Ifølge en undersøgelse foretaget af
You-Gov for Metroxpress, har otte procent af unge meldt sig syge på grund af
kærestesorger. Men det er ikke et godt nok grundlag, mener Flemming Dreesen,
der er ansættelsesretschef i Dansk Arbejdsgiverforening. "Mit helt klare
udgangspunkt er nej. Man er ikke indisponibel på grund af kærestesorger,"
siger han. Han bakkes op af Bente Klarlund Pedersen, der er klinisk professor
og overlæge på Rigshospitalet. "Generelt skal du ikke melde dig syg, fordi
du har kærestesorger. Gennem opvæksten skulle du gerne have fået en robusthed,
der forbereder dig på sorg, ulykker og modgang. Det nytter ikke noget, man
knækker over og ikke kan arbejde," siger hun. Arbejdsgiveren kan bede om en
lægeerklæring, hvis man melder sig syg, men man har ikke pligt til at svare på,
hvad man fejler.
Nu må de unge til at tage sig sammen. Der er efterhånden opstået en "selvmedlidenhed kultur" mellem grupper af unge, der gør at bare den mindste modstand så er de slået helt ud. Jeg læste denne artikel samtidig med at jeg så "Luksusfælden" - Med et par total uansvarlige unge, der have gældsat sig til op over ørene. Men da regnskabstimen så kom, stod de og tudede over at det nu blev hårdt at leve.
Jeg kan næsten græmmes over sådan en ungdom...... Men jeg kan helt sikkert græmmes over de forældre der har givet deres børn en så dårlig opførsel - robusthed og dømmekraft. De forældre burde virkelig skamme sig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar