
De mange deltagere blev bedt om at notere deres vægt og højde som 18-årige, hvorefter forskerne regnede deres BMI ud, ligesom kvinderne ud fra silhuetter i 9 størrelser skulle vælge deres kropsfigur som den så ud, da de var henholdsvis 5, 10 og 20 år gamle. Forsøget varede i 40 år, og forsøgspersonerne skulle hvert andet år udfylde et spørgeskema om deres helbred.
Kun for teenagere

»Vores resultater viser, at vægten som teenager er meget vigtig for at kunne bestemme risikoen for MS. Og det gælder i højere grad for teenagere end for børn eller voksne,« siger forsøgsleder Kassandra Munger fra Harvard School of Public Health i USA.
For lidt D-vitamin
Derudover var risikoen for de kvinder, der havde angivet store kropsstørrelser som 20-årige, også dobbelt så stor som for kvinderne med de tynde kropsstørrelser. Kropsstørrelsen som 5- og 10-årig viste ingen sammenhæng med sygdommen.
Forskerne mener selv, at der er to mulige årsager til sammenhængen mellem fedme og MS. Et højt D-vitaminniveau i kroppen reducerer risikoen, og svært overvægtige mennesker har ofte for lidt D-vitamin. Desuden producerer fedtvævet visse stoffer, som påvirker immunsystemet såvel som visse typer celler, som videnskabsfolkene forbinder med MS.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar