mandag den 11. juni 2012

Pensam og etiske investeringer = dumpet !

Arbejdsmarkedspensionsselskabet Pensam rammes af en bredside. Berlingske kan i dag fortælle om grunden til dette. Den congolesiske flygtning Lievin Tshiembe, er som pædagogmedhjælper tvunget til at spare op i Pensam, selv om selskabet har investeret 1,6 mio.kr.i statsobligationer fra Den Demokratiske Republik Congo. Det vil sige, at selskabet yder et ikke-øremærket lån til regimet i det selvsamme land, som Lievin Tshiembe er flygtet fra. Det gør Lievin Tshiembe vred, og han vil gerne flytte sin pensionsopsparing, men det har han ikke mulighed for. fordi pensionsordningen er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter. SFs arbejdsmarkedsordfører, Eigil Andersen, kalder situationen helt grotesk. "Han er flygtet fra et umenneskeligt, rædselsfuldt styre, og så er hans egne pensionspenge med til at holde det styre ved magten", siger Eigil Andersen, som samtidig understreger behovet for etiske retningslinjer omkring investeringer i statsobligationer - sådan som der allerede er for aktieinvesteringer i dag.

Ingen kommentarer: