Når man overhører en ensidet telefonsamtale, så er man mere tilbøjelig til at blive distraheret, end hvis man overhører to mennesker, der snakker. Det skriver LiveScience. Studiet er fra University of San Diego Department of Psychological Sciences og er netop udgivet i tidsskriftet PLOS ONE.
Deltagerne i et forsøg blev delt op i to grupper. Begge blev sat til at udføre opgaver med anagrammer, altså ord hvor der flyttes rundt på bogstaverne. Hos den første gruppe gik en af forskerne rundt i baggrunden og talte i telefon omkring indkøb af møbler, en fødselsdagsfest eller et møde med en date. Hos den anden gruppe havde to forskere den samme samtale, men uden brug af telefon. Deltagerne vidste ikke, at samtalerne i baggrunden var en del af forsøget. Deltagerne bedømte de ensidede telefonsamtaler som langt mere distraherende, end snakken mellem de to mennesker i baggrunden. Derudover kunne dem, der havde overhørt telefonsamtaler, også huske flere ord, der var blevet sagt, end dem, der havde overhørt en rigtig samtale. - »At man ikke ved, hvor samtalen skal føre hen, er det der gør telefonsamtaler så distraherende,« siger Rosa Vessel, der var en del af studiet. ( Jeg bliver også voldsom distraheret af folk, der taler i telefon, når jeg skal koncentrerer mig om noget. Ofte rykker jeg ind i et møde lokale eller ind på et andet kontor, bare for at få ro. Sjovt nok er det ikke et problem, når der bliver talt andet end dansk. Her kan jeg godt filtrerer støjen.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar