode råd
 
  1. 1. I dag skal du træffe en beslutning du har udskudt længe. Beslut dig for at nu, er det nu – og at det nu er sidste gang at du sætter dig dette mål. Drop tanken om at “Jeg kan nok ikke” eller “Så dårligt går det jo heller ikke…” Indstil dig på at du nu er en der holder aftaler med dig selv, at du fortjener dette og at det nu er din tur. Det er dit liv og du har både ret til, og magt til, som menneske at tage ledelsen i dit eget liv til glæde for både dig og dine omgivelser.
  2. Tænk over hvad det vil betyde for dig at nå dit hovedmål – hvad er udbyttet? Spørg dig selv igen og igen – og bliv ved ind til du har nået dit mål. Det er nemlig heri at selve motivationen ligger.
  3. Vær amtiøs, men ikke urealistisk. Start i det mindre og byg op. Herved bliver du stolt af dig selv, i stedet for at føle dig som en fiasko.
  4. Mind dig selv om målet – og udbyttet. Sæt post-it sedler op, skriv det i din kalender, mail dig selv – HUSK at gøre en indsats hver dag.
  5. Hvis du løser små problemer får du aldrig store problemer. Får du tilbagefald så kom hurtigt op på hesten igen – selv med den allermindste positive handling. Så blev du bare ldit forsinket, men du er stadig på vej – og du er sej – og det er også dit liv om 2 måneder.
  6. Hold målet for dig selv. Alt for ofte fortæller vi vidt og bredt om vores mål og drømme – og høster ros og andekendelse, endda inden vi har gjort noget som helst, andet end blot truffet en beslutning. Men hver gang du fortæller andre om dine mål bruger du energi ud ad til, energi som du skulle bruge ind ad til. Prøv i stedet at holde målenene i dig selv, involver kun de aller nærmeste hvis nødvendigt – og overrask så alle når du stå med “pokalen”.
  7. Klap dig selv på skulderen. Ros dig selv dagligt og opstil gerne en belønning når du er nået forskellige “milepæle” undervejs.
  8. Bøj fisken mens der er frisk. Vær til stede i nuet, drop dine tanker om hvordan du tidligere har haft fiaskoer eller tanker om hvad andre tror eller vil sige. Udvid nuet, tænk: “Hvad er det bedste der kan ske?” – og svar. Tænk: “Hvem er min nærmeste leder?” – og svar. Tænk: “Hvad er jeg glad for lige nu?” – og svar.
  9. Hold fast. Hjernen vil fortælle dig at det gamle var bedst, og i hvert fald mere behageligt. Det gamle mønster føltes også mere trygt. Men vid at du er på vej, at du har styringen og du ved måske allerede hvad dit næste mål eller drøm er. Du og I opnår nye højder, mere på grund af forandringer mere end på trods af forandringer.
Du er Vanebryder og Fiskebøjer – tillykke:-)

Ingen kommentarer: