onsdag den 10. august 2016

Psykopat - forklødt som kvinde !

Ud af en befolkning vurderes det, at 0,5 til 1 % lider af psykopati – også kaldet dyssocial personlighedsstruktur. Filmkarakterer som Hannibal Lecter og Patrick Bateman står for mange som det almengyldige eksempel på en psykopat – en mandlig psykopat. Og de fleste undersøgelser på området peger også i retning af, at de fleste psykopater er mænd. Den kvindelige psykopat er ofte overset, men der er god grund til at tage sig i agt for denne type kvinder.

Den manipulerende kvindelige psykopat

En kvindelige psykopat adskiller sig fra den mandlige psykopat på en række områder.
 
En mandlig psykopat er især kendetegnet ved at være charmerende, impulsiv, have stort selvværd og mangle evnen til anger og empati.

En amerikansk og en norsk undersøgelse fremhæver disse karaktertræk som værende typiske for kvindelige psykopater:
  • Flirtende
  • Manipulerende
  • Stjæler og bedrager
  • Verbalt aggressive
  • Ekskluderer deres offer fra sociale netværk
  • Er promiskuøse for at opnå økonomiske og sociale fordele
  • Følelsesmæssige ustabile
  • Jaloux
  • Gør synligt skade på sig selv

Adskiller sig fra en mandlig psykopat

Kvindelige psykopater er sjældent voldelige, og de er heller ikke så ofte enormt charmerende og besidder en ekstrem selvtillid som den mandlige psykopat.  Fælles for de kvindelige psykopater er, at de til gengæld er langt mere diskrete i for eksempel deres manipulerende adfærd end mændene. 

Og netop den tendens gør, at den amerikanske psykolog Seth Meyers over for Psychology Today understreger, at den kvindelige psykopat kan være farligere end den mandlige, fordi vi socialt og samfundsmæssigt ikke er vant til at betragte kvinder som psykopater.
 
Seth Meyers nævner for eksempel den udadtil omsorgsfulde kvindelige sygeplejerske, som i sit plejende erhverv sjældent vil blive tænkt på som en psykopat. Men her kan hun diskret udføre sin destruktive adfærd – som kan ende med at volde lige så stor skade som mændenes vold.

Ingen kommentarer: