Der er forskellige måder at anskue og forklare gab på. På den ene side er gab en kompleks refleks, der både har med vågenhed kontra træthed at gøre, og som er en strække-refleks. Når vi ikke har bevæget vores ben et stykke tid, så får vi lyst til at strække dem. Det samme sker med ansigtsmusklerne, dem vil vi også strække efter en længere uvirksom periode. Det sker når vi gaber, så strækker vi blandet andet kæbemusklerne. En anden måde at anskue gab på er, at se nærmere på, hvad der sker i hjernen, når vi gaber. Gab kan giver følelsen af velvære. Det er fordi gabet og strækket udløser dopamin, som populært sagt er hjernens velværestof. Dopaminen spiller en vigtig rolle i en sygdom som Parkinson, hvor den del af hjernen nedbrydes, som producerer dopamin. Manglen på dopamin får parkinsonpatienter til blandet andet at ryste ubehersket, men de holder også op med at gabe. Gabet påvirker mange forskellige dele af hjernen, og ligesom smil og surhed så smitter gab også, men heller ikke her ved vi præcist hvorfor. Det har sikkert haft en vigtig social funktion gennem menneskets udvikling. Sluttelig mener man, at gabet øger blodgennemstrømningen af hjernestammen. Og derved giver det mere energi til den del af hjernen.«
Ingen kommentarer:
Send en kommentar