Bliver vi dummere af gruppearbejde !

Både i skolen og på jobbet befinder vi os ofte i mindre grupper. I mange tilfælde bliver vores status i gruppen afgjort ud fra vores resultater, som enten kan komme til syne gennem tydelige tegn, som karakterer og offentliggjorte resultater, eller via mere subtile signaler. Denne form for intern konkurrence får os vel til at yde det maksimale og presse intelligensen til det yderste? - Eller hvad ?
Ikke hvis Read Montague og hans kollegers resultater holder vand. Tests og hjerneundersøgelser viste nemlig, at gruppesituationen i begyndelsen hæmmede intelligensen hos alle medlemmer. Hos nogle, specielt blandt kvinderne, var problemet til stede under hele øvelsen.
Forsøgspersoner startede med samme IQ
Forskerne havde som udgangspunkt fundet forsøgspersoner med samme IQ. Den lå cirka på 126, et stykke over 100, som er gennemsnittet hos befolkningen. Undersøgelsen begyndte også med en individuel IQ-test, hvor alle sad i samme rum, men udfyldte opgaverne hver for sig. Derefter blev forsøgspersonerne delt ind i grupper på fem. Nu skulle de lave den samme type af opgaver. Svarene fra alle i gruppen blev givet samtidigt og alle blev fortløbende opdateret på, hvordan de havde klaret det i forhold til resten af gruppen, og i forhold til en standard. Resultaterne viste, at situationen som udgangspunkt fik alle deltagerne til at præstere dårligere. De klarede altså ikke fuldt ud at udnytte deres egen intelligens til at løse problemer. Til sidst skulle forsøgspersonerne skifte hold. Nogle forbedrede sig mærkbart, mens andre aldrig klarede at komme op i omdrejninger. Det så ikke ud til, at alder eller etnicitet påvirkede resultaterne. Men der var derimod en forskel mellem kønnene. I den gruppe, som forbedrede sig mest, var der 13 mænd og kun 3 kvinder. Blandt dem, som forbedrede sig mindst, var der 10 kvinder og 3 mænd. En hjernescanning af en del af deltagerne viste, at forskellene i præstationer stemte overens med, hvad der skete oppe i hjernen. For eksempel i hjernecentret amygdala (mandelkernen). Aktiviteten her var og forblev høj hos de deltagere, som ikke klarede at udnytte deres intelligens. Denne aktivering i amygdala er forbundet med frygt og følelsesmæssig aktivering. Det er ikke umuligt, at bekymring kan påvirke evnen til at udnytte intelligenspotentialet. Tidligere tests har for eksempel vist, at frygt ser ud til at have en negativ indvirkning på evnen til problemløsning.

Hos dem, der forbedrede resultaterne mest, sank aktiviteten imidlertid i amygdala til sidst. Forskerne ved ikke, hvorfor det er sådan, men det så ikke ud til, at stadig bedre resultater i sig selv kunne forklare forskellen. Aktiviteten sank for eksempel ikke mere på de tidspunkter, hvor deltageren svarede rigtigt og steg lidt i anseelse, end i øjeblikke hvor de svarede forkert og sank lidt i status. Måske reduceres frygten hos disse mennesker uafhængigt af statussen i netop dét øjeblik, spekulerer forskerne på.