mandag den 1. februar 2010

50 år er ingen alder !




Dagen blev fejret uden de stor armbevægelser. Der var mange smil og hilsner, fra kollegaer, venner og bekendte. Det varmer altid når folk smiler og er glade. Aften gik ved min datter i Genner, som have dækket op til fin middag for vores lille familie. Jeg havde taget en stak maler rammer med, og lidt maling. Så de hver især kunne male et " kunstværk " på dagen. Det har måske ikke den store økonomiske værdi, men der er altid lidt personlighed i hvert billede..... Og så er det jo også svært at ønske sig noget, når jeg mener at have alt det der behøves. Da jeg så at de malede / Snævrede, grinte på livet løs, så var det nok det jeg havde ønsket mig mest. En glad familie, hvor svigersønnerne har succes, døtrene knogler med uddannelse, konen hygger og sønner ser det som en konkurrence. Og alle prøver at gøre det lidt bedre i dag end i går. Jeg ved at de allesammen har deres kampe i hverdagen, at ikke alt går som man planlægger det. Derfor ønsker jeg mest at de vil være glade, se livet som en mulighed og bruge kræfterne på det der skaber og det der beriger. Sådan en aften sidder længe på den indre hornhinde. Og varmen, når man selv kan tvivle eller har brug for lidt rygstøtte.

Ingen kommentarer: