Tre sekunders uopmærksomhed er nok til at fordoble de fejl, du laver, når du for eksempel kører bil. Det viser et nyt forskningsresultat, ifølge LiveScience. Tidligere undersøgelser har vist, at opgaver bliver sjusket udført, når vi multi-tasker. Forsøget var dengang baseret på længerevarende distraktioner. Men nu har forskere fra Michigan State University altså fundet ud af, at selv meget kortvarige distraktioner forstyrrer vores koncentration så meget, at de får os til at lave flere fejl. »Vi ville undersøge den type situationer, hvor telefonen ringer, mens man er i sine egne tanker,« siger Erik Altmann, som er med forfatter til studiet, der er udkommet i the Journal of Experimental Psychology. Forskerne bad 300 studerende om at gennemgøre en serie af opgaver på en computer, for teste hvor gode vi er til at genoptage arbejdet efter for eksempel et telefonopkald. De studerende fik forevist en række tegn i forskellige farver og form, og skulle så ordne dem i en vis rækkefølge. Midt i opgaven blev forsøgs deltagerne dog distraheret og blev bedt om at løse en anden opgave, før de vendte tilbage til den oprindelige udfordring. Selvom distraktionerne kun varede i 3 sekunder, så viste forskningsresultatet, at de studerende, der blev distraheret, lavede dobbelt så mange fejl, som dem der ikke blev distraheret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar