søndag den 6. marts 2016

Foråret lige om hjørnet !

Nu nærmer foråret sig. Jeg har godt nok været rigtig meget udenfor Danmark i 216 ( Brasilien - 3 uger  -  Indien 2 uger ) - Så jeg har ikke rigtig fået fornemmelsen af at det langsomt er blevet mere lyst og at det så små er begyndt at gro i min have. Vintergækkerne står allerede flot og skinner og jeg kan tydeligt se at påskeliljerne røre på sig. Fiskene i mit havebassin er også begyndt at svømme rundt i hele bassinet, hvilket tyder på at de nu er begyndt at "solbade" for at blive varmet op.
 
Men det der rigtig satte mig i forårsstemning var min daglige løbetur. Jeg løb ellers og tænkte på arbejde og dagligdagens genvordigheder - Men pludeslig blev jeg opmærksom på Lærken. Ja, ikke bare en, men en hel masse Lærker. De sang så det var en hel fornøjelse.
 
Men et enkelt trylleslag var jeg blevet flerer grader gladere og jeg næsten løb på en sky. Lyttede til fuglesangen og glemte alt om møder og planer. Nu nærmer foråret sig - Nu bliver det hele igen grønt og bekræftiger den evige cirkel i naturen. Hold op hvor jeg glæder mig til at bruge mærke solen og lugte græsset gro i min have.

Ingen kommentarer: