Så runder jeg de 53 år. - Ikke at jeg på nogen måde kan mærke forskel, men et tal er jo et tal. - Jeg ser nok mere på min fysisk formåen og de ting der bliver lidt mere besværlig med tiden, som noget der understreger min alder. - En ting er sikker. Ordet "gammel" har jeg rigtig svært ved at tage i min mund, og mener slet ikke at det passer på mig. - - - - Måske er jeg gammel i forhold til mange af mine kollegaer - - - -Måske er jeg gammel i forhold til dem jeg træner med ( På niveau med ) - - - - Måske kalder min børn mig for "den gamle" - Alt dette gør ikke noget. Bare jeg ikke føler mig gammel.
Jeg må dog erkende:
- At restitution efter et langt trænings pas tager lidt længere tid
- At jeg hører mere og mere P1 i radionen
- At jeg kan køre længere strækninger uden at tænde for radioen
- At jeg kan falde i staver, når jeg læser en avis
- At 15 minutter på sofaen med lukket øjne er en reel option i hverdagen
- At jeg læser flere artikler om pension end om nye trends indenfor sport
- At jeg er blevet en lille smule forfængelig med mit udseende.
.............Og dette er en slem erkendelse. Jeg har altid ment at jeg var som jeg var. Og det kunne der ikke laves om på. Nu kan jeg pludsentlig få øje på en rynke eller en lille plet på huden, som kan irriterer mig grænseløst. Det er skidt og et rigtig tegn på at man er blevet "gammel"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar