torsdag den 4. august 2016

Husk vand !

Hvor meget vand man dagligt bør indtage afhænger af både kropsbygning, klima og ens grundlæggende helbred. Men at vand er vigtigt for kroppen er der ingen tvivl om.   Vi har samlet en liste med ti af de grimme konsekvenser, som et for lille indtag af vand kan medføre.


1. Dårlig koncentrationsevne

Den menneskelige hjerne består 90% af vand og dehydrering går derfor stærkt udover den. Mangel på vand kan påvirke både beslutningstagning, hukommelse og humør. Så hvis simple arbejdsopgaver pludselig virker uoverkommelige, så er det nok ikke dumt at række ud efter et glas vand og se om verden ikke ser lidt lysere ud bagefter.


2. Dårlig ånde og tør mund

Hvis din krop mangler vand vil den producere mindre spyt. Det er de antibakterielle stoffer i spyttet, som afholder bakterierne for at gå amok i din mund og skabe dårlig ånde. Vand fungerer desuden som et lag, der holder slimhinderne i halsen våde, og uden dette lag vil munden føles tør.


3. Pludselig og uforklarlig trang til mad

Næste gang du føler en trang til en snack, så prøv at drikke et glas vand i stedet. Når din krop mangler vand sender din hjerne et falsk signal til kroppen, om at den er sulten på trods af, at den i virkeligheden er tørstig.


4. Forstoppelse

Vand hjælper til at smøre fordøjelsessystemet og holde tarmene fleksible og rene. Uden denne smørelse kan man komme ud for forstoppelse, sure opstød og manglende fordøjelse.


5. Udmattelse eller dovenhed

Når du er dehydreret vil din krop ofte vise tegn på udmattelse eller du vil få tendens til dovenhed. Det skylles det lave blodtryk og den manglende ilt til blandt andet hjernen, som kan være en grim sidegevinst ved kroppens mangel på vand.  Udmattelsen vil desuden være drevet af, at kroppen skal bruge ekstra mange ressourcer på at skabe blodcirkulation til hele kroppen og de ressourcer napper den direkte fra din energi.

6. Hovedpine og svimmelhed


Et af tegnene på, at du får for lidt vand kan være hovedpine og svimmelhed. Hvis der sker et fald i den mængde vand du indtager vil det tære på den væske, som omkranser hjernen og føre hovedpine med sig.
Dehydrering vil desuden gøre at tilstrømningen af ilt til hjernen reduceres. Skulle du ligge inde med en hovedpine som du mistænker manglende vand at være grunden til, så drik et stort glas vand og hovedpinen skulle hurtigt forsvinde uden brug af tabletter.


7. Led- eller muskelsmerter

Vand udgør omtrent 80% af led og brusk og vand er derfor en uhyre vigtig komponent for at bibeholde sunde og stærke led. Hvis din krop mangler vand vil der ikke være et beskyttende lag mellem knoglerne og tidligere harmløse hop og stød vil pludselig kunne være smertefulde.


8. Tør eller skallende hud og læber

Vand giver elasticitet til huden. Huden er kroppens største organ og opsluger derfor store dele af det vand vi indtager. Af samme årsag ses det hurtigt på huden, hvis du mangler vand. Et for lille indtag af vand vil få dig til at svede mindre og derved vil snavs og overskydende olie ikke kunne forlade huden. Mangel på vand gennem længere perioder vil desuden kunne give rynker.


9. Færre toiletbesøg

Du skal helst besøge toilettet mellem fire og syv gange om dagen og det hjælper et fornuftigt vandindtag dig med ikke at kunne undgå. Gennem urinen udskilles de giftige toksiner som skabes i kroppens celler – så drik godt med vand og få dem skyllet ud af kroppen.


10. Hurtigt hjerteslag

Mangel på vand har en meget stor påvirkning på hjertet og dets rytme. Ved dehydrering bliver blodets plasma-volumen mindre, hvilket gør blodet mere tyktflydende. Det tyktflydende blod er sværere at pumpe rundt i kroppen og fører til forhøjet puls.

Af Julie Elsebeth Crone Johannesen / Aktiv Træning

Ingen kommentarer: