Vi elsker når der bliver mere lokalt end turist - Så på konens fødselsdag havde vi lejet en lokal taxa, som skulle vise os noget af det mere lokale ( Læs: Det som de lokale mener er sjovt at se )
Og jeg skal lige love for at vi fik 5 timer af noget, hvor vi ikke mødte en eneste anden turist. Vi blev kørt til det lokale frugt / fiske marked, hvor der blev handlet lokalt. Her var hverken hygiejne kontrol eller synlige priser, men det så meget frisk ud det hele og selv om gulvet flød med fiskeblod og vand, og lugten hang tungt i området, så var det en oplevelse at se. ( Det kunne sagtens sammenlignes med det vi har set i Kina )
Dernæst blev vi kørt til et lokalt kloster oppe i bjergene. Taxa chaufføren talte med stedets munke og vi fik eksklusiv ret til at kommen ind i det aller helligste. ( munken åbnede alle vinduer, så vi kunne se de flotte figurer og de brugte tid på at tørre en stol af til konen, så hun kunne sidde lidt og betragte herlighederne.
Lige derefter blev vi kørt længere op på bjerget - Næsten af en gedesti de sidste 1,5 km. Her var de ved at bygge et helt nyt tempel - På det højeste sted på øen. De var cirka færdig med alt beton arbejdet og skulle igang med de mange detaljer. Efter europæisk standard var beton arbejdet ikke særlig godt ( Der var allerede revner i nogle af trapperne ) Men det var voldsom imponerende at se. Selve templet var centreret om et over 80 meter højt tårn og der var en enorm bede område omkring tårnet. Der var over 400 trin op af en trappen, inden man nåede foden af tårnet. Udsigten var fantastisk. ( Min eneste bekymring var at de ikke havde monteret en lynafleder på tårnet - Og i et område med rigtig meget tordenvejr - Kombineret med et 80 meter tårn på områdets højeste bjerg...... Det kan kun gå galt. )
Vi blev kørt forbi et Tsunami Memorium - Opbygget til minde om ofrene fra ulykken december 2004. Det var en lidt uhyggelig og trykkende oplevelse - Også selv om man slet ikke kan fatte omfanget af selve katastrofen - Så bliver den på mærkelig vis meget nærværende, når man står over for en mur med tusinde af billeder af folk. Deres navne og hvor de kom fra. Her var alle mulige mennesker, med et ansigt og en personlige hilsner fra deres pårørende.
Vi blev derefter kørt gennem mange små lokalsamfund for at ende på et rigtig lokal strandbar " Happy beach" - Jo, stedet var baseret på turister, men havde man ikke hørt om stedet, så ville man ALDRIG finde det. Langt nede af en grusvej - uden skiltning eller reklame om stedet fandt vi et lille paradis. Vi sad der en stor times tid og fik noget lokalt mad. Stedet var som klippet ud af en Bounty land reklame, med hvid strand - palmer og uforstyrret ro og bølgeskvulp fra et klart blå-grønne hav
.
Det var så lokalt, at da jeg ville betale og måske afslutte måltidet med en is ( Jeg havde på afstand set en iskøler ) - Blev jeg noget forskrækket over at se et KÆMPE svin ligge og vogte køleren - Kun cirka 2 meter fra døren ind til køkkenet.
Ja / Ja, vi havde jo selv bedt om at det skulle være lokalt !
Ingen kommentarer:
Send en kommentar