Min datter har fået høns. Hvide Italienere, som bor i et flot hønsehus ude i haven. De har ikke en indhegning, men går frit rundt i haven. Jeg ved ikke lige hvor køn denne race er, men det er helt sikkert hyggelig at have dem gående rundt i haven til sommer. Samtidig er de også praktiske at have. Hønsene tager alt mulig kryb og kravl. Også en del insekter, som er skadelig for havens planter. Så gøder de haven med deres ekskrementer, samt lægger et par æg i ny og næ. Hønsene kan godt gå i fred for katten. Ja, selv vores hund lader dem være. Hønsene er nu heller ikke så dumme. De har allerede lært, at når døren til teressen går op ( Den giver en svag knirkelyd ) - Så kan der være hurtig mad at finde. Jeg prøvede lige at åbne døren lidt og så lukke den igen....... Og straks stod de og kiggede ind af vinduet. " Hvem siger dumme høns" .
Da jeg boede i Holstebro , havde jeg selv en flok dværg høns ( Model R.I.R ) - til at gå løs i haven. De var et fint indslag i haven. De skulle ikke passes ret meget og de gav nogle flotte, og meget små æg. Jeg kan huske engang vi fik besøg af en sværm Gåsebiller. Der spiste hønsene så mange biller, at de faldt om mit på græsplænen. Jeg måtte bære dem op i hønsehuset, hvor de få lå i et par dage for at komme til sig selv igen. Desværre blev mit hønsehold raseret et par gange af en mink. Hvilket satte en stopper for min "hønsetid".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar