Når beslutningen om fremtidens job og uddannelse skal tages,
foregår det ofte hjemme ved køkkenbordet med forældrene som rådgiver. Det fortæller
godt en tredjedel af de 9. klasse elever, der har svaret på en lille
undersøgelse foretaget af Danske Erhvervs skoler. Og svarerne falder helt i tråd
med den seneste forskning på området, siger lederen af Center for
Ungdomsforskning (CEFU), Noemi Katznelson. Hun mener dog at det er en farlig
tendens, fordi forældre ikke nødvendigvis ved nok om uddannelsessystemet til at
kunne give en rigtig god vejledning. Dertil kommer, at forældrenes rådgivning
nemt kan være præget at forældrenes forventninger til deres børn. Noemi
Katznelsons bekymring deles af formanden for Skole og Forældre, Mette With
Hagensen: "Vi har ansvaret for vores børn, og derfor er der ikke noget
galt i, at det er os, der påvirker deres valg. Men vi skal have mere
viden," siger hun. ( Jeg kender situationen. Jeg rådgiver så godt jeg kan. Og selv om jeg sidder midt i det pulserende erhvervsliv - Og har rigtig mange ideer om, hvor samfundet er på vej hen. Så har jeg ikke det mindste forstand på uddannelsessystemet og da slet ikke på, hvordan man kommer gennem systemet på bedste vis. Og så skal det nok vise sig at mine råd ikke holder vand, når knægten kommer ud på arbejdsmarked. For selv de dygtigste profeter har vist at de kan tage fejl. )
1 kommentar:
Må indrømme at lige nu er den bedste vejledning eleverne kan få fra forældrene. Den ordinære vejledning fra en uddannet vejleder er sparet væk, for mere end 70 % af de unge. Vejlederen "må"/"har kun tid til" de 30 % af eleverne som har massive vanskeligheder.
Derfor oplever jeg som lærer i en del 9.klasser at eleverne i stedet bruger os lærere. De bruger os, fordi vi kender dem, og bruger tid (vi egentlig ikke har) på at holde uddannelsessamtaler med dem og deres forældre. Tre faldgrupper i dette er at
1) Denne opgave er IKKE en del af min arbejdsbeskrivelse, og man kan derfor godt sige at jeg bruger min fritid på dette. Derfor afhænger min vejledning af om jeg er inde i en periode med personligt overskud eller ej. Jeg synes at alle elever burde have lige ret til at få vejledning.
2) Jeg er slet ikke uddannet til at vejlede de unge mennesker. Jeg ved simpelthen ikke nok om ungdomsudannelserne og de senere muligheder til at give en ordentlig vejledning.
3)Jeg skal sammen med klassens andre lærer omkring jul i 9.klasse vurdere om eleven er uddannelsesparat direkte fra 9.klasse eller om et 10. skoleår ville være godt. Vi bruger rigtig mange resourcer på disse vurderinger, da det både er elevens standpunkt fagligt, socialt og samfundsmæssigt. Hvis vi så erklærer en elev IKKE uddannelsesparat, og stadig ønsker sig en videregående uddannelse direkte efter 9.klasse skal eleven til en optagelsessamtale på den videregående uddannelse som eleven ønsker.
Det lyder alt sammen meget godt, problemet er bare at de videregående uddannelser mangler penge og optager alle elever, dvs. vores vurdering og elevens optagelsessamtale har ingen betydning for den reele optagelse. Dette har to konsekvenser, eleverne har ingen respekt for vores vurdering, for de kan jo hvad de vil alligevel, og vi har brugt en frugtelig masse tid, som efter min mening kunne bruges langt bedre sammen med eleverne.
Send en kommentar