Det er sjovt som man kan gå og se sig blind på de ting der er lige for næsen af én. Man tro at man ser alt, men desværre snyder hjernen dig, ved at fylde huller ud i din hukommelse med hvad den tror skulle være set... Og du snyder dig selv ved ikke at kigge efter, da du er overbevist om at du har set det hele en gang før.
Et godt eksempel er et par malerier ( Collage ) der hænger på mit kontor. Jeg ser dem hver dag - Passerer forbi og har såmænd ofte stået op og ned af billederne og drukket en kop "Snakke-kaffe". Jeg var overbevist om at jeg sagtens kunne fortælle hvordan billederne så ud i detaljer, hvis en eller anden havde spurgt. Også selv om jeg faktisk slet ikke bryder mig om den form for billeder.
Så forleden dag, hvor jeg stod og talte i telefon lige over for billederne - Og skulle vente ½ minut på at personen i den anden ende af røret fik fundet et par tal..... Ja, der gik jeg pludselig øje på min ynglingsfigur på billederne. Nuser - som kom løbende hen over billedet, som en lille figur på omkring 5 cm. det var lige godt sa.... - Tænkte jeg. Først var jeg i tvivl om nogen havde tegnet Nuser på i løbet af ugen, men ved en nærmere kontrol, så var han nok med på billedet fra begyndelsen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar