Wise Words !

Løbeskader !

Omkring hver tredje voksne dansker løber regelmæssigt, fordi løb er en billig, effektiv, fleksibel og sund form for motion. Men der er også en stor ulempe ved løb, nemlig at der er stor risiko for at få overbelastningsskader – især hvis man er nybegynder eller vejer for meget. - Vi ved, at op mod halvdelen får en løbeskade i løbet af et år, siger Sten Rasmussen, der er overlæge på Aalborg Universitetshospital og forsker i løbeskader i det landsdækkende projekt Runsafe. - Vi ser, at omkring 15 procent stadigvæk har problemer efter et år. En af konsekvenserne er, at nogen ikke kommer tilbage til at løbe igen, fordi de ikke kom af med deres skade.

 

Vi presser kroppen for meget

Motionister har omkring 1,5 procents risiko for at få en skade per løbetime, og for nybegyndere er risikoen dobbelt så høj. - Vi får løbeskader, fordi vi løber forkert. Eller sagt på en anden måde, så løber vi for hurtigt eller for langt. Årsagen til løbeskaden er, at man laver en ændring, der går for hurtig og så opstår skaden, siger Sten Rasmussen. Tre ud af fire løbeskader rammer knæ, underben eller fod. - Typisk ser det ud til, at man får knæproblemer, hvis man løber for langt, og man får underben- og fod-problemer, hvis man løber for hurtigt.

 

Løbesko har ingen betydning

Mange nye løbere får testet deres løbestil og fodstilling, når de skal i gang, så de kan få en løbesko med særlig støtte eller pronation. Men for nybegyndere betyder det intet i forhold risikoen for at få skader.Det påviste forskerne fra Runsafe for nogle år siden i en stor undersøgelse af over 900 løbere, der på et år løb omkring 160.000 kilometer. - Vi kiggede på deres fødder, hvem pronerede og hvem gjorde ikke. Og de fik alle sammen en neutral sko, og halvdelen fik en skade, mens vi observerede dem, men det var ikke relateret til, om de pronerede for lidt eller for meget, siger Sten Rasmussen.

 

Skift ikke løbesko, hvis du ikke er skadet

Specielle løbesko med pronation kan bruges til at lindre skader, men altså ikke til at forebygge skader. - Det er interessant at undersøge fodstillinger, i det øjeblik skaden er opstået, men før skaden opstår, giver det ikke mening, siger Sten Rasmussen. Ifølge Sten Rasmussen så bør nybegyndere bare købe en almindelig neutral løbesko og så hellere forholde sig til faktorer som overvægt, omfanget af træning og gamle skader, hvis de vil undgå løbeskader. - Køb den sko som passer, og som du kan lide at løbe i. Og går det fint uden skader, så køb samme model igen, siger Sten Rasmussen. Hver gang man skifter sko, så påvirker det ens løb og kan derfor give en øget risiko for skader.

Wise Words !

Tandtråd eller ikke tandtråd.

Hvis du bruger tandtråd et par gange om dagen, så får du færre huller i tænderne. Sådan lyder rådet fra tandlæger verden over.  Men nu kan det vise sig, at alverdens tandlæger tager fejl.  En større undersøgelse foretaget af Associated Press viser nemlig, at der aldrig er blevet lavet forskning som viser, at det rent faktisk hjælper at bruge tandtråd.

Beviserne udebliver

Journalisterne på AP har gennemgået 25 forskningsprojekter fra de seneste 10 år, som har undersøgt forskellen på kun at børste tænder og både at børste og bruge tandtråd.

Beviserne, de fandt, var enten meget svage og upålidelige, eller også bar forskningen præg af at have interesse i at promovere brug af tandtråd.  Derfor rettede journalisterne sidste år henvendelse til de amerikanske sundhedsmyndigheder og udbad svar på, hvilken forskning der var til grund for, at myndighederne anbefalede brugen af tandtråd.

Anbefaling fjernet

Da myndighederne i år udsendte deres helbredsanbefalinger, var anbefalingen om at bruge tandtråd fjernet. Den havde eller stået der siden 1979. Beviserne på at tandtråd virker, var simpelthen for mangelfulde.  På trods af kæmpe summer spenderet på forskning er det endnu heller ikke lykkedes tandtrådsproducenterne at skabe et bevis.   Derfor skal du ikke bekymre dig, hvis du glemmer at bruge tandtråd. Så længe, du børster tænder hver dag, bør du være godt kørende. Og hvis du husker at bruge tandtråd: Godt for dig – det skader i hvert fald ikke.

Ros i stedet for mad !

Hvad giver du din hund, når den har været dygtig til at sitte, dække eller spille død? En godbid? Eller måske et »dygtiiigg!«?

Et nyt amerikansk studie viser, at hunde reagerer mere positivt på ros end på godbidder. Det skriver sciencemag.org. Forskerne, som blandt andet kommer fra Emory University i Georgia, USA, fandt 15 hunde af forskellige racer og viste hundene forskellige ting, hvorefter de enten fik ros eller en godbid.

Nogle af hundene fik for eksempel vist en legetøjsbil og fik derefter ros af deres ejere, mens andre fik en bid hotdog i stedet for. 

Imens dette skete, scannede forskerne hundenes hjerner for at se, hvordan hundene reagerede på henholdsvis en godbid og på rosende ord.  På scanningerne kunne forskerne se, at 13 af hundene viste lige stor eller større niveau af hjerneaktivitet i det center, der kontrollerer beslutningstagning og signalerer belønning, når de modtog ros, end når de modtog mad.

Forskerne mener, at det at bruge hjernescanninger til at bestemme hundenes præferencer kan bruges til at forbedre den måde servicejobs tildeles til arbejdshunde på.For eksempel kan terapijobs, hvor hunde har tæt kontakt med mennesker, muligvis være bedre egnet til hunde, der reagerer bedst på ros. Studiet er endnu ikke publiceret, men kan downloades på preprint-portalen bioRxiv. 

Flystyrt - For overlevere 1

80 % af alle flystyrt sker inden for flyvningens første tre minutter eller sidste otte.  Det betyder lav flyvehøjde, fart og bedre overlevelsesmuligheder.  Fire ting kan maksimere dine chancer for at overleve et flystyrt fra lav højde eller en ulykke på jorden:

1: Sæt dig ved nødudgangen

Bed om et sæde tæt på en nødudgang. Efter et flystyrt gælder det om at komme ud, inden du kvæles i røg, brænder inde eller fanges i en eksplosion.  Tæl antallet af sæderækker mellem dig og nødudgangen – så kan du føle dig frem, hvis lyset svigter, eller kabinen fyldes med røg.   Forskere fra Greenwich University har undersøgt over 100 flystyrt og fundet frem til, at hvis du sidder mere end seks rækker væk fra nærmeste nødudgang, er dine chancer for at nå ud små.

2: Læs om proceduren ved flystyrt

Læs sikkerhedsmanualen ved dit sæde. Undersøgelser har vist, at passagerer, som er mentalt forberedt, har størst chance for at overleve.

3: Hold hovedet klart

Hold igen med alkohol og sovepiller før og under flyvningen. Det svækker din handlekraft og logik.

4: Vent med vesten

Lander flyet på vand, skal du først puste din redningsvest op, efter at du er sluppet ud af flyet.   Ellers er der risiko for, at den oppustede vest gør det umuligt for dig at nå frem til og ud af udgangen.

Weak Managers !

We used to think that a strong manager was someone with a firm handshake and a commanding tone of voice. We used to think that being a strong manager meant being decisive and having all the answers. Now we know better! Strong managers bend and flex with their environments. They are strong enough to lead through trust instead of fear. They don’t need to bark out orders. They trust their team members. They are strong enough not to be right all the time and not to call the shots. Weak managers bluster and yell at people. They manage through fear. They have to be right — no one on their team can have a better answer to any question than the answer they’ve got.

Weak managers might use a commanding tone of voice, but that’s only because they don’t want anyone to question their authority. They are too weak to engage in spirited debate. They are afraid of what might happen if anyone “beneath” them figures out that they don’t always know what they’re talking about! Working people are waking up to the realization that not every manager or every organization deserves them. You have a lot more power and influence than you think you do — but you only have that influence if you’re willing to use it. That means standing up for yourself and finding your voice at work. We are all stepping into this new territory together.

Here are 11 signs that your boss, no matter how powerful he or she may be on a company organizational chart, is a weak manager who is too fearful to lead through trust. A weak manager can teach you tremendous leadership lessons, but they will be lessons of the type

“Don’t ever lead a team the way this person does!”

1. Your biggest concern at work is staying on the boss’s good side.

2. Your manager gives out much more criticism than praise.

3. Your boss must have the final word on every topic.

4. Your manager doesn’t want you to branch out and try new things.

5. When you have a great idea, you ask yourself “Do I dare share this idea with my boss?”

6. Your manager uses discipline and rules to keep you and your teammates in line.

7. You and your co-workers can easily tell when your manager is mad at one of you.

8. Your boss makes a big deal out of issues like arriving to work ten minutes late on rare occasions. He or she is a stickler for policies and brings the hammer down when any policy is violated.

9. Your manager is known as a scary boss. People in other departments feel sorry for you.

10. You are happy when you finish a workday without having to interact with your boss.

11. If you told your manager that something incredible happened to you — your blog won a writing award, for instance, or you were chosen for a special honor — your boss wouldn’t be happy for you. Your boss doesn’t want anybody to outshine them!

Weak managers are sadly in abundant supply. Too many organizations still promote people to management positions based on their functional competence at the job rather than their communication skills, empathy and other human qualities.

Rigtig hårvask !

Du har garanteret spekuleret på, hvor tit du egentlig bør vaske dit hår. Nogle sværger til at vaske lokkerne hver eneste dag, mens andre næsten småreligiøst er røget i den anden grøft og undlader helt at benytte sæbe nord for hårgrænsen. Men hvad er det rigtige at gøre? Hvor tit bør du finde shampooen frem? Hvad er Den Hellige Gral, når det kommer til hårvask?

Daglig hårvask? Du gør det forkert!

Selv om en række individuelle faktorer spiller ind, så er førende hudekspert heldigvis ikke i tvivl:

Daglig hårvask er direkte skadelig. Det udtørrer og beskadiger huden i din hovedbund. Gør det ikke!

Så klar er meldingen fra professor i dermatologi og hudlæge ved Boston Medical Centre, dr. Lynne Goldberg. Professor Goldberg underviser blandt andet på det medicinske fakultet ved Boston University, og hun forklarer til amerikanske Business Insider, at for meget hårvask ødelægger hudens naturlige fedtbalance.

Hår og hud har brug for fedt

Ved hårsækkene i din hovedbund sidder talgkirtlerne, der producerer talg - det naturlige, let olierede fedtlag, der beskytter os og holder huden sund. Talgen sørger dels for, at dine hårstrå holdes fugtige og dermed ikke tørrer ud og knækker, men langt vigtigere er det, at talg har en essentiel betydning for din sundhed. Uden talg til at beskytte din hud mod vind, vejr, temperatursvingninger og fysiske påvirkninger, tørrer huden nemlig ud, bliver skællet, sprækker og udvikler eksem.

Du risikerer eksem og skæl

Det er derfor vitalt for dit helbred, at dine talgkirtler får lov til at gøre deres job ordentligt. Og det er her, daglig påvirkning af hår og hovedbund gennem hårvask med sæbe kommer ind - og ødelægger balancen. "Det er paradoksalt, men mennesker, der vasker hår ofte for at slippe af med det olierede fedtlag ender med at tørre hovedbunden ud og presse talgkirtlerne til at producere mere talg," siger professor Goldberg. Resultatet af for hyppig hårvask er, at huden i hovedbunden tørres ud af den megen sæbe, samtidig med at talgkirtlerne stresse til overproduktion - som så igen forstærker behovet for hårvask. Det er en skæl- og eksemfremkaldende skrue uden ende.

1-2 gange hårvask ugentligt

Én til to gange om ugen bør du vaske hår med sæbe - afhængig af din hudtype, hvor kraftigt dit hår er, og om håret er behandlet. Har du særligt fedtet hud eller meget fint og lige hår, bør du sigte mod hårvask par gange om ugen. Har du derimod meget tør hud, et meget krøllet eller kraftigt hår, eller har du ødelagt og behandlet hår, bør du ikke vaske hår mere end en enkelt gang ugentligt.

Wise Words !

Sten - saks - papir 1

Sten slår saks. Saks slår papir. Og papir slår sten. Sådan lyder reglerne i det simple spil med tre kast i tre runder, der i tidens løb med stor sandsynlighed både har afgjort rengøringstjanser, giftemål og alvorlige stridigheder. Du skal blot vide 5 ting for at komme ud som sejrsherre.

1. Det første håndtegn

Helt kønsstereotypt tenderer mænd og kvinder til at have hver deres favoritkast i spillets første runde.

Mænd smider ofte først sten – muligvis fordi det er et maskulint symbol. Mens kvinder kaster papir først. Derfor: Hvis du spiller mod en mand, skal du kaste papir i første omgang. Og hvis du spiller mod en kvinde, er saksen det bedste kast.

2. Efter det første nederlag

Når en deltager har tabt en runde, smider hun sjældent det samme tegn igen lige bagefter. Tværtimod vil hun ofte forsøge sig med det tegn, som hun lige har tabt til.  Derfor: Hvis du lige har vundet over din modstander med sten, så kast papir, da din modstander vil prøve lykken med din sejrs-sten.

3. Den videnskabelige kaste-trekant

En undersøgelse fra det kinesiske Zhejiang Universitet med 360 forsøgsdeltagere viste, at spillere kaster i et fast mønster, når de har tabt.   Derfor: Når en person har tabt med sten, vælger hun papir næste gang. Og du skal derfor vælge saks.

4. Slå en vinder

De kinesiske forskere konkluderer, at spillere har stor tendens til at kaste det samme tegn, som de lige har vundet en runde med.  Derfor: Hvis din modstander netop har vundet med sten, så kast selv papir i næste runde.

5. Forvir din modstander

Et sidste råd er at forvirre din modstander. Sig, hvilket tegn du har tænkt dig at kaste – og gør det. Din modstander vil nemlig som ofte ikke tro på dig.

Derfor: Sig: ”Jeg kaster saks.” Og kast saks.

Sov med hønsene !

Hvis du skal rejse til en eksotisk del af verden, hvor du kan risikere at få malaria, kommer her et godt råd: Sov med en høne ved siden af din seng. Et nyt studie viser nemlig, at malariamyg frastødes af høns’ lugt, skriver The Independent. Studiet er publiceret i tidsskriftet Malaria Journal.

Forskere fra Sverige og Etiopien undersøgte blodet i malariamyggen Anopheles arabiensis i tre landsbyer i Etiopien, hvor mennesker ofte lever sammen med deres husdyr. Studiet viste, at ud af 1.200 myg, der for nyligt havde spist, havde kun én bidt en høne eller hane, hvor langt de fleste havde bidt enten mennesker eller kvæg.

Der var omkring 6.700 mennesker, 10.000 kvæg, 3.200 høns, 850 geder og 480 får ’tilgængelige’ for myggene. En af årsagerne til, at myg ikke er vilde med at bide høns er ifølge forskerne at høns spiser myg, og dermed udgør en trussel for myggene. En anden er, at de tykke fjer gør det svært for myggene at komme igennem. Men den mest interessante årsag er, at hønsenes lugt i sig selv viste sig at være frastødende for myggene.

Forskerne identificerede fire centrale duftstoffer hos hønsene. Så satte de myggefælder med og uden hønse-duftstofferne op i 11 hjem i 11 dage, hvor en frivillig gik med til at sove i en seng ved siden af.

Væsentligt færre myg blev fanget i de fælder, der indeholdt lokkemad med duftstoffer. En levende høne i et bur ved siden af en fælde havde ligeledes en frastødende effekt.

»Dette studie påviser for første gang nogensinde, at malariamyg aktivt undgår at bide bestemte dyrearter, og at denne opførsel reguleres af de lugte, som høns udsender,« siger professor og medforfatter af studiet Rickard Ignell fra Sveriges lantbruksuniversitet til The Independent.

Psykopat - forklødt som kvinde !

Ud af en befolkning vurderes det, at 0,5 til 1 % lider af psykopati – også kaldet dyssocial personlighedsstruktur. Filmkarakterer som Hannibal Lecter og Patrick Bateman står for mange som det almengyldige eksempel på en psykopat – en mandlig psykopat. Og de fleste undersøgelser på området peger også i retning af, at de fleste psykopater er mænd. Den kvindelige psykopat er ofte overset, men der er god grund til at tage sig i agt for denne type kvinder.

Den manipulerende kvindelige psykopat

En kvindelige psykopat adskiller sig fra den mandlige psykopat på en række områder.

 

En mandlig psykopat er især kendetegnet ved at være charmerende, impulsiv, have stort selvværd og mangle evnen til anger og empati.

En amerikansk og en norsk undersøgelse fremhæver disse karaktertræk som værende typiske for kvindelige psykopater:

• Flirtende
• Manipulerende
• Stjæler og bedrager
• Verbalt aggressive
• Ekskluderer deres offer fra sociale netværk
• Er promiskuøse for at opnå økonomiske og sociale fordele
• Følelsesmæssige ustabile
• Jaloux
• Gør synligt skade på sig selv

Adskiller sig fra en mandlig psykopat

Kvindelige psykopater er sjældent voldelige, og de er heller ikke så ofte enormt charmerende og besidder en ekstrem selvtillid som den mandlige psykopat.  Fælles for de kvindelige psykopater er, at de til gengæld er langt mere diskrete i for eksempel deres manipulerende adfærd end mændene. 

Og netop den tendens gør, at den amerikanske psykolog Seth Meyers over for Psychology Today understreger, at den kvindelige psykopat kan være farligere end den mandlige, fordi vi socialt og samfundsmæssigt ikke er vant til at betragte kvinder som psykopater.

 

Seth Meyers nævner for eksempel den udadtil omsorgsfulde kvindelige sygeplejerske, som i sit plejende erhverv sjældent vil blive tænkt på som en psykopat. Men her kan hun diskret udføre sin destruktive adfærd – som kan ende med at volde lige så stor skade som mændenes vold.

Godt jeg er den ældste !

Den perfektionistiske førstefødte, det oversete midterbarn og den opmærksomhedskrævende sidstfødte. Alt sammen myter, som i virkeligheden ikke har meget at gøre med virkeligheden. En søskendemyte har dog vist sig at være sand: At større søskende er mere intelligente end deres lillesøstre og –brødre.

Jo ældre, desto klogere

En stor undersøgelse af 20.000 mennesker konkluderer nemlig, at der sker et tab af intelligens, jo længere ned i søskenderækken man kommer. Altså er de førstefødte mest intelligente. En tidligere britisk undersøgelse af 90.000 personer har vist, at førstefødte også har større tendens til at være nærsynede. Det skyldes blandt andet, at de i gennemsnit har længere uddannelser end deres mindre søskende. Når der bliver kigget for længe i bøgerne, kan det påvirke synet. 

Storebror er 1,5 point klogere

Den længere uddannelse er dog ikke en direkte konsekvens af den højere intelligens. Den nye undersøgelse beskriver nemlig, at forskellen i intelligens fra ældre søskende til yngre er meget lille – den førstfødte har en IQ, der er 1,5 point højere end den næste i rækken, som igen har 1,5 point højere IQ end den tredje .

Gode forhold er vigtige

Intelligensen har heller ikke den store betydning for, hvilken vej vores liv og uddannelse går. En bedre indikator på, hvordan vi kommer til at klare os, skal i stedet findes i forholdet til vores søskende.  Undersøgelsen viser nemlig også, at jo bedre vores forhold til vores søskende er, desto bedre klarer vi os. Det er dog ikke kun blandt søskende, der er forskel på intelligens. Også blandt kønnene er der forskel, hvilket du kan læse mere om i denne artikel

Husk Håndklædet !

Dit badehåndklæde er en buffet af fugt og næring til de millioner af bakterier, du selv afgiver til håndklædet. Derfor anbefales det, at vi vasker vores badehåndklæde flere gange ugentligt.  Sådan lyder den klare besked fra forsker i mikrobiologi og patologi ved New York University School of Medicine, Philip Tierno til Tech Insider.

Guf for bakterier

Håndklædet har som regel helt perfekte bakterieforhold: Det tykke stof holder godt på fugt, varme og ikke mindst næring i form af døde hudceller. Bakterierne føjer du selv til cocktailen. Hver gang, du tørrer din våde krop med frottéen, afsætter du – foruden døde hudceller – også sekreter fra hele din krop i håndklædet fra fx spyt, sår, endetarm og urinrør. Og der er naturligvis en del bakterier i disse sekreter.  Dertil kommer mulige mikrodråber fra toiletskyl, som kan sprede sig over hele badeværelset.

Håndklædet skal være knastørt

Philip Tierno konkluderer, at hvis man har mulighed for at tørre sit håndklæde fuldkomment hver gang, man har brugt det, kan man nøjes med at vaske det efter tre tørringer.  Hænger man derimod blot det våde håndklæde på en knage i et dårligt udluftet badeværelse og lader det tørre langsomt over et halvt døgns tid, så bør man vaske det endnu oftere – dvs. hver gang eller hver anden gang, man har brugt det.

Delehåndklæder kan give stafylokokker

Når nu vi alligevel ikke alle sammen er omkommet af byldepest på trods af vores sikkert generelt klamme badehåndklæder, skal forklaringen findes i det faktum, at det primært er vores egne bakterier, der gror i vores eget håndklæde. Og selvom den er klam, er vores egen bakterieflora som regel uskadelig for os.  Andres bakterier kan til gengæld gøre dig syg. Og hvis en anden bruger har fx fodsvamp eller stafylokokker og andre overfladebetændelser, kan disse overføres til din hud via et håndklæde. Håndklæder til håndtørring påføres ikke helt så mange kropssekreter, men bør alligevel også vaskes ofte, da vi til gengæld deler disse med andre mennesker.

Let dig fra skrivebordet !

Mange af os sidder på en kontorstol mindst otte timer om dagen, når vi er på arbejde. Nu viser et nyt studie, at mellem 60 og 75 minutters fysisk aktivitet, for eksempel en rask gåtur, er nok til at eliminere den sundhedsrisiko, der er forbundet med at sidde meget ned. Det skriver forskning.no.

Studiet er ledet af professor Ulf Ekelund fra Norges idrettshøgskole. Han og hans team ville undersøge, hvordan man kan eliminere koblingen mellem stillesidning og en for tidlig død. - »Vores resultater, som baserer sig på den mest omfattende undersøgelse hidtil, viser tydeligt, at en høj grad af fysisk aktivitet kan eliminere koblingen mellem stillesidning og for tidlig død,« sagde Ulf Ekelund ifølge forskning.no.

Mere end én million mænd og kvinder har deltaget i studiet, som sammenfatter resultater fra 16 andre studier. Målet var at finde ud af, om fysisk aktivitet kan veje op for risikoen ved stillesidning, og hvor meget aktivitet der er nødvendigt for at fjerne risikoen.

Det viste sig blandt andet, at de deltagere, som havde lidt fysisk aktivitet kombineret med mere end otte timers stillesidning, øgede risikoen for tidlig død med hele 59 procent sammenlignet med dem, som var mest aktive.

Studiet er udgivet i tidsskriftet The Lancet.

Wise Words !

Stille nu !

For de fleste af os er hverdagen spækket med støjende elementer, der konstant indtager vores øregange og kræver opmærksomhed, uden at vi måske opdager det.  Men der er god grund til at sætte omgivelserne på mute, slukke høretelefonerne og byde stilheden pænt velkommen. Flere undersøgelser antyder nemlig, at stilhed er langt vigtigere for vores hjerne, end vi måske går og tror. Vi giver dig en hurtig oversigt over nogle af de gavnlige effekter, der er ved at trække lydstikket.

1. Stilhed udvikler nye hjerneceller

I en undersøgelse fra 2013 gjorde en gruppe forskere, fra blandt andet Duke University i USA, en overraskende opdagelse, da de undersøgte, hvordan stilhed og støj påvirker hjernen hos voksne mus.

Forskerne opdagede, at bare to timers stilhed om dagen sparker gang i udviklingen af nye celler i hjernens hippocampus – en nøgleregion, når det kommer til vores hukommelse, følelser og indlæring.

2. Stilhed mindsker stress og spændinger

Undersøgelser har vist, at selv relativt lave støjniveauer kan påvirke vores hjerne og medføre et forhøjet niveau af stress-hormoner, dårligere indlæringsevne, forhøjet blodtryk og endda hjerteanfald.

Stilhed derimod ser ud til at have den komplet modsatte effekt.  I en undersøgelse fra 2006 opdagede en række forskere, at blot to minutters stilhed er mere afslappende og spændingsfrigivende end et stykke afspændingsmusik. Det fandt forskerne blandt andet frem til ved at måle forandringer i blodtrykket og blodcirkulationen i hjernen. 

3. Stilhed får hjernen på arbejde

Studier har vist, at hjernen går i en helt særlig tilstand, når vi får lov at lade tankerne vandre af sted for os selv uden udefrakommende lyde og stimuli.  På engelsk kalder forskere tilstanden for 'default mode network' , og tilstanden sætter efter sigende gang i særlige regioner i hjernen, som blandt andet gør os mere kreative og gør det nemmere at bearbejde vores oplevelser og skabe mening.

Husk vand !

Hvor meget vand man dagligt bør indtage afhænger af både kropsbygning, klima og ens grundlæggende helbred. Men at vand er vigtigt for kroppen er der ingen tvivl om.   Vi har samlet en liste med ti af de grimme konsekvenser, som et for lille indtag af vand kan medføre.

1. Dårlig koncentrationsevne

Den menneskelige hjerne består 90% af vand og dehydrering går derfor stærkt udover den. Mangel på vand kan påvirke både beslutningstagning, hukommelse og humør. Så hvis simple arbejdsopgaver pludselig virker uoverkommelige, så er det nok ikke dumt at række ud efter et glas vand og se om verden ikke ser lidt lysere ud bagefter.

2. Dårlig ånde og tør mund

Hvis din krop mangler vand vil den producere mindre spyt. Det er de antibakterielle stoffer i spyttet, som afholder bakterierne for at gå amok i din mund og skabe dårlig ånde. Vand fungerer desuden som et lag, der holder slimhinderne i halsen våde, og uden dette lag vil munden føles tør.

Læs mere om vand og træning her

3. Pludselig og uforklarlig trang til mad

Næste gang du føler en trang til en snack, så prøv at drikke et glas vand i stedet. Når din krop mangler vand sender din hjerne et falsk signal til kroppen, om at den er sulten på trods af, at den i virkeligheden er tørstig.

4. Forstoppelse

Vand hjælper til at smøre fordøjelsessystemet og holde tarmene fleksible og rene. Uden denne smørelse kan man komme ud for forstoppelse, sure opstød og manglende fordøjelse.

5. Udmattelse eller dovenhed

Når du er dehydreret vil din krop ofte vise tegn på udmattelse eller du vil få tendens til dovenhed. Det skylles det lave blodtryk og den manglende ilt til blandt andet hjernen, som kan være en grim sidegevinst ved kroppens mangel på vand.  Udmattelsen vil desuden være drevet af, at kroppen skal bruge ekstra mange ressourcer på at skabe blodcirkulation til hele kroppen og de ressourcer napper den direkte fra din energi.

6. Hovedpine og svimmelhed

Et af tegnene på, at du får for lidt vand kan være hovedpine og svimmelhed. Hvis der sker et fald i den mængde vand du indtager vil det tære på den væske, som omkranser hjernen og føre hovedpine med sig.

Dehydrering vil desuden gøre at tilstrømningen af ilt til hjernen reduceres. Skulle du ligge inde med en hovedpine som du mistænker manglende vand at være grunden til, så drik et stort glas vand og hovedpinen skulle hurtigt forsvinde uden brug af tabletter.

Læs mere om vand og træning her

7. Led- eller muskelsmerter

Vand udgør omtrent 80% af led og brusk og vand er derfor en uhyre vigtig komponent for at bibeholde sunde og stærke led. Hvis din krop mangler vand vil der ikke være et beskyttende lag mellem knoglerne og tidligere harmløse hop og stød vil pludselig kunne være smertefulde.

8. Tør eller skallende hud og læber

Vand giver elasticitet til huden. Huden er kroppens største organ og opsluger derfor store dele af det vand vi indtager. Af samme årsag ses det hurtigt på huden, hvis du mangler vand. Et for lille indtag af vand vil få dig til at svede mindre og derved vil snavs og overskydende olie ikke kunne forlade huden. Mangel på vand gennem længere perioder vil desuden kunne give rynker.

9. Færre toiletbesøg

Du skal helst besøge toilettet mellem fire og syv gange om dagen og det hjælper et fornuftigt vandindtag dig med ikke at kunne undgå. Gennem urinen udskilles de giftige toksiner som skabes i kroppens celler – så drik godt med vand og få dem skyllet ud af kroppen.

10. Hurtigt hjerteslag

Mangel på vand har en meget stor påvirkning på hjertet og dets rytme. Ved dehydrering bliver blodets plasma-volumen mindre, hvilket gør blodet mere tyktflydende. Det tyktflydende blod er sværere at pumpe rundt i kroppen og fører til forhøjet puls.

Af Julie Elsebeth Crone Johannesen / Aktiv Træning

Koldt vand virker bedst !

Et iskoldt glas vand virker bare, som om det slukker tørsten i sommervarmen bedre end et lunkent et af slagsen. Nu har forskerne fundet en videnskabelig forklaring på fænomenet. Kolde temperaturer lukker nemlig ned for de samme neuroner, som genererer tørst. Det skriver bbc.com. Studiet er publiceret i tidsskriftet Nature.

Man ved allerede, at tørstregulering og dehydrering kan måles i blodet, men det nye studie beskriver en meget hurtigere reaktion, der kan forklares ved aktiviteten i hjernen. Forskerne målte travlheden i de neuroner, der associeres med tørstregulering, når mus spiste og drak i forskellige forsøg.

Når musene var tørstige, var de bestemte celler meget aktive og når de drak, faldt aktiviteten markant. På samme måde lyste ’tørst-kredsløbet’ op, når musene spiste. Det hele skete meget hurtigere, end det kunne måles i blodstrømningen.

Neuronerne reagerede direkte på, hvad der foregik i musens mund.

»Aktiviteten lader til at gå op og ned meget hurtigt, når musen spiser og drikker, baseret på signalerne fra den orale aktivitet,« siger hovedforfatter af studiet Zachary Knight fra University of California til bbc.com.

Det mest bemærkelsesværdige var temperaturens effekt.

»Koldere væsker hæmmer disse neuroner hurtigere. Faktisk viser vi, at selv en simpel nedkøling af musens mund kan reducere aktiviteten i disse tørst-neuroner – uafhængigt af indtagelse af vand,« tilføjer han. Antagelsen om, at tørst-systemet aktiveres af mundens temperatur – i en sådan grad at det at holde en kold metalbar mod musens tunge vil få disse neuroner til at lyse op – giver god mening ifølge Zachary Knight.Hvis man er på hospitalet og ikke kan synke, får man nemlig ofte isklumper at sutte på, så ens tørst hurtigt kan blive slukket. »Temperatur lader til at være et af de signaler, som disse neuroner lytter til,« siger han til bbc.com.

Fed og........ Nu også ældre !

Det er velkendt, at overvægt øger risikoen for diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Men for mange kilo på sidebenene kan også have konsekvenser for hjernens aldring. Det skriver University of Cambridge i en pressemeddelelse. 

Midaldrendende overvægtige menneskers mængde af såkaldt hvid substans i hjernen er nemlig tilsvarende mængden hos en slank person, som er ti år ældre, viser et nyt studie. Hvid substans er en del af hjernens indre del og består hovedsageligt af nervebaner, som forbinder forskellige områder i hjernen og tillader, at information kommunikeres mellem hjernens forskellige regioner. 

Det nye studie er publiceret i tidskriftet Neurobiology of Aging.

»Når vores hjerner ældres, skrumper de naturligt, men det er ikke klart, hvorfor overvægtige har en større reduktion i mængden af hvid substans. Vi kan kun spekulere i, hvorvidt fedme på den ene eller anden måde forårsager disse forandringer, eller om fedme er en konsekvens af ændringer i hjernen,« siger Lisa Ronan, som forsker ved Department of Psychiatry på University of Cambridge og er førsteforfatter på studiet, i pressemeddelelsen. 

Det nye studie er baseret på 473 personer i alderen 20 til 83 år. Forskerne bag studiet regnede på mængden af hvid substans i hjernen hos henholdsvis overvægtige og slanke forsøgspersoner på samme alder. De opdagde, at en overvægtig på eksempelvis 50 år havde en mængde af hvid substans, som var sammenlignelig med en slank person på 60 år, hvilket indikerede en forskel i 'hjernealder' på ti år. 

Dette gjaldt dog kun for midaldrende og ældre. 

»Det faktum, at vi kun så disse forskelle hos midaldrende og ældre åbner for muligheden, at vi måske er særligt sårbare i denne alder. Det bliver også vigtigt at finde ud af, hvorvidt disse forandringer er reversible (mulige at vende, red.) i forbindelse med vægttab, hvilket meget vel kan være tilfældet,« siger Paul Fletcher, som er professor ved Department of Psychiatry på University of Cambridge og seniorforfatter på studiet, i pressemeddelelsen. 

På trods af den tydelige forskel i mængden af hvid substans i hjernen hos henholdsvis slanke og overvægtige, fandt forskerne bag det nye studie dog ingen sammenhæng mellem overvægt og kognitive egenskaber, hvilke blev målt med en standard IQ-lignende test. 

Tistrængende !

Hold en høj tis-frekvens! Så kort er rådet til knibske kvinder og modvillige mænd, der altid holder på urinen i stedet for at honorere naturens kald. Blæren kan ikke holde til det, og blodforgiftning og nyreskader er bare nogle af de komplikationer, du risikerer ved ikke at lade vandet gå.

BLÆREN ER ET MAGASIN FOR TIS ● Urinblæren er et hulorgan, der kan rumme op mod 0,5 liter tis. ● Når blæren er ca. 2/3 fyldt, giver små føleceller signal til hjernen om udtømning. ● Hjernen beordrer blærehalsen til at åbne sig og blæremusklen til at trække sig sammen via nervesignaler – og tisset flyder. ● Kontakten mellem blære og hjerne er en del af det viljestyrede, somatiske nervesystem, og du kan derfor styre tisseriet selv.

Stopfylder du din blære med tis på daglig basis, bør du måske liiige læse følgende punkter igennem:

● Ophobet tis giver urinvejsinfektioner

Bakterier formerer sig optimalt i stillestående tis. Derfor er det ikke så smart at have blæren fyldt i unaturligt lang tid – også fordi tis faktisk spuler urinrøret for indkommende bakterier, hver gang du går på toilettet. Blærebetændelse er den mest almindelige urinvejsinfektion og skyldes oftest coli-bakterier fra din tarm, der er kommet op i blæren via urinrøret. En blærebetændelse kan også udvikle sig til akut nyrebækkenbetændelse, der i 10% af tilfældene kan føre til blodforgiftning.

● Selskabsblære drypper over konstant

Hvis du gennem længere tid har oparbejdet evnen til at holde dig, er din blære også blevet udvidet og slap – og det kan føre til overløbsinkontinens (ischuria paradoxa), også kendt som selskabsblære. Du vil føle, at du skal tisse hele tiden, men kan kun tømme blæren dråbevis. Din tis vil også ofte - ufrivilligt - havne i underbukserne, fordi den tror, den skal ud hele tiden. Dryp for dryp.

● En spændt blære kan give nyreskader

Er blæren spændt til bristepunktet, skal nyren arbejde på højtryk for at få lov til at sende nyrenset tis derned. Det sætter nyren under et ekstremt pres – et pres, som faktisk fortsætter selv efter, du har tømt blæren – og det kan føre til nyreskader. I sidste ende risikerer du at skulle i dialysebehandling for at give nyren kunstigt åndedræt – dvs. at du får dit blod pumpet gennem en rensemaskine og tilbage i kroppen igen, eller at lægerne sprøjter rensevæske direkte ind i din bughule.

● Blæresprængning fylder maven med tis

I yderste potens risikerer du, at din blære sprænger, hvis du ikke kommer af med din tis. Det sker uhyre sjældent og hovedsageligt for folk, der allerede har skader på blæren. Men det kan også ske i fuldskab. Når alkoholen går ind, går det nervesignal, der løber mellem blæren og hjernen, nemlig ned. Og et meget dæmpet nervesignal kan betyde, at kroppen ”glemmer” at tisse – indtil blæren sprænger. En sprængt blære er ikke alene ekstremt smertefuldt – din tis flyder også ud i din bughule, hvor den kan sprede voldsomme infektioner.

Løsningen: Tis med omtanke

Selvom komplikationerne lyder fæle, er de heldigvis nemme at undgå. Hvis bare du tømmer blæren for tis hver tredje til fjerde time, er der ingen fare. Er din blære allerede blevet lidt slap, fordi du holder dig for meget, skal du også bare begynde at tisse mere regelmæssigt igen. Det genoptræner blæremusklen. Og en sund blære er en rigtig god ide: Hvis først blæren bliver rigtig skadet, er der ikke så meget andet, du kan gøre, end at vænne dig til tanken om at tisse igennem et kateter resten af livet. God tisselyst.