fredag den 5. april 2013

Måske ikke den rette model. Men alligevel.... !

Straf kan forbedre dine præstation ligeså meget som en gevinst. Det fortæller et nyt studie fra Notingham University’s School of Pshychology, der netop er blevet publiceret i tidsskriftet Journal of Neuroscience. I et forsøg fik de testpersoner til at se på et sløret billede, hvorefter de skulle fortælle, de troede billedet viste en person eller noget andet. Hver gang testpersonerne gættede forkert, blev de straffet på pengepungen. Imens forsøget foregik, målte forskerne deltagernes hjerneaktivitet. De fandt ud af, at deltagernes præstationer steg systematisk, jo mere straffen steg, hvilket peger på at straf kan virke præstationsfremmende på samme måde som en eventuel gevinst. Gennem målingen af hjerneaktivitet kunne forskerne se, at straffene havde en effekt på den måde, vi afkoder signaler og tager beslutninger på. De, der forbedrede sig mest i forsøget, var også dem, der havde de største ændringer i hjerneaktiviteten i løbet af forsøget, og det kan hjælpe med forklare, hvordan personlighed spiller ind, i forhold til om man reagerer bedst på straf eller gevinst.

Ingen kommentarer: