onsdag den 24. april 2013

En lille tår smager af mere !

Alene smagen af øl er nok til at sætte gang i hjernens udskillelse af belønningstoffet dopamin, skriver LiveScience. For at undersøge, hvordan smagen af øl påvirker hjernen, gav forskere fra Indiana University School of Medicine en gruppe mænd små ølsmagsprøver, og mens mændende sippede øllen, blev deres hjerne scannet af forskerne. Efter en mundfuld øl viste mændendes hjerner en højnet udskillelse af dopamin - et hjernekemikalie der blandt andet er forbundet med nydelsen af alkohol og andre stoffer. Scanningerne viste også, at dopaminudskillelsen var højere, når mændene havde frukket øl frem for vand eller en sportsdrik. Desuden rapporterede mændene at de fik en større lyst til øl umiddelbart efter, at de havde indtaget den lille ølsmagsprøve i forsøget, mens lysten var mindre, når de drak vand eller en sportsdrik. I forsøget var effekten større hos mænd, hvor alkoholisme lå til familien. Forskerne siger, at resultaterne er i overensstemmelse med det forventede, men at det kan være nyttigt med en nem måde til at måle tilbøjeligheden til alkoholmisbrug. ( At en lille mundsmag af en øl gør, at man får lyst til mere behøver man nok ikke en større undersøgelse for at fastslå. Men at forsøget viste at alkohol afhængighed kan linkes op til noget arbvelig, er bestemt nyt )

Ingen kommentarer: