Er de fattige eller hvad !

Da kontanthjælpsmodtageren ”Carina” i november sidste år fremviste sit budget, blev mange danskere overraskede over hendes indtægt. Men en meningsmåling foretaget før Carina-sagen viser, at danskerne generelt undervurderer størrelsen på de offentlige ydelser. I oktober 2011 spurgte Wilke over 3.000 danskere om, hvad de troede, man modtog i kontanthjælp, førtidspension, dagpenge og sygedagpenge. Sammenlagt troede 43 pct. at kontanthjælpen var på under 8.000 kr. om måneden, selv om satsen for personer over 25 år var på 10.044 kr. om måneden i 2011 og højere for forsørgere. Knap hver anden tror således, at kontanthjælpen er mindst 2.000 kr. lavere end den er. Ifølge Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS, undervurderer endnu flere reelt kontanthjælpen, da satsen for enlige med børn er højere. Derudover er skatten på offentlige ydelser lavere, da der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag. Tallene er med til at forklare hvorfor vi fik Carina-diskussionen. Mange danskere ved ikke, hvor høje de offentlige ydelser er og de blev overraskede, da de blev konfronteret med Carina. Meningsmålingen viser, at danskerne også undervurderer andre offentlige ydelser. Endda i endnu højere grad. Over 70 pct. af de adspurgte undervurderer størrelsen på førtidspension for en enlig og over 65 pct. undervurderer hhv. dagpenge- og sygedagpengesatsen. Det tegner et billede af, at vi ikke har en god fornemmelse for, hvad vi giver folk uden for arbejdsmarkedet. Undervurderingen af de offentlige ydelser kan dog skyldes, at debatten i medierne handler om de allerlaveste ydelser: starthjælp og kontanthjælpsloft. ”Når befolkningen har et så skævt billede af størrelsen på de offentlige ydelser, så hænger det sammen med, at meningsdannere primært taler om ”fattigdomsydelser”. Det giver et indtryk af, at ydelserne generelt er lave,” siger Mads Lundby og påpeger, at vi har meget høje offentlige ydelser i Danmark og verdens højeste offentlige udgifter.