Nu er der måske en forklaring på at golfbanerne trækker så meget i folk. Og at nogle mennesker bruger oceaner af tid på de grønne områder..........
De er ude og få deres hårdt tiltrængte pesticider fix. Det viser sig at de danske golfbaner bruger mere gift end alle danske kommuner til sammen. Hvis man holder arealerne op mod hinanden, så er forskellen så stor, at man forledes til at tro at de grønne golfbaner nærmest må være selvlysende om natten af ren sprøjtegift. Og der må da være basis for en ordentlig gang sniffen for det kølle svingende folk. Her kan de så gå rundt i en salig døs, og have en masse politiske korrekte meninger om økologisk landbrug - ftalater i plastik eller CO2 fra bilerne. ( Som parentes må jeg lige indskyde: At en P-Plads ved et Golf resort normalt ikke er fyldt med små by biler, da det er svært at have sin golftaske i en sådan model. Der er en klar tendens til at man skal bruge en 4x4 for at transporterer sådan udstyr )..... Her kunne man også sige noget om moral / Dobbelt moral, men det vil nok være for meget. Golfklubbernes organisation DGU har i flere år lovet bod og bedring, men ikke flyttet sig et græsstrå, selv om to klubber i landet godt kan klare sig uden det giftige stof ( Sindal i Nordjylland og Kalundborg golfklub ) Man skulle, måske lidt uvidenskabelig, undersøge om de to klubber havde bedre eller dårligere spillere end gennemsnittet i Danmark. Så kunne man få en indikation på, om pesticiderne evt. gavnede eller ødelagde spillernes præstationer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar