Forleden så jeg dette skilt (Se Billedet) - Det sad på indersiden af toiletbrættet. - Lige da jeg så skiltet og begyndte at læse, tabte jeg faktisk fokus på det jeg stod og lavede, og var ved at ramme ved siden af kummen. Jeg fik dog rettet ind og fik læst færdig. - - - - Og pludselig blev jeg voldsom interesseret i den urin der lå i bunden af kummen. Hvilken farve havde det, i forhold til skalaen på brættet. - Jeg blev også lidt i tvivl om det var blevet fortyndet i toiletvandet, og reel var noget mere farvet fra starten !
Og så kom jeg pludselig til at grine af mig selv.... Stående der...... Med hovedet halvt nede i kummen..... Med sammenkneben øjne..... Alvorligt studerende min urin....! Jeg kiggede rundt for at se om det var skjult kamera. Men nej. Da jeg så efter, sad der også et skilt på de to toiletter ved siden af. Så skiltet var alvorlig ment. Nu kan folk blive klogere på sig selv..... På toilettet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar