tirsdag den 28. juni 2016

Mens du holder ferie


1. Slap af Det er individuelt, hvordan den enkelte lader op. Men har du haft perioder i ferien, hvor du har taget dig selv i blot at sidde og kigge ud i luften, nyde stilheden, sove igennem, glemme både hvilken ugedag og klokkeslæt det er – eller simpelthen glemme dit password, så er det tegn på, at du er godt på vej til at lade op.

Husk, at det tager tid at komme dertil, og at du kan opleve at blive rastløs i starten. Se rastløsheden som et sundhedstegn og et udtryk for, at du er godt på vej i processen med at lade op og få ny energi.

2. Lad tankerne holde fri
Sæt minimum nogle dage af, hvor du er helt væk og holder fokus på din ferie, dig selv og din familie. Undgå at lade bekymringer om de bunker, som hober sig op på arbejdet, få plads. Lad tankerne holde fri – det dræner, når de er optaget af arbejde.

3. Find ro
Mange ledere har det svært med at lægge arbejdet bag sig i ferien, men for at du kan yde en klar og fokuseret indsats i hverdagen, er du nødt til at komme i pitstop mindst en gang om året. Hvis ikke du selv siger fra – siger kroppen fra. Det gælder om at give hjernen ro, så den får plads til at finde nye muligheder og nye kreative måder at gøre tingene på.

Ingen kommentarer: