lørdag den 27. februar 2010

tøvejr - Helt ind i sindet !


Så kom endelig lidt plusgrader. Jeg fik ryddet indkørslen helt i bund og fik slået et stort hul i isen på min havedam. Jeg kom ud og løbe en tur, ( Hvor det ikke var nødvendig med flere lag tøj og hue ) i den disede formiddag og nød de dryppende istapper. Skoven var måske lidt pløret at løbe i. Og markerne stod flere steder under vand. Men det er bare en overgang, så begynder foråret for alvor. Jeg har længes efter dette syn rigtig lang tid. Denne vinter har næsten taget pippet fra en som elsker sol og sommer. Og som fryser bare man hører en vinter vejrudsigt. Så sammen med de højere grader steg humøret også. Det er jo fantastisk så positiv man kan blive over så lidt.

Ingen kommentarer: