onsdag den 24. februar 2010

Arbejdstilsynet så på LEAN produktion !


Min virksomhed er kommet med i et landsdækkende projekt, for de virksomheder der har indrapporteret mere end 100 arbejdsskader i 2008. Jeg har været på besøg ved Arbejdstilsynet og fortalt dem om vores tiltag, for at undgå disse mange ulykker. En af hjørnestenene i dette arbejde er vores Lean proces. Især brugen af Teamtavler og Ledelsesgennemgang hver morgen. Derfor havde jeg inviteret to tilsynsfører til at overvære denne rundgang. Vores mantra: Sikkerhed + Kvalitet + Produktion = god økonomi. Og i den rækkefølge, gav god mening for mine gæster. De fik en forståelse for, hvordan man på meget kort tid kan få et overblik over en hel fabrik, på de nævnte punkter. Og hvordan man kan kommunikerer sikkerhed - kvalitet og produktion samtidig. Og få dem til at spille sammen. Og de fik set hvordan man laver 5S auditering, så man også dækker sikkerheden. En god oplevelse for alle partner. Og en rar fornemmelse at kunne spille ping - pong med Arbejdstilsynet. På den måde bliver vi alle klogere. Næste step er et stormøde, hvor Arbejdstilsynet vil prøve at sætte flere store privat virksomheder sammen. Det glæder jeg mig meget til. Både at lære andre sikkerhedsfolk at kende og fortælle om vores metoder, men især at hører hvad de har gjort. Det kan jeg helt sikker lærer noget af.

Ingen kommentarer: