Grågæs i massevis !

Var i dag på vej hjem far datteren i Genner. Og pludselig, ude midt på marken, stod en kæmpe flok grågæs. De snadrede rundt i det snefrie græs og lignede nogle der havde vældig travlt med at få fyldt "brændstof på tanken " Så de kunne komme videre nordpå. Jeg ved ikke om man kan falde deres mellemlanding Danmark for en forårsbebuder. ( Jeg har læst at grågæssene, på grund af de milde vintre springer turen til Spanien over ) Men det var da skønt at se noget andet end bare sne og sne og sne. Og så en lille havefugl, der næste er ved at falde ned fra sin gren af kulde.

tøvejr - Helt ind i sindet !

Så kom endelig lidt plusgrader. Jeg fik ryddet indkørslen helt i bund og fik slået et stort hul i isen på min havedam. Jeg kom ud og løbe en tur, ( Hvor det ikke var nødvendig med flere lag tøj og hue ) i den disede formiddag og nød de dryppende istapper. Skoven var måske lidt pløret at løbe i. Og markerne stod flere steder under vand. Men det er bare en overgang, så begynder foråret for alvor. Jeg har længes efter dette syn rigtig lang tid. Denne vinter har næsten taget pippet fra en som elsker sol og sommer. Og som fryser bare man hører en vinter vejrudsigt. Så sammen med de højere grader steg humøret også. Det er jo fantastisk så positiv man kan blive over så lidt.

Gå hjem og få nogle børn !

Ja, verden er uretfærdig ! - I nogle Afrika er befolkningen ved at eksploderer, mens man i Europa kun kan holde antallet af indbyggere oppe, ved at tælle indvandringen med. I danmark er det da også et problem, at vi får for lidt børn. Det kan skyldes mange ting. Økonomi - andre kultur vaner - andre behov som voksen - svært at få børn eller hvad ved jeg. Nu kan jeg så læse at der er nogle lande der går mere radikal til værks, for at få befolkningstallet op. I Sydkorea har sundhedsministeriumet besluttet at slukke lyset i alle offentlige kontorer en gang om måneden for at få de ansatte til at gå tidlig hjem og lave flere børn. I en erklæring fra ministeriet hedder det, at lyset vil blive slukket klokken 19.30 den tredje onsdag i hver måned for at få staben til at tænke " mere på børnefødsler og opdragelse". Måske vil det hjælpe, siger Choi Jin-Sun, der er leder af projektet. Sydkorea giver kontante gaver til de ansatte, som får mindst to børn

Arbejdstilsynet så på LEAN produktion !

Min virksomhed er kommet med i et landsdækkende projekt, for de virksomheder der har indrapporteret mere end 100 arbejdsskader i 2008. Jeg har været på besøg ved Arbejdstilsynet og fortalt dem om vores tiltag, for at undgå disse mange ulykker. En af hjørnestenene i dette arbejde er vores Lean proces. Især brugen af Teamtavler og Ledelsesgennemgang hver morgen. Derfor havde jeg inviteret to tilsynsfører til at overvære denne rundgang. Vores mantra: Sikkerhed + Kvalitet + Produktion = god økonomi. Og i den rækkefølge, gav god mening for mine gæster. De fik en forståelse for, hvordan man på meget kort tid kan få et overblik over en hel fabrik, på de nævnte punkter. Og hvordan man kan kommunikerer sikkerhed - kvalitet og produktion samtidig. Og få dem til at spille sammen. Og de fik set hvordan man laver 5S auditering, så man også dækker sikkerheden. En god oplevelse for alle partner. Og en rar fornemmelse at kunne spille ping - pong med Arbejdstilsynet. På den måde bliver vi alle klogere. Næste step er et stormøde, hvor Arbejdstilsynet vil prøve at sætte flere store privat virksomheder sammen. Det glæder jeg mig meget til. Både at lære andre sikkerhedsfolk at kende og fortælle om vores metoder, men især at hører hvad de har gjort. Det kan jeg helt sikker lærer noget af.

Generalforsamling !

I går havde vi generalforsamling i klubben. Et meget fint møde, med traditionel dagorden og ikke de store overraskelser. 108 medlemmer og en egenkapital på 118.000 kr. Bestyrelsen genopstillede og prøvede endda at lokke flere ind i organisationsarbejdet, ved at lave underudvalg, som kunne have mindre opgaver. Det lykkes delvis, men sådan noget skal også have tid at vokse. MEN som alle andre klubber, har man nogle medlemmer, der fokuserer mere på dem selv end på helheden. En plæderede for noget mere målrettet marathontræning og en anden talte for at han godt kunne tænke sig rene herre cykelhold, da han mente at nogle herre bedre kunne udleve deres "mandehørm" når kvinderne ikke var på slæb. Sådanne ønsker har jeg slet ingen forståelse for !!!! - En klub skal tilgodese bredden. Og det gælder både mænd og kvinder. Og netop bredden er vores klub´s styrke. Godt nok er vi en triathlon klub, men det er de færreste der har kørt triathlon. Alligevel kan vi lokke mange til at være medlem. Og det er primært fordi vi appelerer til alle niveauer og alle tre sportsgrene i triathlon. Efter min mening skal vi ikke til at træne specielle marathonhold eller herre cykelhold. Eller for den sags skyld specielle Ironman hold. Har nogle klubmedlemmer ambitioner på et bestemt område, er de velkommen til at træne alt det de kan sammen med klubben og så bagefter specialtræne alene, eller hvis de kan finde et par andre med samme ambitionsniveau. Skal jeg komme med et guldkorn til disse folk ( Jeg har både trænet til lange løb og været ambitiøs omkring tider i alle tre sportsgrene ) - " Man skal træne rigtig mange gange alene. For når det bliver raceday - og man kommer derud hvor det gør rigtig ondt, så har man ikke en makker eller et helt løbehold til at støtte op......... Nej... !!! Så er det den store mængde psykisk alenetræning der skal redde éen igennem. Og så vil den mængde af træning som klubben tilbyder langtfra være nok til at kunne når noget som helst. Vi tilbyder at lægge basistræningen, så man kan holde sig i fysisk og mental god form. Og man kan komme gennem diverse løb på en fornuftig måde. Skal der mere til må man selv yde. ......................

Og så en mandehørm cykelhold. Hvad er det for noget fis ! - Jeg er før blevet kørt bagud af kvinder på cykel, så det kan ikke være den sportslige side kvinderne generer. Og er det fordi mændene skal sidde og tale "værtshus sprog" mens de cykler. Så bliver det sgú ikke meget mere nitten.

O.K. forsinkelse !

Hjemturen gik ikke lige efter planen. Flyveren var 4 timer forsinket, i afgangen fra Poerto Plata. ( Noget med overskredet flyvetid og flyveren og en ekstra landing ) Nå..... Condor fik fremskaffet en ny flyver. Ventetiden gik med at nusse rundt og så spise det gratis måltid mad, som flyveselskabet gav i lufthavnen. Vi kom af sted, men forsinkelsen slog igennem i Frankfurt, så vi ikke kunne nå vores næste fly til København. Det betød en ekstra nat i Frankfurt. Først var i noget trætte af dette kræk i rejseplanerne, men det blev vendt til en o.k. oplevelse. Vi blev kørt ud på et fint hotel ( Steinberger ) - Spiste en overdådig middag ( Kæmpe tag selv bord ) - Og sov i et fint værelse. Morgenvækning / morgenmad og så igen transport til lufthavnen. Alt sammen på flyselskabets regning. Så vi tog det som en ekstra feriedag. Vi så desværre også et par passagerer, der nærmest gik amok over forsinkelsen. Her må jeg sige, at de som personer ikke lignede de perfekte mennesker, så lidt forståelse for at andre også kan fejle engang imellem havde virkelig klædt dem.

Manana - Manana mi amigo !

.. Manana - Manana mi amigo ! , er nok noget man skal være født med for at kunne forstå. Når jeg ser på hvad Den Dominikanske Republik har at tilbyde. Stabil godt vejr - Hvide strande - Flinke mennesker - Rimelige priser - Rimelig infrastruktur og et minimum af kriminalitet Så kan det undre at de ikke har drevet det længere end det de nu har. De kan slå områder som Nice - Monaco og Toscana med flere længder, hvad angår natur og stabil vejr. Alligevel når de ikke disse områder til knæhaserne. Og skal man som udefra kommende prøve at finde en forklaring, må det være deres afslappet holdning til livet " Manana - Manana mi amigo" - Eller på dansk " I morgen - I morgen min ven ". De har simpelhen en af de mest afslappede holdninger til tingene, jeg nogensinde har set. Ikke engang en Italiener ville kunne klare denne holdning i længden. De smiler, slåer én på ryggen, fjoller måske lidt rundt og så siger de: Manana mi amigo ! Og så ved man at det måske bliver i morgen, og det er så fint ! Nu var jeg på ferie, så jeg var selv nede i gear, men havde det været hverdag i Danmark, havde jeg kogt over i løbet af meget kort tid. Så jeg tror at grunden til deres manglende rigdom skal findes i et ambitionsniveau er ikke er til at få øje på. Men det kan selvfølgelig være at det er sundt at leve sådan. Som at have ferie hele tiden, og så lige når det griber én kan man lave lidt arbejde. Dog ikke for længe, for så overskrider man Manana grænsen. - Sjovt at se og meget anderledes fra min verden.

Katamaran sejlads !

Vi tog en tur ud på det blå ocean med en katamaran sejler. Jeg har aldrig været ombord et sådan skib og blev noget imponeret over dens størrelse, og stabilitet mens den sejlede. Vi tog en tur langs kysten og efter et par timer var der tid til at snorkle på koralrevet. Eller det der var tilbage af koralrevet. Der var virkelig mange fisk, men der var ikke mange koraler. Vi har snorklet ved El Guona i Egypten og ved kysten ud for Hurghada i samme land. Der kunne man se koraler. Dette var mere et rev af sten, hvor der spredt groede koraler. Der var til gengæld utrolig mange søpindsvin og blæksprutter. Efter en god frokost til søs, blev den fri bar åbnet og vi satte sejl. Og så fik man virkelig katamaran sejlerens potentiale at mærke. Det fik rigtig stærkt. Den ene side rejste sig en gang imellem og vi kunne mærke suset. Konen fik en stor krammer af besætningen og de var virkelig flinke til at hjælpe.

Så bliver det ikke meget farligere !

Herhjemme er vi meget hysterisk, når snakken falder på trykflasker. Vi skal opbevarer dem i specielle bure, så de ikke kan vælte. Der skal skiltes med trykflasker ved indgangen, hvis de står i et rum. Og der er alverdens regler, når vi skal transporterer dem.

DETTE ER IKKE TILFÆLDET i den Dominikanske Republik. Rigtig mange husholdninger bruger gas, så der er selvfølgelig brug for transport af gasflasker. Og her er reglen hvis kun, at der ingen regel er. De lokale smider den tomme flaske op bag på en knallert ( Billedet ) Hvis man da ikke får en person til at sidde bagpå og holde flasken. Så drøner man gennem et inferno af trafik til forhandleren. Bytter rundt og så retur. Her skal der så ikke megen fantasi til at se følgerne hvis han vælter og den fulde gasflaske knækker studsen af. I heldigt fald, vil gasflasken hamre af sted og ramme et eller andet på sin vej - - - I værste fald vil den eksploderer, og brændemærke alt i en radius af 50 meter. Men det ser ikke ud til at bekymre nogen. Så jeg lukkede øjnene og tænket, at det da også ville være sa.... , hvis det lige skulle ske der hvor jeg befinder mig.

Kontrasten er da til at få øje på. Her ligger jeg og bobler rundt i en svømmepøl, med sol - varmt vand og en bar indenfor armsafstand. Og så det iskolde billede af badebroen ved Jels sø. En af mine største fornøjelser er at svømmetræne i åben vand. Det har ikke altid været sådan. Engang var jeg faktisk skrækslagen for at svømme rundt i åben vand, hvor man ikke kunne se bunden - Hvor man kunne mærke tang og vandmænd, og hvor bølgerne gjorde det besværligt at trække vejret. Men langsom er jeg kommet til at elske det. Det giver en utrolig frihed at svømme langs bredden af Jels sø, eller som jeg gjorde for et par år siden, i Mariager fjord. En kilometer ud og en kilometer hjem. Man bliver dus med vandet på en anden måde end i svømmehallen. Man mærker de forskellige temperaturer i vandet. Smagen af vandet. Lugten af vandet og så den natur der " glider" forbi en på vejen frem. Og så er det en hel anderledes lydoplevelse at svømme derude. En blanding af åndedræt. Plask når hånden går i vandet og suset når vandet passerer ens øre. Og lyset der spiller i bølgerne. Ja, det skal opleves. Men det tager tid at komme så langt. Og jeg kom rigtig til at savne denne fornemmelse, da jeg lå i svømmepølen og kunne se op i den åbne himmel.

Hvaler og hvide strande !

Så fik vi set hvaler. De kommer i Januar - marts måned til dette farvand og føder deres unger. Inden de igen tager til Alaska for at spise deres kril og plankton. Vi kørte ca 2§ time i bus, på noget af det mest hullede vej der kan tænkes. Gennem en trafik, som ville få selv ville give en københavnsk taxa chauffør nervøse trækninger. Så sejlede vi ud i en stor båd med plads til 60 mennesker. Efter en del jagten rundt sammen med 8 andre både, fik vi endelig kontakt. Det er svært at forestille sig hele dyrets størrelse, når man kun ser ryggen, men oplevelsen var alligevel fantastisk. Små 20 meter fra båden pustede de deres luftrør tom og lavede en krumning ned i dybet igen. ( Se billedet ) Senere sejlede vi ind til en lille ø. Lagde til på stranden , hvor Bacardi Rom reklamerne blev optaget. Et sted så idyllisk at man helt tabet vejret. Vi fik en let frokost og så en svømmetur i det azurblå og helt klare vand. ( Jeg fandt en kæmpe søstjerne, hård skal og med en masse tænder på undersiden - Billedet ) Området er også berømt for at have den hule, hvor dele af Pirate of the Carabien er optaget, samt øen hvor det svenske Robinson bliver optaget. Dette land har så meget at byde på, så øje og sind bliver fyldt til bristepunktet.

Musik - Musik - Musik og biler !

Nu gik jeg lige og troede, at jeg havde en god forståelse for, hvordan bilmærkerne var fordelt i gadebilledet. Men nej, I den Dominikanske Republik køres der KUN i Japanske biler. Alle mulige og umulige modeller. I alle aldersklasser og oftest i en stand der for længst ville have givet skrotpræmie i Danmark. Biler som Audi - Mercedes - Alfa Romeo eller Volvo er overhovedet ikke repræsenteret i landet ( Jeg så ikke en eneste ) Der er ufattelig mange pickup modeller og små 7-9 persons busser. Førstnævnte transporterer alt mellem himmel og jord. Fra læssevis af mad over folk der skal på arbejde til affald i rå mængder.( Se foto - Æggetransport ) Nogen gange kan man endda se alle tre ting på samme tid i samme bil. En af de mere spøjs ting i gadebilledet er de pickup biler, der har et sæt ENORME højtalere på ladet. ( Se foto ) De cruser langsom gennem gaderne, mens der spilles super højt merengue musik. Her kan de danske street racer, med et par middel bas højtalere godt gå hjem og lægge sig. De er knap hørlige i forhold til disse monster afspillere. Eneste ting der larmer lige så meget er den " million" af knallerter, der fiser rundt på vejene. Med eller uden lys - med eller uden udstødning - Men næsten altid med mindst 2 personer på. Ja, flere gange en hel familie: Far, mor, og 2 børn er ofte med på den to hjulet. De fungerer også som billige "taxaer". Jeg så et par styrthjelme, men ellers går det med 50 - 70 km/timer, med T-shirts, korte bukser og badetøfler. Det må gøre sat... ondt at vælte. Og det må ske ret tit med den færdselskultur. Eller mangel på samme.

Fantastisk natur som en losseplads !

I dag løb jeg ind i land. Ned af første sidevej til " main road" - Og så bare ind mod junglen / bjerget. De første kilometer boede lokal befolkningen. Der var ubeskrivelig beskidt. Der lå det ene lille hus efter det andet, med bliktag - manglende døre og vinduer. Og malet i enten blå - gul eller lyserød. Der var børn, høns, hunde og knallerter over alt. Stanken var kvalmende. Der lå indtørret katte i vejkanten og vejen var kun hårdttrampet jord. er var mange små butikker - mange små barer og lotteributikker og et par "autoværksteder", hvor man kunne se at olien løb ud over hele jordvejen og værkstedets jordgulv. Området var et delvis vådområde, og de steder hvor vandet var synlig, var det rene lossepladser. Der flød at mulig affald rundt i det olieskinnende vand. Længere inde i junglen / skoven var der ryddet nogle områder, hvor der gik får og kvæg. Der lå også nogle spredt beboelser, som jeg nok ville have betegnet som hønsehuse, hvis ikke det var fordi der boede mennesker. Det er så langt fra vores miljøsyn, at vores niveau for beskyttelse må være en hypotetisk snak for disse mennesker. Muligvis forurenede grunde ( Stor avis samtale i Vejen ) Eller det beredskab vi sætter i gang, hvis nogle hælder et par liter diesel i kloakken, er helt ude af vinkel - Når jeg omhyggelig sorterer mit private affald eller bruger masse af energi og økonomi på at overholde kommunens affaldsregulativ. Så blegner indsatsen på global plan med det jeg ser i Den Dominikanske Republik. Måske har Lomborg mere ret end jeg før havde troet. Vi kunne, i det store regnskab, få mere ud af at hjælpe disse lande, end at bruge formuer på at flytte næsten ingenting i Danmark

Trafik kaos

Mange ting er forskellige fra vores reguleret verden. Man skal ikke have kørekort i Den Dominikanske Republik for at bevæge sig rundt i bil. Man skal ikke engang have nummerplader på bilen. Lys om aftenen - eller bare en eller anden ting, der kan vise om man skal dreje eller skal ligeud, er ikke noget der har den store betydning . Der drøner masse af knægte rundt på nærmest totalskadede knallerter / små motorcykler og leger to hjulet taxa. Og det ser ud til at de har en fin forretning gående. De små minibusser, som også kan være kassevogne, er fyldt til bristepunktet og folk hænger gerne udenpå bilen, hvis de ikke skal længere end et par kilometer. Og hænger man på siden af bilen er det gratis. Inde i byen er kantstenene enorm høje, og kommer man lidt ud på landet er vejsiden enten mudder iblandet en betydelig mængde affald, eller den trampet sti, hvor knallerter og børn blandes i en farlig cocktail. Når jeg løber på disse veje, er det ikke ens trætte ben eller problemer med varmen der fylder. Det er om man kommer hjem i hel tilstand.

Monstertruck tur - ind i landet

Monstertruck, eller rettere en stor gammel militær lastbil, med 4 aksler, malet i Zebra striber og en rigtig larme/ose model. Ladet var udstyret med ca. 30 sæder og man havde en fin udsigt. Med dette køretøj begav vi os ind i land. Gennem flotte palmelunde, bananplantager, cacaotræer og kaffe buske, og en masse flotte blomster. Dyreriget var også meget anderledes. Tallerkenstore skrubtudser, kolibri fugle, gribbe og andet ubestemmelige kravl. Men turen gik også forbi fattige mennesker, som levede i blikskure med lertrampede gulve og omgivet af ubeskrivelig meget affald. Der hang rigtig mange mennesker omkring husene og de så ikke ud til at lide nød. De vinkede og hilste. Og der var ikke noget tiggeri. Vi kørte over stok og sten og krydsede floden flere gange. Efter ca. 2 timer endte vil på en ranch, hvor vi indtog et flot måltid med - lokale delikatesser og en masse frisk frugt. Der var levende megenge musik til maden. Hvilket både er et kolorit, men også en pestilens af larm. Bagefter kunne vi bade i floden. Selve sceneriet var som klippet ud af en Tarzan film. Fuldstændig rent vand, med sandbred på den ene side og klipper på den anden. Lianerne hang ned i vandet og det var fantastisk flot. Det er utrolig, hvor kontrastfyldt dette land er. På bare 5 timers tur var vi gennem mange forskellige indtryk. På hjemturen besøgte vi en lokal skole og en cacao plantage. Det var en oplevelse. Skolen var selvfølgelig ikke dansk standard men alligevel ren og pæn.

Lidt mere monstertruck tur !

Skolestuen var måske lidt tarvelig, men ren og pæn. Alle eleverne skulle bære skoleuniform, og der er 10 års tvungen skolegang ( Jeg tror dog ikke at alle børnene husker at komme hver dag, da vi så mange børn løbe rundt på gaderne i skoletiden ) De sanitærer forhold var dog ( Se billedet ) Ikke lige noget vi andre ville bruge. Jeg prøvede at falde ind i lokalbefolkningen, ved at købe en lokal hat. Konen mente dog at jeg mere lignede en lokal narko forbryder fra Colombia

frøvæddeløb

Mange mærkelige ting har jeg prøvet at spille på, men frøvæddeløb er nok en af de mere mærkelige. Vi fik forevist en papkassen, med 5 frøer ( Jeg syntes at de var ret store ) De var på ført nummer og så skulle man satse et beløb på en af padderne. Her kan man så komme med rigtig mange politiske korrekte meninger om dyremishandling og hvad man burde gøre og ikke gøre. Men sådan faldt det bare ikke ud. Jeg satsede 100 Peso på at nummer 5 kom først over målstregen. Det var den største ( På størrelse med en dessert tallerken ) - Desværre endte det med at den mindste frø tilbagelagde de ca. 4 meter på hurtigst tid. Så der var ikke megen gevinst. Så her måtte jeg igen sande at lille og kvik er bedre en stor og doven.

Tysk grundighed !

Der er service og der er tysk service. Vi skulle mellemlande i Frankfurt på vej til ferie i Den Dominikanske Republik. Apollo havde skrevet på rejse papirene, at passageren skulle " bæres" om bord. Det havde vi grinet lidt af, da vi normalt er gode til at klare os selv. Men da vi skulle ud af flyet, stod en speciel bus klar kun til at tage imod os. Vi blev kørt direkte til et venteværelse ( Med gratis kaffe og te ) Efter 10 minutter kom to personer med en rullestol og så gik det bare over stok og sten. Vi blev guidet gennem hele den store terminal, alle forhindringer, som told, paskontrol og diverse sikkerhedstjek gik super glat, da vi strøg foran i alle køerne. Og vi blev endda speciel boardet på flyet, før alle andre. Det kan man kalde service. Både fra Apollo og fra lufthavnens personale. Og det kostede ikke ekstra overhovedet.

500.000.- i ugeløn - Et fund for de penge !

At der er mange penge i sport er ingen hemmelighed. Men at der også kan være grænser må være klart for alle. Og at der ikke altid er en lige linje mellem talent - træningsgraden og pengebeløbet er også tydelig for alle. Især mange sportsudøvere vil kunne skrive under på, at det er populær sport der sluger kronerne og ikke altid præstationerne. For nylig læste jeg om Sol Cambell. ( Ikke at jeg kendte ham før ) Avisen beskrev ham som en fodboldstjerne der var på vej ned / En ex. stjerne, der var blevet ansat i Arsenal for den luse lave løn af 500.000.- om ugen. Forfærdelig !!!!! - Ikke at lønnen er så lav ! - Men at tænke på, hvad de andre spillere får i løn, hvis de ikke er ex. stjerner. Bjarne Riis kunne drive et af verdens bedste cykelhold for den luse lave løn - Man kunne redde en mindre afrikansk stat fra sultedøden med den luse lave løn. Der er da en grund til at Premier league er ved at gå på rø... / Og det understøtter bare mine værste tanker om at sport kan blive så mange penge værd at det bliver værdiløs for sporten selv.

Fantomdragt og plaske regler !

Jeg kan ikke helt forstå de nye regler for svømmetøj / Fantomdragter i Dansk svømmeunions regi. Jeg ved godt at det er en udløber af de nye regler i FINA, men det ser mest ud som en eller anden form for bagstræberi - laveste fællesnævner - agtig. Jeg ved godt at man kan påstå, at der ligger nogle fordele i disse superdragter, som alle forældre ikke har råd til at give deres børn ( Vi har det nok heller ikke ) Men det er alligevel ødelæggende for sporten. Kunne man forestille sig at cykelsporten satte begrænsning på rytternes cykler ( Cyklen + dragt på ikke koste mere end 15.000 kr ) Kunne man forestille sig at hestesporten satte begrænsning på hestens pris - Nej vel. Hvorfor ikke ??? Fordi det vil ødelægge sporten og ødelægge stræber efter at være hurtigere, bedre, synligere og derved være interessant for flere sponsorer, tilskuer og især for at lokke flere til ens sportgren. Man kunne. i svømmeverden have valgt at begrænse de små svømmere. Skal det blive ved med at være interessant for de større børn ( Læs 16 - 20 årige ), så skal der noget teknologi, noget smart, noget fremadstræbende ind i sporten. Det er svært nok at fastholde denne aldersgruppe i klubberne. Fantomdragten eller noget der smager denne vej, kunne være den del der appelerede til de unges verden. ( Smart, synlig og fremadrettet )

Laboratorierotte / eller ko - Velbekomme !

Her ser man måske fremtidens kvægbonde. ( Modelfoto ) Nu arbejder man på at stamceller skal fremdyrke oksekøb, så det kan spises som menneske føde. Lige nu er kvaliteten godt nok så som så ! Og man mener også at det første der kommer på marked skal bruges i Pizza - Kebab eller andet mad, hvor det ikke lige er til at udpege, hvad der er kød og hvad der er fyld. Jeg må sige: " Fy for satan !" Er vi godt nok sunket så dybt i forståelsen af det vi putter i munden. Alle deres argumenter med at der vil være mindre Co2 udslip, med mindre antal dyr - - - -At der vil frigøres store arealer, hvor der kan plantes skov - - - - At det er mere human at dyrke kødet, så slipper man for hele diskussionen om dyrevelfærd. Ja. - Ja. Så kan vi sidde der og se på en museumsko der glad går rundt i en ny plantet skov, i Co2 fri atmosfære, mens vi tygger på en loboratorie dyrket tournador bøf, gensplejset kartofler og lidt kølevæske vin. Ja, det er da helt naturligt !!!!!!!!!!!

Skiltetyveri uden humor !

Nu kan jeg ikke sige mig helt fri for at have "lånt" et skilt fra det offentlige rum, og brugt det hjemme i haven. Hvilket har giver mange sjov grin og historier, når man sad på terressen med vennerne. Skiltene er bragt hjem fra udlandet og de har en personlig anekdote. .... Og så er det helt almindelige skilte, uden den store værdi. Nogle mennesker er direkte samlere af skilte. Gamle emalje skilte med reklamer og lignende. Helt fint for mig, og nogle af dem er endda meget flotte....... Men når man begynder at gå efter kendte vartegn, når man ødelægger fortidens mærker og når man vandhelligere symboler, så er det over stregen. Så når man nu kan se at "Arbeit macht frei" teksten er stjålet fra Auschwitz, bliver jeg harm. Det skilt, om noget, symboliserer det værste i mennesker, og skulle gerne være et advarselsskilt for, hvor dybt man kan synke i behandling af hinanden, Det skulle hænge til evig tid. Jeg vil håbe at det kommer på plads ret hurtig. Eller de i det mindste får lavet et kopi.

Er de mon forgiftet - Er det forklaringen på Golf syndronet !

Nu er der måske en forklaring på at golfbanerne trækker så meget i folk. Og at nogle mennesker bruger oceaner af tid på de grønne områder..........

De er ude og få deres hårdt tiltrængte pesticider fix. Det viser sig at de danske golfbaner bruger mere gift end alle danske kommuner til sammen. Hvis man holder arealerne op mod hinanden, så er forskellen så stor, at man forledes til at tro at de grønne golfbaner nærmest må være selvlysende om natten af ren sprøjtegift. Og der må da være basis for en ordentlig gang sniffen for det kølle svingende folk. Her kan de så gå rundt i en salig døs, og have en masse politiske korrekte meninger om økologisk landbrug - ftalater i plastik eller CO2 fra bilerne. ( Som parentes må jeg lige indskyde: At en P-Plads ved et Golf resort normalt ikke er fyldt med små by biler, da det er svært at have sin golftaske i en sådan model. Der er en klar tendens til at man skal bruge en 4x4 for at transporterer sådan udstyr )..... Her kunne man også sige noget om moral / Dobbelt moral, men det vil nok være for meget. Golfklubbernes organisation DGU har i flere år lovet bod og bedring, men ikke flyttet sig et græsstrå, selv om to klubber i landet godt kan klare sig uden det giftige stof ( Sindal i Nordjylland og Kalundborg golfklub ) Man skulle, måske lidt uvidenskabelig, undersøge om de to klubber havde bedre eller dårligere spillere end gennemsnittet i Danmark. Så kunne man få en indikation på, om pesticiderne evt. gavnede eller ødelagde spillernes præstationer.

Sølvbryllup - 25 år - fin dag !

Selv om vejret drillede, var det alligevel en fantastisk dag. Det startede med 30 frysende mennesker, der stod og sang foran huset. Som i nattens mulm og mørke, havde fået en æresport om døren. Efter at et lokalt mandskor havde hjulpet folk gennem sangene, var alle inde og få en kop kaffe med en enkelt skarp at varme sig på. Så tog vi til den lokale kro, hvor der var brunce til alle. Vi fik snakket med næsten alle gæsterne. Der var fine gaver og taler, maden var ok. Og det så ud til at alle hyggede sig. Det er fantastisk at ens venner og familie skære en dag ud af kalenderen, trodser snestorm og stiller sig op i minus 5 grader og synger kl. 08.30 om morgenen. Og selv om mange har forandret sig, ( Det har vi nok også selv ) Var der flere der var med for 25 år siden. Så der er virkelig sammenholdskraft i familien. Da alle var gået hjem, huset var ryddet op og konen og jeg sad stille i køkkenet, var der kun smil og glæde over dagen. Og det kan da godt være, at vi har kendt hinanden i mange - mange år. Og at vi her rundede et skarp hjørne. Men vort forhold starter forfra hver morgen. Og husker vi bare glæden og smilet, så føles tiden bestemt ikke lang. Tværtimod !

50 år er ingen alder !

Dagen blev fejret uden de stor armbevægelser. Der var mange smil og hilsner, fra kollegaer, venner og bekendte. Det varmer altid når folk smiler og er glade. Aften gik ved min datter i Genner, som have dækket op til fin middag for vores lille familie. Jeg havde taget en stak maler rammer med, og lidt maling. Så de hver især kunne male et " kunstværk " på dagen. Det har måske ikke den store økonomiske værdi, men der er altid lidt personlighed i hvert billede..... Og så er det jo også svært at ønske sig noget, når jeg mener at have alt det der behøves. Da jeg så at de malede / Snævrede, grinte på livet løs, så var det nok det jeg havde ønsket mig mest. En glad familie, hvor svigersønnerne har succes, døtrene knogler med uddannelse, konen hygger og sønner ser det som en konkurrence. Og alle prøver at gøre det lidt bedre i dag end i går. Jeg ved at de allesammen har deres kampe i hverdagen, at ikke alt går som man planlægger det. Derfor ønsker jeg mest at de vil være glade, se livet som en mulighed og bruge kræfterne på det der skaber og det der beriger. Sådan en aften sidder længe på den indre hornhinde. Og varmen, når man selv kan tvivle eller har brug for lidt rygstøtte.