45 kg. madaffald pr. person !

Miljøstyrelsen har kortlagt dagrenovationen fra ca. 800 husstande i Danmark, og nu er resultatet klar:

- Det er første gang, vi får sat tal på, hvor meget af det affald, vi smider ud, der kunne have været spist. På samfundsplan er det et enormt spild af ressourcer, at så meget god mad ender i skraldespanden, og derfor er det vigtigt at informere danskerne om, hvad de selv kan gøre for at mindske madspildet, siger Anne-Mette Lysemose Bendsen, civilingeniør i Miljøstyrelsen.

Den samlede mængde madaffald, der også indeholder egentligt affald som æggeskaller, kyllingeben og appelsinskræller, udgør 76 kg pr. person pr. år. Men 42 kilo af de 76 kunne have været spist. Det svarer til 105 kg god, spiselig mad per husstand per år for en gennemsnitshusstand i en-familiebolig bestående af to voksne og 1-2 børn.

Sådan får du mindre madspild

Rapporten viser, at det typisk er frugt, grøntsager, brød og kager, der ryger i skraldespanden. Det er mad, som vi har købt, men ikke nået at tilberede eller spise, f.eks. inden det er blevet for gammelt.

- For den enkelte familie kan det være snusfornuft, at man spiser den mad, man har købt i supermarkedet i stedet for at smide den ud. Alligevel smider vi stadig betydelige mængder mad ud, og derfor laver Miljøstyrelsen nu en kampagne for at sætte fokus på, hvad danskerne selv kan gøre for at mindske deres madspild, siger Anne-Mette Lysemose Bendsen.

I dag relancerer Miljøstyrelsen kampagnen ’Brug mere - spild mindre’. Kampagnens første del handler om madspild og giver fem gode råd til, hvordan man kan mindske sit eget madspild:

• Køb kun den mad, der er behov for
• Opbevar maden korrekt
• Tilbered kun den mad, der vil blive spist
• Gem madrester, og brug dem senere
• Vær opmærksom på holdbarhedsmærkninger

På kampagnens hjemmeside kan man finde opskrifter, der er baseret på madrester og læse mere om de gode råd.

Miljøstyrelsen fortsætter i 2012 med at undersøge mængden af madspild og andet affald fra borgerne i etageboliger. Styrelsen vil desuden kortlægge madspild fra en række virksomheder inden for detailhandel, restauranter og storkøkkener.

I efteråret flytter kampagnen ’Brug mere - spild mindre’ fokus til bytte og reparation af f.eks. tøj og møbler.

Fakta
Mængden af madaffald, der kunne have været spist, er ikke tidligere blevet undersøgt på landsplan i Danmark. Men det er sket nu i forbindelse med en kortlægning af dagrenovationen fra parcelhuse. Resultater fra undersøgelsen:

I gennemsnit har hver person, der bor i parcelhus, 184 kg dagrenovation per år. Madspildet udgør 42 kg. Det svarer til 105 kg pr. husstand pr. år for en gennemsnits husstand i en-familieboliger. Det samlede madaffald er i alt 76 kg per person per år. Her af er det 42 kilo, der kunne have været spist. Det er især grøntsager og frugt, der ryger ud, selvom det kan spises, viser undersøgelsen. 4-personers husstande (formodentlig mest børnefamilier) smider især meget forarbejdet mad ud – rester fra middagen og madpakker. Det gælder dog ikke for storfamilier på mere end fire. De enlige har det største spild af ikke-forarbejdet mad, hvilket kan skyldes, at de ikke kan købe portioner, der er små nok. Madspild (mad der kan spises) udgør 23 % af den samlede dagrenovation, og madaffald (både spiseligt og ikke-spiseligt) udgør 42 % for husstande i parcelhuse. Gennem de sidste 30 år er den gennemsnitlige mængde dagrenovation fra et parcelhus faldet med 3 kg pr. uge (fra 11,8 kg i 1979 til 8,7 kg i 2011).

Om undersøgelsen
Kortlægningen af dagrenovationen fra en-familieboliger har omfattet en analyse af dagrenovationen fra ca. 800 husstande bosat i en af følgende kommuner: Gladsaxe, Helsingør, Kolding og Viborg. Herved er der opnået repræsentation af både store og mindre byer i både Jylland og på Sjælland.

Affaldet er opdelt i 19 forskellige typer affald, herunder 6 typer af madaffald, en række potentielt genanvendelige tørre typer affald samt batterier og småt elektronikaffald. Desuden er der gennemført en interviewundersøgelse af de omfattede husstande for at få kendskab til borgernes syn på renovationsordningen.

Læs rapporten ”Kortlægning af dagrenovation i en-familieboliger - med særligt fokus på madspild, batterier og småt elektronikaffald”.


Fakta om danskerne
Antal en-familieboliger på landsplan: 1.541.794 beboede boliger, heraf 1.150.496 stuehuse og parcelhuse, 372.932 række-, kæde og dobbelthuse og 18.366 beboede fritidshuse. Sammensætningen af en-familieboliger på husstandsstørrelse: 1 person (25 %), 2 personer (38 %), 3 personer (14 %), 4 personer (16 %) og mere end 4 personer i husstanden (7 %).


Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, BOL 103, 2011.