Vi har en Novemberkaktus stående på vores lille badeværelse. Det vil sige at den er udsat for morgensolen, men står i skygge fra middagstid. Vi har haft blomsten i flere år, og har nydt dens blomster hvert år i november - december.
Men i år er det helt anderledes. For det første startede blomstringen ikke i november, men først i Januar. Derefter er blomstringen blevet ved - Og vi skriver sidst i april. Selvfølgelig nyder vi blomsterne, men jeg er dog også noget forundret over at den sådan er gået amok.
Nu må vi håbe at den overlever den hektiske og lange blomstring og har kræfter til at komme igen til november. Som tak for den lange blomstring skal jeg nok give den en lidt større potte til sommer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar