Man skal ikke mistænke alle !

Det kan komme til at koste danske virksomheder meget dyrt, at medarbejdere kan få erstattet deres ferie, hvis de skulle lægge sig syge, mens de har fri. Det vurderer Dansk Arbejdsgiverforening. Ændringen i ferieloven, der giver medarbejdere denne mulighed, trådte i kraft 1. maj 2012. "Vi regner med, at det kan komme til at koste de private arbejdsgivere omkring 150 millioner kroner om året, men vi håber selvfølgelig på, at det tal bliver lavere," siger Flemming Dreesen, ansættelsesretschef i DA. Han pointerer, at reglen kan misbruges: "Det, håber vi, kan dæmme op for misbrug, for ellers vil det være umuligt at kontrollere," siger han.  

( Udgangspunktet må være, at vores medarbejder IKKE snyder - Og har man mistanken, - Ja, så kan man jo kun sige at vi har de medarbejder, vi har fortjent. Da vi selv har ansat dem )

Tag nu bare de nøgler !

Når der er øl på bordet, og humøret er i top, er det svært at være lyseslukkeren, der tager bilnøglerne, når Svend vil køre halvsnaldret hjem i sin Fiat Punto.

Det viser en undersøgelse, som Epinion har lavet for Rådet For Sikker Trafik og Trygfonden, skriver Kristeligt Dagblad.  Faktisk har mere end hver fjerde af de 1012 adspurgte inden for det seneste år været til et arrangement, hvor en person ville køre hjem med for meget sprit i blodet. Og i mere end hver tredje tilfælde var der ingen, der greb ind. Jakob Demant har igennem længere tid forsket i danskernes alkoholkultur, og undersøgelsen vækker også opsigt hos ham. »Det er nogle ret voldsomme tal, for spritkørsel er et af de mest direkte eksempler på, at alkohol kan skade andre. Derfor burde det være et af de steder, hvor det er nemmest at forholde sig aktivt,« funderer forskeren fra Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet.

Vi har kun øje for det positive ved alkohol

Ifølge Jakob Demant er det dog et indgroet element i den danske alkoholkultur, at vi kun har øje for de positive sider af procenterne. »Ved en fest er vi alle sammen uudtalt blevet enige om, at vi er i en positiv, nydelsesfuld situation, og det kan være svært at forvandle til noget, der kan være farligt,« mener forskeren. Rådet For Sikker Trafik forsøger i disse uger sammen med politiet og størstedelen af kommunerne at sætte fokus på det sociale ansvar for spritkørsel med en landsdækkende kampagne.

I 2010 mistede 55 danskere livet i spritulykker, og 250 personer kom til skade.

Præsterne skræmmer kirkegængerne !

Det skyldes ikke bare dårligt vejr eller for få lokale indbyggere, når kirker årligt må aflyse flere hundrede gudstjenester, fordi folk ikke dukker op, skriver kristeligt-dagblad.dk. Skylden ligger også hos præster, som hverken brænder for deres eget budskab eller kan prædike, så folk uden større teologisk indsigt kan se en mening med at sidde på kirkebænken. Sådan lyder dommen fra teologer og forskere, efter at Kristeligt Dagblad forleden kunne fortælle, at landets 10 stifter sidste år registrerede 201 aflyste gudstjenester, såkaldte messefald. Det reelle tal er ifølge provster og forskere betydeligt højere. Selvom de aflyste gudstjenester skyldes flere faktorer, kan man ikke se bort fra præsternes betydning for kirkegangen. Det understreger Marianne Gaarden, tidligere sognepræst og nu ansat på Pastoralseminariet, hvor hun skriver ph.d.-afhandling om kommunikationsprocesser i prædikenen.

 "Selvfølgelig betyder præsten noget for kirkegangen. Kigger man på landsplan, er der mange kirkegængere, hvor der er dygtige prædikanter. Det rygtes simpelthen. Det handler om, at præsten brænder for sit budskab, og om at prædike, så budskabet har relevans for kirkegængernes liv. Folk står af på teologiske klicheer. Men når menigheden kan mærke, at præsten selv har noget personligt på spil, så har de også noget på spil," siger hun.

( Jeg har ikke ligefrem mødt en præst, der har skræmt mig væk. Men jeg har hørt flere præster der hverken havde gnisten eller kunne sige noget der gav stof til eftertanke - Ja, nogle kunne godt erstattes af en båndafspilling uden at kvaliteten ville falde )

Unger i Jels sø !

På en af vores ugentlige ture rundt om Jels sø, kom vi forbi denne familie af Blishøns. En voksen og fire unger. Det er utrolig livs bekræftende at se en sådan flok. Deres snadren i vandet - Deres nysgerrighed - Og den både hvopå de hele tiden orienterede sig om, hvor familien befandt sig. Vi stod og betragtede den en stund, inden de forsvandt mellem sivene. Det er disse små ting der gør livet værd at leve :-)

Dansker vs. Tysker !

Danske og tyske forskere skal nu undersøge hvilke fordomme, deres landsmænd har i forhold til naboerne på den anden side af landegrænsen  skriver sdu.dk.  Det er flere år siden, at de dansk-tyske stereotyper sidst er blevet undersøgt, og forskerne formoder, at de sidste årtiers begivenheder - f.eks. Muhammed-tegningerne, dansk grænsekontrol og den tyske genforening - har efterladt sine spor i den gensidige dansk-tyske opfattelse af hinanden.

»Vi vil genopdyrke et forskningsområde, som har været lidt forsømt. Blandt andet ved man nu, at de stereotyper, som vi får ind med modermælken, påvirker vores opfattelse fremover. Den nye viden skal både bruges til at udvikle bedre undervisningsmateriale i dansk og tysk samt til at give små og mellemstore virksomheder nogle værktøjer til at forbedre deres kommunikation og markedsføring på tværs af grænsen,« siger projektleder Erla Hallsteinsdóttir fra Institut for Sprog og Kommunikation, SDU.

Projektet hedder ’Nationale stereotyper og marketingstrategier i den dansk-tyske interkulturelle kommunikation’, og fra SDU deltager Erla Hallsteinsdóttir, Simone Pedersen og Flemming Smedegaard og Charlotte Wien.

Det dansk-tyske INTERREG-udvalg, har netop bevilget knap tre mio. kr. til et forskningsprojektet. SDU samarbejder med Christian-Albrechts-Universität zu Kiel om projektet. ( Selv om jeg bor i grænselandet, syd for Kongeåen, så har jeg ikke nogle særlige fordomme over for tyskeren. Jeg må nok endda sige, at jeg godt kan de et par fordele i deres tankegang.)

Aliens på mit badeværelse !

Nogen finder dem frastødende, andre betagende. Men de fleste kan blive enige om, at myrer er fascinerende væsner. Billedet afslører, at myrer helt tæt på minder en smule om de velkendte 'Aliens', som er blevet skildret i en lille række populære film fra Hollywood.

Et netbaseret katalog over myrer

Det er det amerikanske projekt Antweb, som har sat sig for at fotografere alle verdens myrearter - de er pt. på myreturné rundt i verden. Forskerne benytter sig af en teknik, som for første gang gør det muligt at affotografere mikroskopiske detaljer ved myrerne. Målet er at lave et netbaseret katalog, som vil udgøre et unikt værktøj for forskere, som studerer disse insekter.

Kan se hårstrå og øjne

Fotografiteknikken gør det muligt at tage i dusinvis af forstørrede billeder, som alle er i forskelligt fokus, og sammensætte dem. På den måde opnår forskerne skarpe billeder, hvor hele myren er i fokus, og det kan ikke lade sig gøre med et almindeligt mikroskop.

Stadig lige så meget røg !

Troede nogen, at det var ved at være forbi med rygning i Danmark, må de tro om igen. Godt nok falder andelen af rygere her til lands, men samtidig ligger salget af cigaretter i dag stort set på samme niveau som i starten af halvfjerdserne. Det viser en Det viser en ny undersøgelse, som er publiceret i Danish Medical Journal, og som Ugeskrift For Læger omtaler.  Til gengæld for de mange cigaretter er der færre danskere, der køber cigarer og røgtobak, så det totale tobakssalg er faldet de seneste år, men det er stadig ikke under niveauet i tyverne, viser undersøgelsen.

Tallene tyder på, at der kan være en underrapportering af rygning, når man spørger borgerne i befolknings- og sygelighedsundersøgelser. Folk siger måske ”nej”, fordi de kun ryger i weekenderne. Og så tyder tallene også på, at en større andel af de tilbageværende rygere er storforbrugere.

Forskernes konklusion er, at det er nødvendigt at tage andre metoder i brug end blot befolkningsundersøgelser og målinger, når det reelle tobaksforbrug skal kortlægges. Statistik over solgte cigaretter mm hører også med i billedet.

Der var mest fut i båltalen !

Vi prøvede noget nyt i år. Vi tog til Askov for at se Sankt Hans bål. En af konens veninder havde inviteret os derud, da hendes søn skulle holde båltalen. Selve bålet og omgivelserne var ret almindelige, og vejret var nogenlunde. Men da Rune Ørgaard Nilesen ( Venindens søn ) Kom på talerstolen, blev jeg alligevel imponeret. En ret ung knøs, der trods høfeber og larm fra de fremmødte, formåede at brænde igennem. Jeg fandt ud af at han er en ung politiker i området. Og at han har ambitioner om at prøve kræfter med det politiske spil på landsplan. Uden at jeg kender dette spil, så ser det ud til at han har både modet - evnen og "drømmekraften" til at flytte sig op i disse luftlag. Han leverede en levende og vedkommende tale - Uden at hans politiske holdning trådte frem. Og det i sig selv er en præstation af en politiker. 

De unge har jo lov at blive klogere !

De mange sager, hvor unge er blevet udnyttet af firmaer som Agnes Cupcakes og Joe & The Juice giver medarbejderne mere lyst til at organisere sig. Især HK Handel oplever en stor tilgang af medlemmer - siden februar har organisationen fået omkring 2500 nye, unge medlemmer. "De unge er blevet mere opmærksomme på deres rettigheder, efter at vi har set disse sager. Det er også lykkedes os at få overenskomst med arbejdsgiverne, senest med Claus Meyer, så man kan sige, at de grumme sager i medierne virkelig har givet arbejdsgiverne i restaurationsbranchen noget at tænke over," siger formand for HK/Handel Jørgen Hoppe.

Det går hårdt ud over unge mænd !

Unge mænd under 30 år rammes dobbelt så hårdt som unge kvinder. Omkring 64 procent af unge, som har mistet jobbet, siden krisen brød ud i 2008 har været mænd. En af årsagerne hertil er, at de ofte arbejder i brancer som er hårdt ramt af krisen, så som byggeri og industri. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har over 52 procent af samtlige mænd under 30 år, indenfor bygge og anlægsbranchen, samt industri og service mistet arbejdet siden krisen brød ud. 

6 råd før du sprøjter din have !

1. Tjek √ før du køberVælger du at sprøjte, vil det altid belaste miljøet i haven. Men sprøjtemidler er forskellige, og nogle belaster mere end andre. Hvis Miljøstyrelsen har givet et sprøjtemiddel 5 √ kan du være sikker på, at midlet er blandt de mindst belastende. Gå blandt andet efter produkter med aktivstoffer, der nedbrydes hurtigt, uden faremærke og klar til brug. Et hurtigere nedbrudt sprøjtemiddel giver mindre belastning for miljø og sundhed, "klar til brug"-produkter skaber mindre spild og risiko for brugeren, og produkter uden miljøfaremærke er mindre giftigte end produkter med faremærke.
På vores store havesite godthavemiljø.dk kan du bl.a teste om dit sprøjtemiddel hører til blandt de mindst belastende, se hvilke alternativer, der er, læse om genvinsterne ved at skifte og meget mere.

Læs videre på godthavemiljø.dk

2. Køb kun produkter godkendt til privateMiljøstyrelsen godkender sprøjtemidlerne efter hvor, og hvad de skal bruges til. Hvis du ikke bruger det rigtige middel eller en for høj dosis, risikerer du at ødelægge de planter, du sprøjter og forurener jorden, så der ikke vokser noget. Der er også risiko for at stoffet bliver udvasket til grundvandet.

3. Køb kun produkter godkendt i DanmarkHent ikke sprøjtemidler til Danmark fra udlandet. Det er forbudt. Forbuddet mod import gælder også produkter, der ligner de midler, man kan få på den danske side af grænsen, for der kan være forskel på doseringen eller på produkternes sammensætning, selvom de hedder det samme. Det skal stå på etiketten, at midlet er godkendt af Miljøstyrelsen, og produktet skal have et registreringsnummer. Se efter dansk etiket og brugsanvisning. Det er din garanti for, at sprøjtemidlet lever op til de strenge danske godkendelseskrav.

4. Læs etiketten og sprøjt efter instrukserneSprøjtemidler skal bruges rigtigt for at undgå miljø‐ og sundhedsfare. Læs etiketten så du ved, hvordan du skal forholde dig før, under og efter, du har sprøjtet. Brug handsker hvis det anbefales på etiketten. Husk: Midlet er kun godkendt til den brug og i de mængder, der står på etiketten.

Få vejledning til at læse etiketten på godthavemiljø.dk

5. Hold børn og husdyr væk, når du lige har sprøjtetVent med at slippe dyr og børn løs i haven, indtil du er sikker på, at det sprøjtede område er tørt. Der er forskel på, hvor lang tid du skal vente. Det afhænger bl.a. af vejret, og det sprøjtemiddel du bruger.

6. Smid ikke sprøjtemidler med faremærke i skraldespandenVask hænder efter brug, opbevar sprøjtemidler utilgængeligt for børn og skil dig af med rester af midlerne på den rigtige måde. Ikke alt må smides i skraldespanden. Følg anvisningerne på etiketten og kommunens anbefalinger.

Læs mere om faremærker på godthavemiljø.dk

Genopbygning af de danske "koralrev" !

Stenrev kaldes for havets regnskove, fordi de rummer en skat af dyr og planter. Forskere har på et enkelt stenrev i Kattegat fundet 67 algearter og 19.000 dyr fordelt på 163 forskellige arter. Men en stor del af stenrevene i de danske farvande er fisket op og stenene brugt til byggeri. Det skriver dr.dk

Når revene forsvinder, dør en del af den biologiske mangfoldighed. Derfor foreslår Verdensnaturfonden, at Danmarks stenrev bliver genetableret. »Flere kommuner er i gang på egen hånd, men vi synes, at miljøministeriet bør gå ind og bistå dem,« siger Mette Blæsbjerg, hav- og fiskerimedarbejder i Verdensnaturfonden. Sønderborg kommune er en af dem, der allerede er gået i gang. 1500 tons sten ligger lige nu under Alssund-broen på Als-siden. Til august bliver stenene smidt i vandet i Sønderborg Bugt for at skabe et stenrev, der kan være grobund for nyt liv i havet. Stenrev har også en anden positiv virkning på miljøet, de nedbringer kvælstofniveauet og reducerer dermed forekomsten af iltsvind. Derfor er landmændene i Sønderborg-området også aktive deltagere i stenrevs projektet og har leveret flere af de store sten.

Det kan også ses som noget positivt !

Lønudvikling snegler sig lige nu af sted med den mindste fart, der er set siden 1930'erne. Cheføkonom i LO, Jan Kærå Rasmussen siger: "at der dog er to positive ting, at trøste sig med, husholdningernes renteudgifter er faldet ganske betydeligt, hvilket giver mange flere penge mellem hænderne. Samtidig har inflationen været lidt aftagende på det sidste, især fordi prisen på olie falder". Økonom Las Olsen fra Danske Bank kalder også den aktuelle udvikling, hvor lønnen stiger mindre end priserne for meget usædvanligt.  ( Nu syntes jeg nok at vi skal klappe hesten......... Jeg tror der stadig er nok til alle, og der ikke er ret mange der går sulten i seng. Måske skal vi se det som en mulighed for at se på vores forbrug fra en ny vinkel. Hvem siger at vi absolut skal have alting )

45 kg. madaffald pr. person !

Miljøstyrelsen har kortlagt dagrenovationen fra ca. 800 husstande i Danmark, og nu er resultatet klar:

- Det er første gang, vi får sat tal på, hvor meget af det affald, vi smider ud, der kunne have været spist. På samfundsplan er det et enormt spild af ressourcer, at så meget god mad ender i skraldespanden, og derfor er det vigtigt at informere danskerne om, hvad de selv kan gøre for at mindske madspildet, siger Anne-Mette Lysemose Bendsen, civilingeniør i Miljøstyrelsen.

Den samlede mængde madaffald, der også indeholder egentligt affald som æggeskaller, kyllingeben og appelsinskræller, udgør 76 kg pr. person pr. år. Men 42 kilo af de 76 kunne have været spist. Det svarer til 105 kg god, spiselig mad per husstand per år for en gennemsnitshusstand i en-familiebolig bestående af to voksne og 1-2 børn.

Sådan får du mindre madspild

Rapporten viser, at det typisk er frugt, grøntsager, brød og kager, der ryger i skraldespanden. Det er mad, som vi har købt, men ikke nået at tilberede eller spise, f.eks. inden det er blevet for gammelt.

- For den enkelte familie kan det være snusfornuft, at man spiser den mad, man har købt i supermarkedet i stedet for at smide den ud. Alligevel smider vi stadig betydelige mængder mad ud, og derfor laver Miljøstyrelsen nu en kampagne for at sætte fokus på, hvad danskerne selv kan gøre for at mindske deres madspild, siger Anne-Mette Lysemose Bendsen.

I dag relancerer Miljøstyrelsen kampagnen ’Brug mere - spild mindre’. Kampagnens første del handler om madspild og giver fem gode råd til, hvordan man kan mindske sit eget madspild:

• Køb kun den mad, der er behov for
• Opbevar maden korrekt
• Tilbered kun den mad, der vil blive spist
• Gem madrester, og brug dem senere
• Vær opmærksom på holdbarhedsmærkninger

På kampagnens hjemmeside kan man finde opskrifter, der er baseret på madrester og læse mere om de gode råd.

Miljøstyrelsen fortsætter i 2012 med at undersøge mængden af madspild og andet affald fra borgerne i etageboliger. Styrelsen vil desuden kortlægge madspild fra en række virksomheder inden for detailhandel, restauranter og storkøkkener.

I efteråret flytter kampagnen ’Brug mere - spild mindre’ fokus til bytte og reparation af f.eks. tøj og møbler.

Fakta
Mængden af madaffald, der kunne have været spist, er ikke tidligere blevet undersøgt på landsplan i Danmark. Men det er sket nu i forbindelse med en kortlægning af dagrenovationen fra parcelhuse. Resultater fra undersøgelsen:

I gennemsnit har hver person, der bor i parcelhus, 184 kg dagrenovation per år. Madspildet udgør 42 kg. Det svarer til 105 kg pr. husstand pr. år for en gennemsnits husstand i en-familieboliger. Det samlede madaffald er i alt 76 kg per person per år. Her af er det 42 kilo, der kunne have været spist. Det er især grøntsager og frugt, der ryger ud, selvom det kan spises, viser undersøgelsen. 4-personers husstande (formodentlig mest børnefamilier) smider især meget forarbejdet mad ud – rester fra middagen og madpakker. Det gælder dog ikke for storfamilier på mere end fire. De enlige har det største spild af ikke-forarbejdet mad, hvilket kan skyldes, at de ikke kan købe portioner, der er små nok. Madspild (mad der kan spises) udgør 23 % af den samlede dagrenovation, og madaffald (både spiseligt og ikke-spiseligt) udgør 42 % for husstande i parcelhuse. Gennem de sidste 30 år er den gennemsnitlige mængde dagrenovation fra et parcelhus faldet med 3 kg pr. uge (fra 11,8 kg i 1979 til 8,7 kg i 2011).

Om undersøgelsen
Kortlægningen af dagrenovationen fra en-familieboliger har omfattet en analyse af dagrenovationen fra ca. 800 husstande bosat i en af følgende kommuner: Gladsaxe, Helsingør, Kolding og Viborg. Herved er der opnået repræsentation af både store og mindre byer i både Jylland og på Sjælland.

Affaldet er opdelt i 19 forskellige typer affald, herunder 6 typer af madaffald, en række potentielt genanvendelige tørre typer affald samt batterier og småt elektronikaffald. Desuden er der gennemført en interviewundersøgelse af de omfattede husstande for at få kendskab til borgernes syn på renovationsordningen.

Læs rapporten ”Kortlægning af dagrenovation i en-familieboliger - med særligt fokus på madspild, batterier og småt elektronikaffald”.


Fakta om danskerne
Antal en-familieboliger på landsplan: 1.541.794 beboede boliger, heraf 1.150.496 stuehuse og parcelhuse, 372.932 række-, kæde og dobbelthuse og 18.366 beboede fritidshuse. Sammensætningen af en-familieboliger på husstandsstørrelse: 1 person (25 %), 2 personer (38 %), 3 personer (14 %), 4 personer (16 %) og mere end 4 personer i husstanden (7 %).


Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, BOL 103, 2011.

Illegalt arbejde er ikke ok !

Det lader til, ifølge en anonym anmelder, at udenlandske håndværkere arbejder uden sikkerhedsudstyr og risikerer nedstyrtning. Det er tilfældet i et dansk firma, der lader udenlandske arbejdere bo under kummerlige forhold på arbejdspladsen. Endnu en anmeldelse kommer fra en malermester der anmelder konkurrerende firma, der angiveligt har hyret udenlandsk arbejdskraft, uden at de bliver registreret efter danske regler. Der er altså tilsyneladende fuld tryk på Arbejdstilsynets nye hotline om udenlandske virksomheder. På godt tre måneder har op mod 1.100 borgere, fagforeninger og firmaer brugt den nye hotline til at anmelde mistanke om farligt arbejde eller fusk i forbindelse med håndværksopgaver, udført af udenlandske firmaer. Arbejdstilsynet modtager et sted mellem 10 og 15 anmeldelser om dagen, og det ser ud til at tallet bare stiger og stiger. 

( Jeg syntes at det er en rigtig god ide, at alle har de samme arbejdsforhold. Og at vi ikke sælger en varer på bekostning af andre menneskers velfærd. - Vi burde alle være lige, uanset om vi er født i Rumænien eller Danmark. - Jeg ved godt at der så vil være noget arbejde som ikke udføres, da det så vil blive for dyrt. Men så må det være således )

Würth og kunsten !

Var i dag til netværksmøde på Würth Kolding - Sammen med en flok arbejdsmiljø nørder som jeg selv. Dagen stod i CE mærkningens tegn og hvilken lovgivning der er vigtig at holde sig for øje, når man går og pudsler med at bygge maskiner om - Bygge maskiner sammen - Eller at man selv bygger maskiner.

Som traditionen er på disse møder, fik vi også en indførsel i selve virksomheden. Og derefter en tur rundt i deres produktion.

Würth er en stor international grossist virksomhed, som har rod i det tyske. Deres pakkelinjer - Deres logistik og deres forsendelses afdeling var ret imponerende. Men det der imponeret mig mest, var virksomhedens kunst. Ejeren af Würth har en passion for kunst, og han udsmykker alle hans afdelinger med kunst i alle afskygninger. Det var fantastisk flot. Noget for enhver smag. Der var endda en lille butik indenfor ved receptionen, hvor man kunne købe små kunst genstande. Hele udstillingen var ganske gratis at besøge. I deres officielle åbningstid - Og endda et par timer i weekenden. Så vil man have en lidt anderledes og gratis oplevelse. Så er det bare at slå til - Og få besøgt denne kunstudstilling.

Tatoveringer kan give kræft !

En undersøgelse af de 65 mest anvendte tatoveringsfarver i Danmark viser, at farverne kan indeholde kræftfremkaldende stoffer. I december sidste år fjernede miljøminister Ida Auken øjeblikkeligt 13 tatoveringsfarver fra danske forhandleres hylder, fordi de kunne forøge risikoen for at få kræft. Men det sikrer ikke forbrugerne mod, at der kan komme nye skadelige tatoveringsfarver på markedet. Derfor skal der være klare regler, om at tatoveringsfarver ikke må indeholde bestemte stoffer i Danmark.

Opfordrer EU til forbud

Undersøgelsen viste, at tatoveringsfarverne importeres til Danmark via internettet. Derfor opfordrer miljøminister Ida Auken sideløbende EU til at lave generelt forbud mod farlige stoffer i tatoveringsfarver. Problemet med tatoveringsfarver er hovedsageligt azofarvestoffer, som anvendes i tatoveringsfarver og som nedbrydes til kræftfremkaldende stoffer. Undersøgelsen viser desuden, at rød tatoveringsfarve kan give irritation, kløe og væskende sår på kroppen. Det gælder også orange, lyserød, brun og lilla nuancer, der kan indeholde rød farve. Men også sort tatoveringsfarve kan indeholde skadelige stoffer som f.eks. PAH. Der er derfor god grund til at tænke sig om, inden man får lavet en tatovering.

Fakta om undersøgelsen

- Navne og fotos af de 13 produkter, der blev fjernet fra hylderne i december, er offentliggjort på Miljøstyrelsens hjemmeside: www.mst.dk. Indholdet af nedbrydningsprodukter fra azofarvestofferne vurderes til at udgøre det største problem med hensyn til at forøge risikoen for kræft. - Et stort problem i forbindelse med tatoveringsfarver er de lokale reaktioner i huden, såsom irritation, kløe og væskende sår. - For en række af de kemiske stoffer er der usikkerhed med hensyn til hvor høj koncentrationen skal være for at det giver anledning til skadelige effekter. Farver med disse kemiske stoffer er ikke fjernet fra forhandlernes hylder. - Ca. 12-13 % af alle danskere har en tatovering - Tatoveringsfarver produceres i andre EU-lande og sælges til danske forhandlere og tatovører via internettet.

( Nu håber jeg bestemt ikke at de tatovering som jeg - Og den konen har - Er lavet med nogle af de problematiske farver. Vi har ikke endnu haft problemer med "Tusserne" - Men det kunne jo komme ) 

Bryllup i familien !

Så fik jeg givet min anden datter væk. Vi var til et fantastisk bryllup i weekenden. - Startende i Hørby kirke, hvor hun sagde ja til alle svigerfædres drøm. Derefter til stor fest i Døstrup. Et brag af en fest, hvor deres venner lavede skæg og ballade - Forældrene holdt tale og de kolonariske oplevelser var i top. Jeg tror helt bestemt at det unge par havde en mindeværdig dag / aften. Med deres positivitet og gå på mod, kan det kun gå godt for dem. De har indtil nu vist en utrolig livskraft, og har allerede nået langt i deres planer for fremtiden.

( Tak for en god oplevelse )

Dieselos giver dig kræft !

WHO slår nu fast med syvtommerssøm, at os fra dieselkøretøjers udstødning er lige så kræftfremkaldende som rygning og asbest. Det er resultatet efter et ugelangt møde i det internationale kræftforskningsagentur IARC under WHO. Her blev eksperterne enige om, at dieselos skulle kategoriseres i den farligste gruppe af stoffer. Arbejdsgruppen slår fast at dieseludstødning er en årsag til lungekræft og bemærkede også en øget risiko for blærekræft. Her er sammenhængen dog ikke lige så klar som ved lungekræft. Det skriver Kræftens Bekæmpelse på deres hjemmeside.

»Der er kun en svag effekt på den enkelte, så det er ikke en oplysning, som skal få os til gå i panik. For den enkelte er for eksempel rygning stadig en langt større risikofaktor for at få kræft. Men udbredelsen af dieselmotorer er stor, så det er en ny viden, som politikere skal tage meget alvorligt, når man laver lovgivning overfor dieseludstødning,« siger Kræftens Bekæmpelses forskningschef, Jørgen H. Olsen. Udstødningsgasserne fra dieselkøretøjer har været i den næstfarligste gruppe siden 1989, hvor den sidst blev kategoriseret. I de knap 25 år, der der gået, har forskningen altså fundet beviser nok på at dieselos er kræftfremkaldende. Benzinos er stadig i den tredjefarligste gruppe af stoffer - de stoffer, der kaldes muligvis kræftfremkaldende. 

Løb i fortidens rammer !

Morgenen stod i løbeturens tegn. Og i dag var det med et helt klart mål. At tage en god lang tur rundt i ådalen ved Hobro. Mere præsis omkring viking borgen "Fyrkat"  -  Vi er indlogeret på Gattenborg Camping og jeg skulle have formiddagen til at gå, inden vi skulle til bryllup. -  Løbeturen gik gennem bakke og dal - Forbi Viking borgen og de kunstige søer  - Og forbi mit "hemmelig sted" - Hvor der gror en ret sjælden plante. Den lyseblå Maj gøgeurt. - En fantastisk tur gennem et terræn jeg kender ud og ind. Og hvor jeg straks følte mig hjemme. Turen blev noget længere end beregnet. Men når tiden næste står stille, og man nyder hvert et skridt. Så gør det ikke spor !

Stress og finanskrise !

Siden finanskrisen er antallet af klager over stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø vokset vildt. Ekspert mener, at arbejdspresset er blevet for stort. I Dansk Arbejdsgiverforening køber man ikke argumentet om, at stigende arbejdspres er årsag til flere henvendelser om stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø. "Det psykiske arbejdsmiljø er blevet en skraldespand for, hvad medarbejderen ellers oplever. Noget man hiver frem, når der er problemer, som ofte ligger uden for arbejdsgivernes område. Private problemer eksempelvis", siger arbejdsmiljøchef i DA Karoline Klaksvig, og henviser til tal fra Arbejdsskadestyrelsen, der viser, at der sidste år blev anmeldt 3.461 sager om psykiske erhvervssygdomme. Det er på niveau med finanskrisens start i 2008, men en markant stigning i forhold til de to foregående år. Problemstillingen påpeget af fagforbundene om væksten i psykiske arbejdsproblemer rammer lige ned i den aktuelle trend at vi skal arbejde mere, hvilket er helt på linje med den nyligt fremlagte skattereform, som vil belønne folk i arbejde og de, der yder en ekstra indsats.

Rigsfællesskabets laks fra Skjern !

Ved hjælp af elektroniske mærker har forskere fra DTU Aqua fulgt Skjern Å-laksen, når den svømmer ud i havet. Det viser sig, at laksen vandrer flere tusinde kilometer til Østgrønland, skriver dtu.dk. En af de danske laks har svømmet helt til Spitsbergen - det gør fisken til den nordligst registrerede laks i verden. »Når laksene forlader Skjern Å, tager de en rute nordpå op til det sydlige Norge. Herefter skifter de retning og vandrer i mere vestlig retning op mod Færøerne og fortsætter helt op til området langs Grønlands østkyst,« fortæller seniorforsker Kim Aarestrup fra DTU Aqua.

Satelit-mærker afslører laksens position

Undersøgelsen startede med, at 12 store udgydte laks blev indfanget i marts 2011 i Skjern Å. Laksene blev udstyret med små sendere, såkaldte pop up satellit-mærker, og udsat lige uden for slusen i Hvide Sande. De små sendere blev programmeret til at frigøre sig fra laksene den 1. oktober 2011. Når mærket frigives fra laksen, stiger det op til overfladen og rapporterer både den daværende position og de indsamlede data hjem via satellit. »Positionen længst mod nord er den nordligst registrerede laks i verden til dato. Ja, man kan næsten sige, at laksene binder rigsfælleskabet sammen ved, at de opholder sig en stor del af deres liv i Danmark, omkring Færøerne eller ved Grønland,« siger Kim Aarestrup.

Bison tilbage på banen !

For efterhånden flere tusind år siden satte den sidste vildtlevende bison sine klove i den danske skovbund, men nu er de tilbage i Almindingen på Bornholm, hvor de har fået et 200 hektar stort naturområde - svarende til 400 fodboldbaner - til at græsse. De seks bisonkøer og en ung bisontyr hentet i Polen indgår i et europæisk avlsprogram under IUCN, International Union for Conservation of Nature, der skal sikre artens overlevelse i Europa, efter den var nær uddød i begyndelsen af det 20. århundrede. - Bisoner på Bornholm bidrager til, at denne skovens konge kan overleve som art, og den bidrager også til, at mange andre arter kan overleve. Bisonen er nemlig et førsteklasses rodehoved, og det er godt for naturen. De skal genskabe oprindelig skov med vand, væltede udgåede træer og lyse pletter, siger miljøminister Ida Auken.

Flere turister til øenMiljøministeriet har også en anden tanke med projektet, og det er at skaffe flere turister til øen. - Jeg håber, at de store dyr vil være med til at skabe vækst og arbejdspladser på Bornholm, fordi man nu også skal se "Bisonskoven", siger Ida Auken. På sigt håber ministeren, at Almindingens over 6.000 hektar kan blive hjem for en lille flok fritlevende bisoner. - Om fem år beslutter vi i god dialog med bornholmerne, om vi atter skal have fritlevende bisoner i Danmark. Men nu skal bisoner og bornholmere lige se hinanden an, siger miljøministeren. Det bornholmske bisonprojekt har været mere end to år undervejs og er muliggjort takket være en bevilling på fire millioner kroner fra VILLUM FONDEN. På nuværende tidspunkt anslås der kun at være omkring 2.500 til 3.000 vildtlevende bisoner tilbage i verden

Management on shopfloor !

I går var dagen, hvor jeg havde lokket hele management gruppen ud og arbejde i produktionen. ( Management on shopfloor Time) - Et slogan, jeg har taget med fra mine tidligere arbejdspladser. Og som jeg har praktiseret med stor succes.

Ideen er at ledelsen, mindst en gang årlig , skal ud og mærke pulsen - skrue i produktet og se / mærke den hverdag der er grunden til at vi samlet om en opgave. Selvfølgelig ved de godt hvad det drejer sig om. Men man får alligevel en hel anden oplevelse ud af den tætte kontakt. Og tilbagemeldingen var da også meget positiv. Både fra management gruppen, for hvem det var første gang vi lavede denne øvelse. Og fra de timelønnet i produktionen. Der alle syntes at det var sjov at se cheferne i en lidt uvant rolle.

Personlig var jeg ude i Drive-train og udfyldte en mands job ( Da der var en sygemelding på linjen ) - Selvfølgelig kunne jeg ikke arbejde lige så hurtig og sikker som mine kollegaer på linjen. Men jeg gjorde mit bedste - Fik både skruet - kranet - målt - og fik det hele tjekket af en Q inspektør. - Men mest vigtig, så fik jeg mange gode snakke med folkene. Både om faglige opgaver og om deres forhold til arbejdspladsen generelt. Vi fik også vendt nogle familiære problemer og deres tro på håb for fremtiden. Det er en fantastisk måde at komme tæt på sine kollegaer. Det helt specielle ved denne måde at mødes er at man er på deres bane halvdel - Man glider ind i deres verden - Og på meget kort tid bliver man betragtet som en af deres. En super dag, som man godt kan leve længe på.

12 minutter var noget vås !

12 minutters merarbejde og en afskaffelse af efterlønnen var ikke nødvendigt", siger tidl. S-formand, Mogens Lykketoft, der kræver opgør med Finansministeriet. Mogens Lykketoft (S) var arkitekten bag 1990'ernes reformkurs. Onsdag kritiserede Mogens Lykketoft (S), store dele af regeringens politik. "Der er ikke grund til at presse tusinder ud på arbejdsmarkedet for nuværende, og det var ikke sådan, det lykkedes ham selv og Nyrup-regeringen i sin tid at få folk i arbejde". Under et åbent debatmøde, som var arrangeret af centrum-venstretænketanken Cevea, var det opsangen fra den tidliger finansminister.. Foredraget af den tidliger S-formand blev filmet af et kamera midt i lokalet men det forhindrede ikke, at han ikke lagde skjul på sin åbenlyse utilfredshed med sit partis politik. "Personligt har jeg det sådan og det er der ingen af dem, der kan lide at høre, hverken på højrefløjen eller på centrum-venstrefløjen, eller i regeringen eller oppositionen at de to hovedprojekter, som de gik til valg på 12 minutter og efterlønsreformen ingen af dem var sådan set særlig påtrængende. For det meste af det ville komme af sig selv, hvis vi ellers kunne finde ud af at give folk nogle jobmuligheder", sagde Lykketoft til de ca.60 fremmødte tilhørere.

Helvedes - alarm i Norge !

Fjæsingen, med de giftige rygfinner, kommer i stimer fra de danske farvande og er en potentiel trussel mod norske strandgæster. Hundredvis af badende nordmænd kan ende med ekstreme smerter, hvis de træder på fisken. Det skriver VG. Sølvi Strand fortæller til den norske avis, at hun gennemgik et sandt smertehelvede, efter at have brækket nakken på en fjæsing i forbindelse med en fisketur sidste søndag.
- Det er en ren glæde at føde et barn i forhold til, siger den 44-årige nordmand til VG, efter at fjæsingens gift havde sendt stråler af gift fra hænderne og ud gennem kroppen. Det er især nordmænd, der bader ved de sydlige kyster mod Skagerrak, der skal passe på ikke at træde på fjæsingen. Fjæsingen plejer at holde sig på dybt vand, men det kan hænde, at de trækker ind mod kyster og ligger sig lige under sandoverfladen, oplyser det norske Havforskningsinstitut. Sådan forholder det sig også med fjæsingen i de danske farvande. Men selvom fjæsingens gift i sidste ende kan forsage åndedrætsbesvær, kramper og skadede blodceller, skal man altså ikke tage den norske alarm så seriøst, mener Fritz W. Köster, der er direktør ved DTU Aqua. - I Danmark er det en almindelig fisk. Der er mange flere fjæsinger i Danmark end i Norge, og vi er mere vant til at håndtere fjæsingens gift. Man skal ikke tage fjæsingen så alvorligt. Men hvis man træder på en fjæsing, skal man selvfølgelig vide, hvad man skal gøre, siger Fritz W. Köster.

Hvis du træder på en fjæsing, eller på anden måde får dens gift ind i kroppen, skal du holde stikstedet i så varmt vand som muligt i op til 90 minutter, indtil smerten er væk. Søg derefter egen læge.

Pensam og etiske investeringer = dumpet !

Arbejdsmarkedspensionsselskabet Pensam rammes af en bredside. Berlingske kan i dag fortælle om grunden til dette. Den congolesiske flygtning Lievin Tshiembe, er som pædagogmedhjælper tvunget til at spare op i Pensam, selv om selskabet har investeret 1,6 mio.kr.i statsobligationer fra Den Demokratiske Republik Congo. Det vil sige, at selskabet yder et ikke-øremærket lån til regimet i det selvsamme land, som Lievin Tshiembe er flygtet fra. Det gør Lievin Tshiembe vred, og han vil gerne flytte sin pensionsopsparing, men det har han ikke mulighed for. fordi pensionsordningen er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter. SFs arbejdsmarkedsordfører, Eigil Andersen, kalder situationen helt grotesk. "Han er flygtet fra et umenneskeligt, rædselsfuldt styre, og så er hans egne pensionspenge med til at holde det styre ved magten", siger Eigil Andersen, som samtidig understreger behovet for etiske retningslinjer omkring investeringer i statsobligationer - sådan som der allerede er for aktieinvesteringer i dag.

Jyske chefer holder på deres efterløn !

En opgørelse på medlemmer af a-kassen i organisationen Lederne viser, at langt flere sjællændere i lederjob end jyder på samme karriereniveau har hævet efterlønsbidraget. Undersøgelsen bakkes bl.a. op af tal fra hovedorganisationen FTF's a-kasse, der tidligere har vist et geografisk mønster, som ligner Ledernes tal for medlemmer, der fravælger efterlønsordningen. "De højeste lønninger, og dermed pensionsindbetalinger, findes i området omkring København. Og der tegner sig et billede af, at udbetalingen af efterlønsbidraget har meget at gøre med indkomst, da man som efterlønner kan rammes af modregning i en høj pension," vurder chefanalytiker i Sydbank Michael Stæhr, som forklaring på den geografiske forskel. ( Det var lige netop den modregning som gjorde at jeg tog beløbet hjem - Men jeg brugte det nok ikke som regeringen ønskede på forbrug. )

Havet - Hunden og hentehåret !

Efter en uge i Søndervig er vi blevet blæst godt og grundig igennem. Jeg løb flere ture langs stranden og fik så meget frisk saltvands vind at jeg kunne mærke duften på huden et stykke tid efter at vi var kommet sikkert tilbage til sommerhuset.

Området og naturen er barsk. Der er ikke mange steder der ikke er påvirket af den allesteds nærværende blæst. Og jeg tror aldrig at jeg kunne leve så tæt på det påtrængende hav. Men lige netop  derfor er det en fantastisk oplevelse at mærke natur kræfterne og den standhaftige lokalbefolkning. Når jeg bare ved at jeg har en hjemmebase mellem frodige marker - Kongeådalen og de gamle bøgetræer.  

Brian fra Brøndby !

                                                                                   

En lastbil kører hen af landevejen midt om vinteren. Lige pludselig kører en bil op på siden af lastbilen. Lastbilens chauffør ruller vinduet ned og kigger på manden i bilen.

Så siger manden i bilen:

"Jeg hedder Brian, er Brøndby-fan og kører Opel og du er ved at tabe din last." - "Nå", tænker lastbilchaufføren og kører videre i samme tempo uden at tænke over det, men så kører bilen igen op på siden af lastbilen. Chaufføren ruller vinduet ned igen og kigger. Så siger manden i bilen igen: "Jeg hedder Brian, er Brøndby-fan og kører Opel og du er ved at tabe din last."  -   Lastbilen fortsætter igen og chaufføren undrer sig. Så kommer manden igen op på siden af lastbilen og siger: "Jeg hedder altså Brian, er Brøndby-fan og kører Opel og du er altså ved at tabe

din last."

Så svarer lastbilchaufføren: "Jeg hedder Jens, kommer fra København og jeg kører med vejsalt!!"  

Stjerneskud - bedre end bedst !

Vi havde fået en smart box i julegave, og den kunne, blandt mange andre steder, også indløses på en lokal Restaurant i Søndervig.

( Sandgaarden )

Menuen var stjerneskud + kaffe og kage til to. Omgivelserne var flotte og der var en god - hurtig  og høflig betjening.

Vi har spist mange forskellige steder. Især i turistområder, og var nok ikke forberedt på en så flot menu. Stjerneskuddet var nærmest et lille kunstværk. Nok noget af det pæneste vi har set ( Og vi har spist rigtig mange stjerneskud ) - Og kvaliteten af råvaren var fantastisk. Frisk og sprød. Selv brødet var sprødt. Hvilket normalt ikke er tilfældet, da saften fra fisken trænger ned i brødet.

Vi kan varmt anbefale stedet til en hyggelig frokost menu. Og prisen var bestemt ikke for høj.



Arbejde til hele fredagen !

En transportvane undersøgelsen fra DTU Transport viser, at danskerne i snit tager hjem fra arbejde 35 minutter tidligere om fredagen. En opinionsundersøgelse, viser at 37 procent af de adspurgte er villige til at arbejde en halv time mere om fredagen, hvis det kan frede helligdagene, mens 42 procent erklærer sig som modstandere af en længere fredagsvagt. Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet siger: "Hvis ikke fagbevægelsen vil være med til at afskaffe to helligdage, er en mulighed at øge arbejdstiden, og så kommer fredagen i spil. Fire minutters ekstra arbejde om dagen er svært at administrere, men 30 minutter mere om fredagen er meget lettere. En forudsætning er dog, at tiltaget synkroniseres med andre ting, herunder udvidet åbningstid i daginstitutioner." Cepos har vurderet gevinsten ved en 30 minutters længere fredagsvagt for det arbejdende folk, og de er kommet frem til, at der vil være tale om en budgetforbedring på 7,5 milliarder kroner og en ekstra arbejdsindsats svarende til 35.000 personer.  ( Det er et problem for samfundet, hvis de korte fredage er udtryk for en holde frikultur. Der vil være mange positive gevinster for samfundet, hvis vi giver den en ekstra skalle om fredagen.)

Der skal en god kondi til lange arbejdsdage !

Mænd, der arbejder mere end 45 timer om ugen, har øget risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom, hvis de er i dårlig fysisk form. Det viser en undersøgelse af forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Bispebjerg Hospital og Syddansk Universitet. Resultaterne er offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Heart. I undersøgelsen blev mændene inddelt i tre grupper efter deres kondital. Mænd med lavt kondital har høj risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom, hvis de arbejder mere end 45 timer om ugen. De to grupper med højest kondital havde ikke forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdom. Deres risiko var på samme niveau som mænd, der arbejder mindre end 40 timer om ugen.

Risiko gælder også når man justerer for arbejdets art

Undersøgelsen omfatter over 5.000 mænd, der er fulgt i 30 år. Data viser, at risikoen for at få hjerte-kar-sygdom, når man har lange arbejdsdage, også gælder, når man tager højde for fysiske krav i arbejde og socioøkonomiske forhold.Mændenes fysiske form er målt som kondital i en cykeltest, hvor personens puls måles ved en given belastning. Det giver et indirekte mål for, hvor meget oxygen personen kan optage, og det kaldes konditallet.

Vindmøller og vesterhavet !

Man kan næsten ikke kigge ud i horisonten uden at få øje på en vindmølle ( Eller en masse vindmøller ) - Når man bevæger sig rundt om Ringkøbing Fjord. Selvfølgelig har Vestas industri i Lem og Ringkøbing en betydning for de mange vindmøller. Men der er virkelig også basis for strøm produktion med den vind der konstant blæser over området. Billedet er fra Hvide Sande, hvor der står 3 store V112 møller og drejer rundt.

Handelstalent og hælervarer

Jeg er altid fascineret af folk der har handels talent. Som Låsby Svendsen - Frode fra TV eller bare den lille italienske gade sælger, der promoverer sine varer lang ud over det rimelige. Men når handels talentet dukker op på steder som er helt uventet, ja så må man da tage hatte af.

Billedet er fra Indre Missions genbrugsbutik i Søndervig. Her havde de en spand med second hand paraplyer stående ved døren. - Pris 10.- kroner.... Og 20 i regnvejr.   Det må siges at være situationsfornemmelse for en god handel. - Med historien var også at jeg selvfølgelig skulle ind og snuse i forretningen ( Mon de havde flere sjove tilbud ) - Og her fandt jeg en gammel bog med børne lege, som jeg købte for en hel femmer. - Da jeg kom hjem opdagede jeg at bogen var en biblioteksbog - Udlånt fra Stadil Sogne bibliotek - 19. april 1977 - Og ikke afleveret siden. Skal jeg nu gå og vente til der kommer en enorm " afleveret for sent" bøde - - - Eller kan jeg blive anklaget for at købe hælervarer. 

Skilte som er egnsbestemte !

Jeg er måske ikke en ægte "skilte spotter / Sign Spotter" - Men jeg syntes dog alligevel at det er sjov at finde små Underlige - Forunderlige - eller bare mærkelige skilte. Vi var en tur gennem Hvide Sande. Og på havnen var der et offentlig toilet. Behørig skiltet med TOILET  og HANDICAP. Men der var også et andet skilt. Det har jeg lig´ godt aldrig set før. Et skilt med en kniv og en fisk. Krydset over med en rød streg. Jeg forstod straks meningen. Og det var også så international, at de allestedsnærværende tyske turister kan forstå beskeden. Men alligevel....... Hvem vil stå og tilberede sin mad på et offentlig toilet - Velbekomme !  

Is som kun små drenge kan spise den !

Is har altid været min passion. Jeg kan spise rå mængder af dette mælkeprodukt. Lige fra jeg kan huske is, har det været en magnet og selv om vinteren kan jeg spise en is. Derfor var det nærmest som et zen billede på mig selv, da jeg kom forbi en is reklame i Søndervig. 

En lille - meget lykkelig dreng, der sidder på toppen af en isvaffel og guffer løs. Sådan kan jeg bestemt også have det, når jeg spiser is. 

Jeg har en svoger der har samme svaghed for is, så når familien er samlet, så står desserten gerne på is. Vi har smagt rigtig mange forskellige islagkager, men vender altid tilbage til en bestemt. Nemlig ISBAMSE fra Vebbestrup mejeri. Den er ikke særlig sofistikeret, men den har en fantastisk konsistent og et tykt chokolade overtræk. Og så  har den en historie med sig - Nemlig lavet på et lille mejeri nord for Hobro. - Prøv den, hvis du kommer forbi. 

Dårlige chefer taber unge ledere !

                                                                                                   

Mange unge ledere søger væk, fordi de føler at de ikke kan folde deres talent ud, under den chef de har. Nikoline Meyer, ledelsesrådgiver hos Lederne, siger: ''Jeg ser fra min stol, hvor mange der er kommet ind i en fejlansættelse, hvor man ikke bakkes ordentligt op. Man har formentlig ikke den sparring og de rammer, som man vil være tilfredse med. De problemer fylder især for de unge ledere.'' Hun fortsætter: ''Min fornemmelse er, at hvis en ung dynamisk leder ikke får lov til at folde sig ud, så søger vedkommende videre. Jo yngre du er, desto mere fleksibel er du og har en stor lyst til at søge nye udfordringer.'' Nikoline Meyer fortsætter: ''Hvis man er veluddannet fokuserer man meget på at finde den organisation, der passer til en.''

Bor du et fjollet sted !

1. Lem

»Det er navnet på en 4-5 danske landsbyer. Ud fra navnets moderne form skulle man tro at navnet var dannet til ordet lem, ’legemsdel, penis’, men det er slet ikke tilfældet. Det er nemlig et sammensat stednavn hvis forled er et ældgammelt ord for gravhøj, læ – efterleddet er det jernalderlige hem ’hjem, bygd’. Lem forekommer desuden som forled i købstadsnavnet Lemvig.«

2. Tarm

»Tarm var i gamle dage et ord, man i højere grad end i dag anvendte til at beskrive et langt smalt og indsnævret stykke, for eksempel en lang gang. Byen Tarm lå oprindeligt på en smal landtange ud i Skjern Å.«

3. Helved

»Lige præcist som navnet antyder: ’helvede’. Oftest givet om stednavne, der ligger yderst i et sogn eller afsides fra resten af områdets bebyggelse. Helvede-navne (Helved, Hellet, Helledi, Høllet) ligger ofte i par med bebyggelser eller gårde ved navn Paradis – derved skabes et lokalt navnemiljø, der spiller på kendte trosforestillinger. «

4. Bøsserup

»Bøsserup findes to steder på Sjælland. Her er der tale om et torp-navn sammensat med det gammeldanske mandsnavn Bøsi, altså Bøsis udflytterbebyggelse.«

5. Døllefjeldemusse

»Oprindeligt et fodboldhold, som blev samlet af klubberne fra de små landsbyer Døllefjelde og Musse, hvis ihærdige, men i længden umulige, indsats i 3. division gjorde dem til fodbold-darlings. Byen Døllefjelde betyder sandsynligvis ’Den lille dal i skovrydningen’, hvorimod Musse er en udvikling af ordet ’mose’.«

6. Hørmested

»Skrives første gang i 1345 Hornstrup – altså igen et torp-navn, her enten sammensat med mandsnavnet Horn eller navneordet horn ’hornlignende fremspring’. Det vil sige en bakke eller et højdedrag.«

7. Røved

»Er et sammensat stednavn af ordene ræv og høj ’Rævehøjen’.«

8. Sengeløse

»Endelsen - løse betyder oprindeligt lysning. I middelalderen blev – løse dog anvendt spottende i flere sammenhænge. For eksempel var Sengeløse et sted, hvor beboerne ikke havde senge. Der findes også Særkeløse, hvor beboerne havde ry for at være så fattige, at de ikke havde tøj på kroppen (særk = skjorte). I Brødløs var der mangel på mad, og i Toftløs ejede man ikke engang sin egen toft dvs. den grund, som huset stod på. Spottenavne stammer typisk fra middelalderen. «

9. Bøvl

»Navnet går tilbage til ældre dansk bøgel ’lille bue, bøjning’ – egentlig samme ord som i nudansk bøjle. Bøvl ligger en bue omkring et markant, lokalt højdedrag.«

10. Frankfri

»Det er et stednavn, som findes to steder på Fyn. Ordet frank kan betyde ’uden gæld’, hvorfor navnet nok skal tolkes som betydende ’gældfri’.«

Dø af grin !

Mavemusklerne kramper, vejrtrækningen er besværet, tårerne triller. Det lyder ikke særlig behageligt. Men i virkeligheden er det bare en del af et godt grineanfald, der kan opstå, når Klovn ruller over skærmen, når kæresten ryger ud af sengen i forsøget på at ramme snooze-knappen, eller når man bliver kildet.

Fakta

Vidste du?

Mange jokes, der involverer at dø af grin. Her er en:  Hvis man putter en fisk i kildevand, kan den så dø af grin? Latter er det fysiologiske svar på humor, og det består af to dele: fysiske handlinger og lyd. Når vi griner, aktiverer vi en række ansigtsmuskler og muskler i kroppen, særligt maven. Samtidig udløser hjernen en masse gode stoffer. Derfor bliver vi glade og veltilpasse af at grine. Nogle forskere mener, at det at grine kan sammenlignes med en omgang træning, fordi pulsen kommer op og musklerne bliver aktiveret. En del studier har endda indikeret, at latter har helbredende effekter, for eksempel et japansk studie fra 2006, der viste, at leddegigtpatienter havde lavere mængder af et bestemt giftstof i kroppen, efter de havde grinet.

Usandsynligt at dø af grin

Der er altså meget godt ved at grine. Men vi har alligevel bedt to kloge mænd om at hjælpe os med at finde ud af, om latter kan dræbe. Den ene er Søren Peter Olesen, som er professor ved Biomedicinsk Institut, afdelingen for hjerte - og kredsløbsforskning ved Københavns Universitet.

»Hahaha. Om man kan dø af grin? Ja, det tror jeg. Det så jeg engang i en Monty Python film,« svarer Søren Peter Olesen på spørgsmålet. For sjov, altså. Den anden er Jesper Mehlsen. Han er overlæge og forskningschef på Frederiksberg Hospital og ved blandt andet en masse om det autonome nervesystem, der har betydning for de ting, der sker, når man griner. Det er også latter, der strømmer ud af røret, da Jesper Mehlsen møder spørgsmålet: 'kan man dø af grin?' Både Søren Peter Olesen og Jesper Mehlsen er enige om, at det er meget usandsynligt og sjældent at dø af grin. Det er mere normalt at besvime, fortæller Jesper Mehlsen.

Seinfeld-besvimelse og Goodies-hjertesvigt

»Når man griner, holder man luften tilbage og skaber et højt tryk i brystkassen og hjernen. Det betyder, at der ikke løber tilstrækkeligt blod tilbage til hjertet og resten af kroppen. Det udløser en refleks, der får blodtrykket til at falde. Det er kroppens måde at sige: hold op med det pjat og læg dig ned. Gør man ikke det, risikerer man at besvime,« siger Jesper Mehlsen. »I USA var der en patient på et hospital, der blev kaldt 'Seinfeld-synkopen'. Synkope betyder besvimelse. Patienten kom et par gange på hospitalet, fordi han var besvimet af grin under tv-serien Seinfeld,« fortæller Jesper Mehlsen, og fortsætter: »En ældre herre i England døde af sit hjertesvigt efter at have grinet i 25 minutter under serien 'The Goodies'. Hans enke skrev senere og takkede seriens medvirkende for, at hendes mand fik en så morsom afslutning på tilværelsen.«

Latter kan være en trigger

Selvom både Søren Peter Olesen og Jesper Mehlsen understreger, at det er meget usandsynligt at dø af grin, er de enige om, at latter og fysiske problemer i meget sjældne tilfælde kan være en dræbende cocktail. Latteren kan altså blive en trigger for mere alvorlige, underliggende sundhedsproblemer.

»Der findes nogle bestemte, arvelige hjertesygdomme, der bliver udløst ved fysisk og psykisk stress samt følelsesreaktioner. Det kunne for eksempel være latter. Men jeg har nu aldrig hørt om, at det skulle være sket,« siger Søren Peter Olesen. Også mennesker, der har mikro-aneurismer eller store aneurismer (svage blodårer eller udbulinger på de store blodårer) i hjertet eller hjernen, kan teoretisk set få problemer, hvis de griner meget voldsomt. Så kan det forhøjede blodtryk i hjernen og hjertet lede til, at de svage blodårer brister, og der opstår en blødning. »Men igen, det har jeg aldrig hørt om i praksis,« understreger Søren Peter Olesen.

Kramper lignede latter

»Jeg mener, at jeg en gang har læst beretninger om en form for hjernebetændelse, der gav nogle kramper, der lignede latteranfald,« fortæller Jesper Mehlsen, og efter lidt hurtig research uddyber han. »Hjernebetændelsen hedder Kuru og er i virkeligheden lidt som den kogalskab, der skræmte os for en del år siden. Kuru fandtes hos kannibaler i Ny Guinea og medførte umotiverede latteranfald, der havde døden til følge. Noget tilsvarende kan undertiden ses ved forskellige lidelser i det centrale nervesystem.«