De Konservative mener, at prostituerede skal have de samme
rettigheder som andre på arbejdsmarkedet og kunne melde sig ind i en a-kasse og
modtage dagpenge og sygedagpenge. "I dag er det lovligt at købe og sælge
sex, men det er ikke lovligt som erhverv. Og det betyder, at selve erhvervet
som prostitueret er endt i en gråzone, som bør løftes ud i lyset," siger
ligestillingsordfører Mai Henriksen (K). Socialdemokraternes
ligestillingsordfører, Rasmus Horn Langhoff (S) er rystet over forslaget fra de
Konservative og udtaler: "Det, de Konservative forsøger med deres forslag,
er at skabe et kæmpestort Red Light District i Danmark, som man ser det i
Amsterdam, hvor man kan være hovedstad for Europas sexhandel." (Jeg kan nu også se et par mere praktiske problemer. - - - Hvordan definerer man om en prostitueret er arbejdsløs ? - Kan hun arbejde halvtids og få suppleret op ? - Kan de strejek, og hvem kan lave Lock out på dem ? - Bliver de arbejdsløse og skal have understøttelse, hvordan kan de så fremvise lønsedler ? - Og for slet ikke at tale om alt det arbejdsmiljømæssige, som så også træder i kraft. Eksempelvis at lave en ArbejdsPladsVurdering på et prostitutionsjob. Det må nærmest kræve en omskrivning af selve begrebet ! )
Ingen kommentarer:
Send en kommentar