
Den nye miljø- og klimavenlige affaldskurv vil nu gøre arbejdet langt nemmere. Kurvene er udstyret med en sensor, som løbende registrerer, hvor fuld kurven er. Det betyder, at de ansatte ikke fysisk skal ud til kurven og tjekke, om den er fuld. På den måde bliver det også langt nemmere at lave en effektiv ruteplanlægning, der tilgodeser trafikken. Samtidig komprimerer kurven affaldet ved hjælp af solceller, så den kan rumme fem gange mere end en vanlig affaldskurv på 60 liter. Næstved Kommune forventer på sigt at kunne spare op mod en halv million kroner på arbejdet med at tømme skraldespande. Penge der i stedet kan bruges på andre ydelser til borgerne.”Det er nødvendigt at udføre kommunens service så effektivt som muligt,” fortæller udvalgsformand Jesper Gersholm og fortsætter: ”Vi forventer at vinde medarbejdertimer, samtidig med at vi sparer brændstof og CO2-udslip. Og så er det en god ide at gøre affaldshåndtering til noget sjovt. Jeg håber, at et projekt som det her kan sigte imod, at man på gader og stræder kan sortere sit affald i papir, emballage og organisk affald ligesom i Tyskland. Det kan være en øvelse i, hvad der sikkert vil ske i de enkelte husstande inden for få år."Se og hør klip fra TV2-Øst-nyhederne Projektet er et udviklingssamarbejde mellem Veksø A/S, Teknologisk Institut, Viborg og Næstved kommuner samt ABT-fonden, som har bidraget med en finansiering på 2,4 mio. kr. Når projektet er afsluttet, vil Teknologisk Institut udarbejde en evalueringsrapport, som skal kortlægge kommunernes besparelser på driften og på udledning af CO2. Teknologien er udviklet i USA af virksomheden Big Belly.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar