onsdag den 10. februar 2010

Monstertruck tur - ind i landet














Monstertruck, eller rettere en stor gammel militær lastbil, med 4 aksler, malet i Zebra striber og en rigtig larme/ose model. Ladet var udstyret med ca. 30 sæder og man havde en fin udsigt. Med dette køretøj begav vi os ind i land. Gennem flotte palmelunde, bananplantager, cacaotræer og kaffe buske, og en masse flotte blomster. Dyreriget var også meget anderledes. Tallerkenstore skrubtudser, kolibri fugle, gribbe og andet ubestemmelige kravl. Men turen gik også forbi fattige mennesker, som levede i blikskure med lertrampede gulve og omgivet af ubeskrivelig meget affald. Der hang rigtig mange mennesker omkring husene og de så ikke ud til at lide nød. De vinkede og hilste. Og der var ikke noget tiggeri. Vi kørte over stok og sten og krydsede floden flere gange. Efter ca. 2 timer endte vil på en ranch, hvor vi indtog et flot måltid med - lokale delikatesser og en masse frisk frugt. Der var levende megenge musik til maden. Hvilket både er et kolorit, men også en pestilens af larm. Bagefter kunne vi bade i floden. Selve sceneriet var som klippet ud af en Tarzan film. Fuldstændig rent vand, med sandbred på den ene side og klipper på den anden. Lianerne hang ned i vandet og det var fantastisk flot. Det er utrolig, hvor kontrastfyldt dette land er. På bare 5 timers tur var vi gennem mange forskellige indtryk. På hjemturen besøgte vi en lokal skole og en cacao plantage. Det var en oplevelse. Skolen var selvfølgelig ikke dansk standard men alligevel ren og pæn.

Ingen kommentarer: