I går faldt jeg over et godt tilbud i Kvickly Vejen. Der stod Merrild Goodorigin kaffe i en stand, lige indenfor døren. Og da vi manglede kaffe greb jeg ud efter en pose.
Da jeg så kom hjem, kom jeg til at kigge nærmere på posen. Jeg havde sørme købt en bæredygtig og sporbar kaffe. Posen opfordrede endda til at gå ind på Merrilds hjemmeside, hvor man kunne, ved hjælp af lidt tasten, finde frem til lige netop den farmer, som har lavet kaffen i min pose. Kortet var ok -
Men... ( Prikken var dog midt i havet ) - Historien var rigtig meget fin... ( Håber dog at den er mere korrekt end kortet, da jeg mistede lidt troen, ved at se pilen midt i havet ) - Nå.... Jeg tror bestemt at det er sådanne salgsmetoder der virker. Folk vil selvfølgelig have kvalitet og sikker leverance. Men de vil også have en historie eller en oplevelse med produktet. Reel fik denne pose kaffe mig til at nærlæse selve indpakningen...... Så gik jeg på nettet og læste en mere uddybende historie...... Og så fik jeg pludselig en følelsen af at have gjort noget godt for en lokal farmer. Det er jo helt fantastisk. Alt sammen på grund af en pose kaffe som var på tilbud i Kvickly.....
HOV - TILBUD !.... Den var faktisk sat ned fra 54 kr. til 30 kr. - Nu håber jeg ikke at det er farmeren der får mindre for hans kaffe. Her burde COOP nærmest oplyse om hvem der står for nedsættelsen, ellers er det jo rent snyd. Og til Merrild vil jeg sige. Var det muligt at lave kaffen økologisk, eller er det for meget forlangt ?
1 kommentar:
Hej Nils, godt at høre om din oplevelse med at læse om farmerne, som har dyrket bønnerne til netop den pose kaffe du har købt. Sammen med UTZ CERTIFIED hjælper vi kaffebonden med at øge sit udbytte og højne kvaliteten af den kaffe han dyrker. Den højere kaffekvalitet og det større udbytte sikrer ham en højere indtjening og dermed en bedre levestandard for hele familien, så han kan sende sine børn i skole. Merrild har overvejet at lave kaffen både bæredygtig og økologisk, men det tager et par år før en farm kan blive økologisk og indtil videre har vi ikke haft en sikker forsyning af denne type kaffe. Vi arbejder på at relancere Good Origin 100% Nicaragua i en dobbeltcertificeret udgave, dvs både bæredygtig og økologisk. Tak for dit input - håber kaffen smagte godt.
Send en kommentar