Kyndelmissen slår sin knude !

Kyndelmisse betyder kærtemesse eller lysenes messe og er opstået i det jødisk-kristne samfund hvor en kvinde var uren de første 40 dage efter fødselen af en dreng (80 dage hvis det var en pige). På den fyrretyvende dag blev kvinden after ledt ind i menigheden. I pagt med denne tradition fejrede de tidlige kristne Jomfru Marias renselse og Jesubarnets fremstilles i templet. De første vidensbyrd om kyndelmisse er fra tiden omkring år 385 hvor man i Jerusalem holdt Marias renselsesfest 40 dage efter Helligtrekongersnat, den 6. Januar. Denne nat regnede man nemlig for Kristus fødsel. Den romersk katolske kirke flyttede siden Jesus fødselsdag og med den kyndelmisse til den 2. februar og denne dag har man siden holdt fast ved. Når Marias renselsesfest er blevet til lysmesse skyldes det Simoeons ord om at Jesus skulle være et lys til at oplyse hedningene. Derfor valgte man på denne dag at gå i store lysprocessioner og at indvie alle de vokslys der skulle bruges i kirken. Bekvemt nok afløste dette ritual det tradtionelle hedenske renselsesritual hvor man netop i februar gik omkring i Roms gader med tændte fakler for at rense byen for smitte og ondskab.
Kyndelmisse i bondesamfundet
Fortidens bønder levede på et spinkelt eksistensgrundlag underlagt årstidernes luner og havde derfor altid behov for hellig magi og varsler, der kunne forudsige fremtiden. For dem blev kyndelmisse en vigtig mærkedag. For den danske bonde var lysfesten i Kirken ganske sikkert et vidunderligt og usædvanligt skue, men nok så vigtigt var det på denne dag at sikre sig at der var mad og brændsel til resten af vinteren. Derfor skulle man på denne dag hvor halvdelen af tiden mellem efterår og vår ansås for hengået tjekke om man nu også havde halvdelen af sit forråd tilbage. De lys der blev velsignet i kirken til kyndelmisse blev af almuen tillagt enorm værdi, ja de var nærmest betragtet som relikvier, der kunne indgå som helbredende ingrediens i alverdens lægemidler. Til alle store mærkedage tog bondesamfundet varsler. Således også til kyndelmisse hvor der var mange (og nogen gange modstridende) måder at spå om det år der skulle komme. Se nogle af spådommene her.
Kyndelmisse var en højtid og blev fejret med gilder hvor man spiste den mad der også blev serveret til jul, gerne retter med flæsk og de altid højtelskede æbleskiver og pandekager. Rundt om i landet har det varieret noget hvad man spiste til kyndelmisse men alle steder er der blevet drukket rigeligt af både øl, brændevin og kaffe.

Se iøvrig mere på www.badut.typepad.com - Fin blog, med gode informative indlæg.