mandag den 18. marts 2013

Det var nok ulven !

DTU har netop obduceret tre af fårene fra Midtjylland, der på mystisk vis blev bidt ihjel sidst i februar. Deres fund peger på et ulveangreb. - »Obduktionen af fårene viste, at de alle tre var blevet bidt i nakken med stor kraft, og der var tydelige aftryk af nogle store hjørnetænder, så alt tyder på, at det er et meget stort rovdyr som en ulv, der har angrebet dem,« siger seniorforsker ved veterinærinstuttet, Tim Kåre Jensen, i en pressemeddelelse. Med under obduktionen var også flere medarbejder fra Länsstyrelsen i Skåne, for at bidrage med deres erfaring om ulveangreb. De var ikke i tvivl. - »De dybe kraftfulde bid i nakken samt det, at fårene ser ud til at være blevet rystet, tyder på, at det er en ulv, der står bag angrebene her. Der var heller ingen lave bid på fårenes ben, som vi ofte ser ved hundeangreb,” siger rovdyrsansvarlig Nils Carlsson fra Länsstyrelsen Skåne i pressemeddelelsen. Forskerne har taget prøver fra sårene i håb om at finde spyt fra rovdyret. Det er nemlig kun en DNA-analyse, der med sikkerhed kan sige, om det er en ulv, der har dræbt fårene. Svaret fra DNA-analyserne forventes at være parat om en måneds tid.

Ingen kommentarer: