torsdag den 30. april 2015

Målstregen indhenter dig !


Man kan udtænke mange forskellige løb - Koncepter er der nok af og ideerne kan være mere eller mindre gode. Her er dog en ny ide som helt sikker kan få en til at løbe lidt stærkere - Og især slutte af med en spurt når målstregen er ved at indhente dig ( Ja - du læste rigtig - Når målstregen indhenter dig )


Wings for the life World run" er et nyt koncept løb, hvor man starter et bestemt sted - Efter en halv times løb, starter en bil som agerer målstreg. Og når bilen så har indhentet løberen, så er løbet forbi. På den måde fortsætter "målstregen" indtil der kun er en løber tilbage fra hvert køn. - - -  Sjov ide, som nok ikke er særlig god at duplikerer, men sagtens kan leve længe, hvis et enkelt løb bruge metoden.


Løbet er et global løb, som startes overalt 33 forskellige steder i verden på en gang. Altså vil der være nogle steder det starter sidst på dagen eller meget tidligt på morgenen. - I Danmark starter løbet i Aarhus, den 3 maj - Klokken 13.00 ( Se link til løbet HER ) 


Løbet er et velgørenheds løb, som støtter forskning indenfor rygmarvskader. Måske ikke lige den målgruppe i Danmark, der kan lokke ekstra mange deltager til løbet. Men konceptet...... Det skal nok hitte. Både med antal deltager og presse omtale.  

onsdag den 29. april 2015

Private mails !

Ja din arbejdsgiver må godt snage i din mail på arbejdet. Det har en dom fra Højesteret netop slået fast. Dommen fastslår, at arbejdsgiveren har lov til at læse medarbejdernes e-mail, såfremt virksomheden forinden har informeret medarbejderne om, at virksomheden kan læse med over skulderen. Dommen viser dog, at e-mail, som medarbejderen har markeret med "privat", som udgangspunkt ikke kan åbnes af arbejdsgiveren. Dog vil det være i strid med persondataloven, hvis virksomheder overvåger de ansatte uden at have informeret medarbejderne og indført en skriftlig e-mail politik herom. Konsekvensen af en ulovlig overvågning kan betyde, at Datatilsynet idømmer virksomheden en bøde.

( Det betyder dog også at har du underskrevet en e-mail politik / Kommunikations politik, så er du blevet oplyst om at de kan se gennem dine mails...... Uden at du skal have en direkte henvendelse når de starter overvågningen. Derfor - - - Adskil dine private gøremål med det du laver på arbejde. Det giver kun problemer. )

tirsdag den 28. april 2015

Strandskaden uden mage !

Vi har flat tag på en del af vores fabriksbygninger og dermed også et mindre lag sten, som godt kunne minde lidt om en stenet strand. Det har i flere år tiltrukket Strandskader, som yngler på taget. Ret uforstyrret ( Altså på taget ) - Og en masse marken omkring bygningerne som er fyldt med god mad. Jeg har ofte betragtet dem og set hvordan de har fået et par eller tre unger på vingerne.
 
I år er strandskaden kommet tidlig. Ja, faktisk så tidlig at den indtil videre er den eneste på banen. Den fare rundt og prøver at finde sin partner og det giver nogle sjove episoder. Den kan nemmelig se sit eget spejlbillede inde i vinduet. Så den fare frem og tilbage, mens den slår på ruden med næbbet og udstøder små lyde.
 
Det ser meget sjov ud, men er selvfølgelig også en smule sørgelig, at den sådan skal tage til takke med sit spejlbillede. Jeg håber at den snart for selskab, så vi kan fåunger på vingerne igen i år.

mandag den 27. april 2015

Får de firkantet øjne !

Børn, der klatrer i træer, spiller fodbold og går til klaver, findes stadigvæk, men ligesom deres familier er børnene i stigende grad rykket ind foran fjernsynet og computeren, hvor de spiller Skylanders, chatter med vennerne, ser skøre indslag på YouTube eller amerikanske tv-serier.
 
Derfor kan det heller ikke komme som den store overraskelse, at de 7-17-årige i gennemsnit bruger to-tre timer dagligt foran tv- eller computerskærmen mod kun en halv time på motion, som en ny undersøgelse fra Rockwool Fonden viser. Forskerne bag advarer mod, at mange børn bruger uhensigtsmæssig meget tid foran computer og tv, hvilket kan føre til fedme og forringet læsefærdighed. Advarslen pirker til mange forældres dårlige samvittighed over ungernes stigende skærmforelskelse og passer perfekt til regeringens tanker om at udvide det ugentlige timetal i folkeskolen til 37 timer i den nye folkeskolereform.
 
De mange ’uhensigtsmæssige’ børn dækker over, at én i hver klasse ifølge forskerne får problemer på grund af de mange timer foran tv’et og computeren. Og tv-serier, Facebook og computerspil er da et oplagt sted at drukne sorgerne, hvis der er problemer derhjemme eller i skolen. Men at gøre de mange timer foran computeren og tv’et til selve ondet, er derimod lidt ligesom at advare mod firkantede øjne: Det virker højst lidt latterligt og gammeldags på de kære børn.
 
Alle fra 2-100 år bruger i dag mere tid ved computeren, hvor de før gik i banken, supermarkedet eller ned til postkassen. At børn og unge i dag leger og er sammen via spil og chat på nettet er en realitet, som vi kan forholde os til med firkantede øjne og holdninger om de rigtige, sunde fritidsinteresser ude i den fri natur, og de usunde på nettet og tv. Eller vi kan tage ved lære af vores børns unikke indsigt i internet og computerspil og forsøge blive klogere på, hvad de –og vi selv – egentlig bruger tiden på.
 
( Vi har passet børnebørnene i weekenden - Og fik for alvor syn for sagen om, hvor meget deres Ipad trækker i dem. Vi lavede forskellige aktiviteter - luftede hund, spillede kort, snakkede og legede med Lego. Men der skulle ikke megen pause i aktiviteterne inden den stod på Ipad igen.
 
Jeg forstår godt tidens forældre og deres kamp mod maskineren. Og jeg tog mig selv i at sige" Firkantet øjne" mere end éen gang ) 

søndag den 26. april 2015

November hele året !

Vi har en Novemberkaktus stående på vores lille badeværelse. Det vil sige at den er udsat for morgensolen, men står i skygge fra middagstid. Vi har haft blomsten i flere år, og har nydt dens blomster hvert år i november - december.
 
Men i år er det helt anderledes. For det første startede blomstringen ikke i november, men først i Januar. Derefter er blomstringen blevet ved - Og vi skriver sidst i april. Selvfølgelig nyder vi blomsterne, men jeg er dog også noget forundret over at den sådan er gået amok.
 
Nu må vi håbe at den overlever den hektiske og lange blomstring og har kræfter til at komme igen til november. Som tak for den lange blomstring skal jeg nok give den en lidt større potte til sommer.

lørdag den 25. april 2015

Ths weeks sign !

Maybe they should start studying how a woman urinating

fredag den 24. april 2015

Hvad skal jeg sige !

Kondolere er på vej ud af sproget

Når man siger »Jeg kondolerer«, viser man sin deltagelse i andres sorg. Det betyder direkte oversat fra latin, at man føler smerte. Men bedemand Peter Thomasen fra Begravelses Service oplever at ordet bruges mindre end tidligere: - »Det er jo bare et ord, de fleste har googlet, og så siger man det uden at vide, hvad det betyder. Man kan se på folk, at det er en floskel, og jeg oplever, at det er en floskel, der er på vej ud af sproget.« For at illustrere hvor lidt udtrykket bliver brugt, fortæller han, at han netop har været med til at begrave en 82-årig kvinde, og ud af de 80 gæster var der kun 20, der sagde "kondolerer", selv om de fleste var ældre mennesker. Peter Thomasen vurderer desuden, at udtrykket er mest brugt i Jylland.
 

Sig, hvad du føler

»Det er aldrig en god ide at sige noget, man ikke mener og føler. På nær hvis man synes, den døde var et dumt svin. Det er vigtigt at være ærlig i stedet for at slynge om sig med ord, man ikke ved, hvad betyder.«  - »Der er ikke 2 begravelser, der er ens. I og med at der ikke er 2 mennesker eller dødsfald, der er ens. Der vil altid være forskel på hvor godt man kendte afdøde og kender de pårørende. Derfor kan det være vanskeligt at bruge et bestemt ord ved hver begravelse,« siger bedemand Peter Thomasen.
 

Vis med dit kropssprog, at du føler med de pårørende

»Hvis man selv er lidt kejtet i situationen og føler sig fremmed over for udtrykket kondolere, virker det meget bedre at tage den pårørendes hånd og lægge sin anden hånd ovenpå. Så viser man sin medfølelse,« siger Peter Thomasen.
 

Bedemanden er selv holdt op med at sige kondolere

I begyndelsen af sin bedemandskarriere brugte Peter Thomasen udtrykket kondolere. Men det er han holdt op med: - »Jeg kunne se, at nogle af de pårørende ikke forstod ordet. De fik et fjernt udtryk i øjnene og sad og tænkte: "Hvad er det, manden siger?" Det var en dårlig start. Så vi bruger det ikke længere. Vi siger "Goddag, vær så venlig at komme indenfor", og så spørger vi, hvem der er død, og hvad der er sket? På den måde viser vi dem, at vi er interesserede i at høre deres historie, og det vigtigste for den pårørende er, at vi lytter. De har brug for at fortælle alt det, deres hoveder er fyldt med.«
 

Kondolerer giver mening, når man når en vis alder

Sprogmanden Lars Trap-Jensen ser lidt anderledes på begrebet at kondolere. Han mener, man med tiden kan komme til at bruge det: -

»Måske er det at kondolere ikke så gammeldags, måske skal man bare have en vis livserfaring, før man får brug for det. Den dag, man selv mister en, og der kommer en ældre herre hen og siger "Jeg kondolerer", så tænker man måske, at det var da meget velment sagt.
Det er nemt med ét ord i sådan en situation i modsætning til en lang smørre,« siger Lars Trap-Jensen, der er ledende redaktør på  Ordnet.dk under Det Danske Sprog- og litteraturselskab.

torsdag den 23. april 2015

Weekend the right way !

The key to having a great week is to have had a relaxing weekend where your brain and body can recharge. After a week where work is buzzing, the last thing you need to do is power through a weekend of work related thinking and communication. Of course, weekend is a relative term. Many people are engaged in business that needs to run on Saturday and Sunday. Regardless of the day, each person should create a block of time to detach from work so they can be fresh and focused when they start back up again.

Here are 7 tips I find useful in making sure my weekend makes me a better person on Monday.

1. Set a specific end time for work.
Workday creep is the killer of all good weekends. I always plan my Friday with a specific limit. If I don't set that time, I just keep finding things that need to be done and soon, it's Saturday. I don't mind if it's late, but that time has to guide how I schedule the day. Once the time hits, I wrap up as quickly as possible and call it a day.

2. Close out all loose ends.
Anything unfinished in your mind on Friday will likely gnaw at you all through the weekend. You don't have to finish all your work but you do want to address any dangling issues. I always make sure I have responded to all incoming emails, even if only to say that I will address it on Monday. I always review my schedule and to-do lists for the week to make sure I didn't leave anyone or anything major hanging. This helps me rest with great peace of mind.

3. Start with a great meal.
Food is one of life's most simple and greatest pleasures. The weekend deserves to be ushered in with a tasty meal. It doesn't have to be expensive or fancy, but it needs to put a smile on your face. Whether you get joy from cooking it or having someone else cook it at a restaurant so you can relax and dine, fine. And it's even better if you can share it with friends or family who make you happy.

4. Respect a Sabbath Time.
One of the many blessings I have from growing up Jewish is the observance of Sabbath. While I am not in the stricter camp of people who don't use electronics or cook, I am a firm believer in designating a time of rest and relaxation. I may read something entertaining or even watch a favorite program. Regardless of the activity, it must be non-work related. And I do disconnect myself from the electronics for at least a few hours during that time to reduce the buzz.

5. Plan for some "Me" time.
Without the pressure of work and people, the weekend is a perfect time to focus on you. You can self reflect, meditate, exercise or even learn a language. Do something that helps make you a better person. You want to start Monday feeling that you are stronger and more prepared to deal with the world than ever before.

6. Have some social time.
As human beings, we thrive on social interaction. Alone time is great and necessary, but you also need to have fun with others. It's ok if your home friends are also your work friends. It's still refreshing to spend non-work time socializing and bonding. Even a long talky lunch can help you vent out some excess stress.

7. Spend time prepping for the coming week.
Make sure you have the next week laid out with the to-dos and appointments. It's best to do this on Friday before you leave, but there will be thoughts and ideas that happen over the weekend, so if you take 20 minutes Sunday to add it to everything you feel ready and raring to go when you get to work on Monday / Kevim Daum

onsdag den 22. april 2015

Nordlys - Sidste chance !

Røde og grønne nuancer vil pryde himlen de kommende tre nætter, når man over hele landet får mulighed for at se nordlys. Fænomenet kan bedst ses, hvis det er skyfrit. Ifølge DMI vil den nordlige del af landet stort set få klart vejr tirsdag aften og nat, mens det bliver mere skyet i de sydlige egne.
Dermed vil chancerne for at se nordlys natten til onsdag være størst i Nord- og Midtjylland. Natten til torsdag vil nordlyset til gengæld være tydeligst i den sydøstlige del af landet, da skyer trækker ned over landet fra nordvest, skriver DMI på sin hjemmeside.
 

Vejret skal være klart

Nordlyset kan vare fra nogle timer til flere nætter og viser sig ofte som røde og grønne nuancer på himlen. Lyset opstår 50 kilometer til op mod 200 kilometer over jorden, fortæller astrofysiker Tina Ibsen fra Tycho Brahe Planetarium. - Nordlyset er som gardiner, der hænger over himlen, og det varierer ganske langsomt. I Danmark kan det ses mod nord og i horisonten, siger Tina Ibsen. - Når man skal se nordlys, skal det være mørkt og klart. Så når vi nærmer os sommeren, er der færre timer, hvor det er muligt at se nordlyset, siger hun.
 

Tæt på solmaksimum

Det seneste år har man jævnligt kunnet opleve nordlys i Danmark. - Nordlys bliver skabt ved udbrud på solen, som sender store mængder plasma og magnetfelt mod jorden. Det varierer meget, hvor mange udbrud der er på solen, og det gør det over en cyklus på 11 år, siger Tina Ibsen. - Hvert 11. år har vi et såkaldt solmaksimum, og da er der flere udbrud end ellers. I øjeblikket befinder vi os lige omkring et solmaksimum, og derfor er der mange udbrud på solen, siger hun.
 

Nordlys i mange farver

Nordlysets farver afspejler de stoffer, der findes i atmosfæren. Lyset kan både være grønt, grøngult, rødt og blåviolet. - Farverne opstår, når partikler fra solen rammer jordens atmosfære, og partiklerne i jordens atmosfære begynder så at lyse, fortæller Tina Ibsen. - Der er forskellige molekyler i jordens atmosfære, og den grønne farve, som er den mest almindelige, ser man, når partiklerne rammer iltmolekyler, siger hun

tirsdag den 21. april 2015

Lille sommerfugl !

Så blev der endelig godt vejr i Danmark og jeg fik samtidig tid til at give haven den første omgang. 

Fik revet/ hakket blomsterbedet - Revet og klippet græsplænen og fik fjernet det rod, der på mystisk vis altid kommer i en haven man ikke bruger.'

Have møblerne kom ned fra loftet, tørret af og sat frem på teressen - Og der var så der jeg opdagede sommerfuglen. Den har nok siddet og puttet sig mellem have møblerne hele vinteren, og nu kom jeg desværre og forstyrrede den.

Først satte jeg stole ud i solen, så sommerfuglen kunne blive varmet op. Men efter ½ time var den kun langsomt begundt at røre på sig. Så satte jeg stolen ind i bryggers ( Stue temperatur ) Og jeg skal love for at det virkede. Efter små 5 minutter var den helt klar til at flyve. Det var fantastisk at opleve, hvordan den nærmest kom til live foran mine øjne.

Jeg gik åbnet døren og den fløj ud i friheden. Jeg ved godt at det kan lyde pladder-sentimental - Men jeg stod alligevel og betragtede den lille fyr, indtil den var langt nede af vejen. Med en lille klump i maven og en fornemmelse at livet er fantastisk. 

mandag den 20. april 2015

Værdiledelse kan være meget stressende !

 


Kontrol og stress er de to diametrale modsætninger, som lever i en konstant vekselvirkning. Følelser af kontrol modvirker følelser af stress og vice versa. Når du oplever stressen snige sig ind på dig, kan du være sikker på, at der et eller andet sted i dit arbejdsliv rumsterer et betydeligt kontroltab. Hvis du vil foregribe stressen, imens den endnu ikke er i fuldt udbrud, må du finde den opgave eller den organisatoriske brist i dit arbejdsliv, som forsager dit kontroltab.
 
I den forstand behøver stressbekæmpelse ikke altid tage udgangspunkt i terapeutiske greb eller selvindsigtsfulde rejser. Det kan være meget mere simpelt og håndgribeligt. Tag et kig på din jobbeskrivelse og udpeg den opgave eller funktion, som hænger sammen med dit kontroltab.
 
 
Forstå dine kerneopgaver
På mange måder er det her, hunden ligger begravet, når vi skal finde svaret på de seneste ti års massive stress-epidemi på danske arbejdspladser. Skåret ud i pap: Rigtigt mange medarbejdere og ledere forstår ikke deres egen jobbeskrivelse eller konkrete funktion i en virksomhed. Det lyder jo underligt, at man som leder ikke forstår sin rolle. Det er selvfølgelig også en mild overdrivelse. Men der var engang, hvor lederen havde et fast ansvarsområde som i ”det er din kerneopgave, og sådan forventer jeg, din øverste chef, at du løser den. Basta”. Der var måske ikke plads til den store selvudfoldelse, men det var gennemskueligt, hvad den enkelte havde ansvar for.
 
Gennemskuelighed skaber en følelse af kontrol i et arbejdsliv, for nu ved du med sikkerhed, hvad der forventes af dig. Derfor: Lær dine kerneopgaver at kende. Sådan rigtigt. Og hvis du har svært ved det, så skyldes det højst sandsynligt næste punkt. 
 
 
Pas på værdifloskler 
Fleksibel. Ansvarsbevidst. Kvalitetsbevidst. Omstillingsparat. Kreativ. Visionær. Idérig. Og så videre og så videre. Det er grotesk så meget, den slags ord bruges, når vi i dag taler om, hvad en leder i en virksomhed skal bidrage med. Fænomenet kaldes værdiledelse og er den udvikling i samfundet, der slæber mest stress ind på de danske arbejdspladser. Værdiledelse er, når eksempelvis en leder ikke definerer eller får defineret sin rolle ud fra kerneopgaver, som vedkommende har ansvar for, men ud fra abstrakte værdier, som kan forstås – og dermed misforstås – på 117 forskellige måder.
 
Egentlig skulle det være en god ting med en værdiladet jobbeskrivelse, for det efterlader en masse frihed til den enkelte ansatte. I teorien altså. I virkeligheden skaber det bare en masse forvirring og dermed stress. Derfor: Undgå de luftige flosker. Tal klart og tydeligt om dine og andres kerneopgaver og forvent det samme fra dine medarbejdere, kollegaer og ansatte.
 
( Jeg fandt denne artikel på Netværk Danmark - Den kan næsten ikke ramme mere plet. Rammerne er ofte så luftige at vi som medarbejdere kan have svært ved at se, hvor vi har fyldt dem ud..... Og derved ofte komme til at fylde dem alt for meget ud og samtidig blive stresset over ikke at vide om vi har nået rammen )

søndag den 19. april 2015

Nyt medlem i familien !


Så fik jeg min nye bil. Den blev bestilt i december 2014 - Og har været en velbevaret hemmelighed over for både venner og familie. Vi har selvfølgelig glædet os til at få "dyret" hjem - Forventningens glæde har været stor.

Scirocco 2.0 TDI - 2015 model. I knaldrød, med en hel masse ekstra udstyr. Jeg ved godt at nogle af mine venner vil kalde det en potensforlænger. Men hvad....... Det er bare et andet ord for: " vi er grønne af misundelse !".

Men selv om det er en smule "Overkill" at købe en sådan bil til at transporterer fruen og jeg, så er den alligevel købt med den snusfornuftig vinkel, at jeg har fået den på "papegøjeplader" - Altså uden afgift og kun 2 sæder.

Der er selvfølgelig en form for ekstra afgift til staten hver år, når man har bilen på disse vilkår. Men regnestykket går alligevel op, da bare forrentningen af den afgift jeg spare, vil løbe op i et større beløb. 

Jeg købte bilen i Kolding, hvor jeg aldrig havde handlet før. Her var der gjort lidt ekstra ud af afhentningen, derved at bilen var pakket ind som en gave - Fin gimmick, som bliver husket ( Se billederne ) 

Efter et par ture må jeg sige at bilen lever op til alle de fordringer som jeg havde. Automat gearkassen og den kraftige motor er en drøm - At se himlen gennem soltaget er super - Den griber vejen helt fantastisk og jeg er slet ikke kommet gennem alle de små detaljer endnu. 

 
Eneste minus - Som nok ikke kan pålignes bilen - er at den godt kan komme til at virke som en magnet på fartbøder. Så her må jeg prøve at styre min højre fod. Nu har jeg undgået bøder i en meget lang periode, så vanen fra de unge dag, hvor jeg nærmest kunne tapetserer med bøder skal gerne blive ved med at være historie. 

lørdag den 18. april 2015

This weeks sign !

No to what? - One need not go into the water, or not to save anyone out of the water

fredag den 17. april 2015

Snot og skæg for sig !

Højesteret har netop afgjort, at det var ok for en stor medicinalfirma at snage i en medarbejders private mail efter hendes bortvisning for illoyalitet. "I ansættelseskontrakten hed det, at virksomheden havde ejerskab over enhver form for e-mail-korrespondance. Og hvis man ønskede at holde noget privat, så blev man opfordret til at skrive det tydeligt i emnefeltet på den enkelte mail - eller at lægge private mails ned i en mappe, der er markeret som privat. 

Her tager du altså noget, der i udgangspunktet er arbejdsgiverens ejendom, og lægger det over i din egen, private mail boks," forklarer chefkonsulent for privatansatte i Djøf, Robert Padilla Bang Jensen.

( De beskæftiger mig bare i at man skal holde arbejde og privat kommunikation hver for sig. Jeg har altid ment at det er en uskik at blande sagerne. Og at der nemt opstår gråzoner om, hvornår det er arbejde og hvornår det er private gøremål. Det er straks nemmere at skelne, når man holder alt privat på sin private mail. ) 

torsdag den 16. april 2015

Sarkasme som kommunikation !

Amerikanske forskere mener at have fundet et område af hjernen, der er nøglen til at opfatte sarkasme, skriver LiveScience. De kom på sporet af opdagelsen ved at studere folk, der havde overlevet et slagtilfælde. Forskerne oplevede nemlig, at sarkastiske vittigheder gik helt hen over hovedet på patienterne, og det fik forskerne til at kigge nærmere på 24, der havde fået et slagtilfælde i den højre hjernehalvdel.
 
Ved hjælp af MRI-scannere opdagede forskerne, at de patienter, der havde svært ved at aflure sarkasme, havde fået en skade i en bestemt del af højre hjernehalvdel kaldet sagittal stratum, der blandt andet forbinder de områder af hjernen, der bearbejder syns- og lydindtryk. Den nedsatte evne til at bearbejde syns- og lydindtryk kan hjælpe pårørende med at forstå, hvorfor slagtilfælde-overlevere ikke opfatter årsagen til, at man vender det hvide ud af øjnene eller taler i et sarkastisk toneleje, forklarer forskerne.
 
»Vi fortæller normalt de pårørende, at patienter, der har overlevet et slagtilfælde i højre hjernehalvdel, kan have svært ved at forstå sarkasme. Så hvis du vil sige noget, så sig det ligefremt,« siger professor Argye Hillis fra John Hopkins University School of Medicine i Baltimore, USA.
 
( Jeg er nu ikke sikker på at det er nødvendig at have en hjerneskade for ikke at forstå sarkasme. Jeg har ofte set at sarkastiske bemærkninger enten går lige over hovedet på folk, eller at folk tager bemærkningen bogstavlig og bliver voldsom fornærmet )

onsdag den 15. april 2015

Frøerne har fået æg !

Så er der gang i foråret - Også i mit have bassin. De sidste 5 - 7 nætter har jeg hørt frøerne kvække lystigt ved sengetid - Og det var tydeligt på lydene at der var flere end et par. I går kunne jeg så se resultatet at alt den kvækkeri. - Der lå en lille håndfuld æg i det ene hjørne af bassinet. Og frøerne vogtede nidkært på deres afkom.

Desværre er jeg bange for at når de udklækkes, og dammen bliver fuld af små haletudser, så bliver der festmåltid for de store guldfisk. Jeg er sikker på at det bliver en gentagelse af historien fra sidste år, hvor haletudserne også forsvandt som dug for solen. 

tirsdag den 14. april 2015

Long John er et barndomsminde !


Long Lohn-cyklen er en transportcykel, der blev opfundet i 1929 af mekaniker Morten Rasmussen Mortensen. Produktionen af den lange cykel med ladet placeret mellem føreren og forhjulet, blev siden overtaget af cykelfabrikken SCO på Fyn.
SCO, Smith & Co., dansk cykelproducent grundlagt af Robert Jacobsen (1870-1936) og Ivar Smith (1868-1932). SCO indledte sin produktion af cykler i 1905 og oprettede efterhånden flere cykelfabrikker. Efter 2. Verdenskrig fremstillede man også SCO-knallerten. Cyklerne blev produceret på Cykelfabrikken Grand A/S i Nørre Aaby på Fyn og var i mange år blandt Danmarks mest solgte.
Helt fantastisk - Jeg var slet ikke opmærksom på at Long John cyklen var en dansk opfindelse. Jeg har kørt adskillige kilometer på sådan en cykel. - Omkring 1976 var jeg bud for en mindre, men meget central beliggende øl - vand og tobaksforretning i midten af Aalborg. Min bud karriere varede ca 2 år. Her cyklende jeg utallige kasse øl og vand ud til de store villaer i Hasseris, Aalborg Teater og til de mange kontorer i midtbyen. Butikkens ejer " Jensbye" - Var en kendt mand i byen ( Medlem af Alborg boldklubs bestyrelse - Logemedlem og aktiv i andre samfundssager ) Derfor købte mange af byens spidser deres forsyninger i denne butik - Og derfor cyklede jeg adskillige kilometer på en Long John med fuld læs gennem Aalborgs tætte trafik.
Med til historien hører også at jeg i 1997 lånte to Long John cykler ved Shuldstad Brød - Og en kammerat i Holsterbro Triathlon Klub og jeg brugte dem til at kører et lokalt cykelløb - Hvor begge vores sønner sad i en autostol foran på ladet. Billedet var i den lokale avis !

mandag den 13. april 2015

Andre veje i karrieren !

Forfremmelse er ikke altid den bedste måde at belønne og anerkende dygtige ledere på, fordi arbejdsopgaverne ofte vil ændre sig, jo længere man bevæger sig op i hierarkiet. Problemstillingen er klassisk, mener ledelsesrådgiver hos Lederne Michael Uhrenholt, der jævnligt oplever at have ledere i røret, der har mistet gejsten i sit arbejde.

- Når man rykker op i hierarkiet, skifter opgaverne som regel karakter, og man risikerer at bruge meget tid på opgaver, der dræner og mindre tid på de opgaver, der gør, at man trives, siger Michael Uhrenholt.

Ugens Dilemma, der bliver bragt på Business.dk, opdager en leder, at det ikke nødvendigvis er en belønning at få flere stjerner på skulderen. I dilemmaet bliver Mette, leder af salgsafdelingen, forfremmet til markedsdirektør, men efter kun et halvt år må hun erkende, at alt det som tidligere motiverede hende, er blevet erstattet af budgetter, afrapportering og strategiplaner. Hun går derfor til chefen og beder om at få sit gamle job tilbage. Han anbefaler løsning nummer 2, hvor chefen forsøger at skaffe Mette hendes lederjob tilbage.

- Mette er tydeligvis demotiveret i sit job. Alt det der tidligere skabte værdi for hende, er blevet skåret væk og erstattet af opgaver, der dræner. Det vil på et tidspunkt smitte af på omgivelserne, og medarbejderne vil hurtigt kunne aflæse, at deres chef mangler engagement, siger han.

Ledelsesrådgiveren påpeger, at vi alle skal blive bedre til at mærke efter, hvad der giver energi i vores arbejde i stedet for at lade os forblænde af fine titler. Omvendt skal arbejdsgiverne også være bedre til at anerkende succesfulde medarbejdere med andet end forfremmelser.

- Ofte laver man den fejl at tro, at forfremmelse er den eneste rigtige anerkendelse. Men man skal huske, at karriere sagtens kan være sideværts og ikke kun opadgående, påpeger Michael Uhrenholt.

søndag den 12. april 2015

flyvning er mest sikker !


Flyet er det sikreste transportmiddel, når du skal fra A til B. Motorcyklen er det farligste.

Det ser voldsomt ud, når et fly styrter ned, og det bliver ofte dækket af medierne i flere dage, efter styrtet har fundet sted. Det har man senest set med Germanwings-flyet, der tirsdag styrtede ned i de sydfranske Alper, og som har kostet 150 personer livet.
Men ifølge tal fra Trafikstyrelsen er det langt mere sikkert at tage flyet end andre transportmidler.
Her har man sammenlignet risikoen for dødsfald ved at benytte de forskellige transportformer. Og risikoen for et dødeligt uheld per milliarder passagerkilometer ligger på 0,08 for fly.

Motorcyklen er farligst

Det næstmest sikre transportmiddel er toget, mens bussen og bilen indtager henholdsvis en tredje- og fjerdeplads. Motorcyklen må omvendt tage sig til takke med placeringen som det mindst sikre transportmiddel. Her er risikoen for fatale uheld per milliarder passagerkilometer 49,91.
Trafikstyrelsen understreger dog, at det kan være svært at lave en en-til-en-sammenligning mellem de forskellige transportmidler. Det skyldes, at vi oftere sætter os ind bag rettet, end vi køber en flybillet. Omvendt benytter vi flyene, når vi skal på længere rejser.
Derudover sker der langt færre fly- og togulykker end bil- og motorcykeluheld. Men når det så sker, kan der være mange omkomne, og derfor kan et enkelt flystyrt eller togulykke ændre statistikken markant. - Dog giver sammenligningen stadig en brugbar indikator for forskellen i risikoen ved at benytte de forskellige transportformer, står der i Trafikstyrelsens rapport.
Af Per Bang Thomsen og Phillippe Falkesgaard

( Det giver måske noget at tænke over i den daglige trafik - Og måske kan man slappe bedre af, når man flyver. Personligt har jeg indstillet mig på at jeg ikke kan gøre hverken fra eller til, når jeg flyver. Jeg må stole på at piloten ved hvad hvad han gør. - - - Men nogen gang kan jeg godt bekymre mig om mine med trafikkanter. De laver ofte alt mulig andet end at se på vejen og koncentrere sig om deres kørsel. Sådan en person kan meget nemmere være skyld i at jeg kommer til skade. ) 

lørdag den 11. april 2015

This weeks sign !

Therefore, do not pick someone up
Look at the bullet holes - they are seriously

fredag den 10. april 2015

Måske noget pjat...... Men !

Dette skilt fandt jeg på parkeringspladsen ved Falck´s trænings center i Esbjerg. Men mange andre firmaer har også denne regel om at bakke ind på parkeringspladsen.

Jeg har mødt mange ( Også ved træningen i Esbjerg ) der ryster på hovedet og mener at det er noget pjat, men her er jeg overbevist om at de tager fejl.

Jeg bakker altid ind på en parkeringsplads. Både når jeg er hjemme i mit hus - Når jeg er på parkeringspladsen ved Bilka eller når jeg er på arbejde. 

Begrundelsen er, at når jeg kommer til en parkeringsplads har jeg det fulde udsyn - Og kan se trafikken fra begge sider. Derved er jeg klar over, hvad der er i området, hvor jeg bakker.

Når jeg så skal ud igen, skal jeg kører fremad og derfor igen har det fulde udsyn. Og det er altid nemmere at køre fremad end baglæns. At jeg så også kan komme hurtigere væk fra parkeringspladsen er en ekstra fordel. 

torsdag den 9. april 2015

Vågner du på operationsbordet !


Hvert år oplever patienter at vågne op, mens de bliver opereret. Og da nogle af de patienter har fået muskelafslappende medicin, kan de hverken kommunikere verbalt eller bevæge sig, så de risikerer at være bevidste i lang tid, mens de intetanende læger roder rundt i deres indre. Et nyt studie viser, at 1 ud af 19.600 patienter er så uheldige at vågne, mens de er under kniven. Selvom det er utroligt få, er det stadig en utroligt traumatisk oplevelse for de uheldige.

Forskerne undersøgte, hvor mange patienter, der berettede, at de var vågnet i løbet af over tre millioner operationer, hvilket gør studiet til det største på området. Det viste sig blandt andet, at det især er kvinder, der får foretaget kejsersnit, som har en særlig risiko for at vågne under operation.
Anæstesilæge Mona Ring Gätke hæfter sig desuden ved, at forholdsvis mange af de patienter, som vågner, oplever at vågne i starten og i slutningen af operationen.

»Det nye og spændende ved dette studie er, at det ikke primært er i forbindelse med selve kirurgien, at patienterne oplever at vågne, men en større andel oplever at være bevidste kort tid efter, de er bedøvet og i forbindelse med at blive vækket,« siger Mona Ring Gätke, ph.d. og overlæge ved anæstesiologisk afdeling ved Herlev Hospital. Hun har ikke selv været med i studiet, men mener, at det bidrager med væsentlig viden, som læger bør bruge, når de skal operere i fremtiden.
»Det er en angst provokerende oplevelse«
Selvom de patienter, som vågner i starten eller i slutningen af bedøvelsen, ikke oplever at blive skåret i, kan det dog stadig være yderst ubehageligt, fortæller Mona Ring Gätke. - »Et kort stykke tid efter patienten er blevet bedøvet, vil lægen føre et plastikrør ned i hans luftrør, så han får luft under operationen. Hvis patienten er bevidst, mens det sker, kan han opleve en fornemmelse af kvælning,« siger hun og fortæller, at det kan være mindst lige så ubehageligt at vågne, lige efter kirurgen er færdig med sit indgreb.

»Når operationen er færdig, vil lægen stoppe bedøvelsen og fjerne plastikrøret, når patienten trækker vejret igen. Hvis patienten vågner og stadig er delvist lammet af muskelafslappende medicin, kan han opleve ikke at kunne trække vejret frit, hvis tungen falder tilbage, og det kan også opleves som kvælning. Det er selvfølgelig en angst provokerende oplevelse,« siger Mona Ring Gätke.
Særlig risiko for kvinder, der får kejsersnit
Studiet viser, at kvinder, der får kejsersnit, i højere grad risikerer at vågne under operationen. Tidligere studier har vist det samme, og ifølge Mona Ring Gätke skyldes det, at lægerne ikke bedøver disse kvinder i samme grad som andre patienter. - »Hvis man giver fuld bedøvelse til kvinder, der skal have kejsersnit, bedøver man også barnet. Så man giver først kvinderne morfinlignende præparater, efter at navlestrengen er blevet klippet. Derfor har de en højere risiko for at være vågne i den første del af kirurgien.«
Der kan være mange flere tilfælde
Forskerne bag det nye studie kom frem til, at en ud af 19.600 patienter vågner under operation ved at registrere de patienter, som selv berettede, at de var vågnet. Selvom studiet er det største af sin slags, er det dog muligt, at det i virkeligheden er væsentligt flere, der vågner. Tidligere amerikanske studier har vist, at omkring en ud af 1.000 patienter vågner under operation, hvilket altså er væsentligt flere end det tal, forskerne i det nye studie er nået frem til.

Det er svært at afgøre, hvor stort tallet i virkeligheden er, men forskerne bag det nye studie nævner selv, at der er mulige svagheder ved den metode, de har valgt. - »Det kan være, man ved denne metode ikke får de patienter med, som oplevede noget, men var lidt usikre på, hvad det var. På samme måde vil nogle patienter have haft en så traumatisk oplevelse, at de ikke vil dele det med nogen,« siger Mona Ring Gätke.
Læger bør måle patienternes lammelse
Patienter, som skal opereres, får ofte muskelafslappende medicin, der gør, at de ikke kan bevæge kroppen, hvilket gør det nemmere for kirurgen at operere. For at tjekke om medicinen virker, kan narkoselægen blandt andet måle graden af lammelse under operationen med en såkaldt nervestimulator.

På den måde kan man sikre, at patienten er helt ude af muskellammelsen, når operationen er slut. Ifølge Mona Ring Gätke viser studiet, at narkoselægerne bruger nervestimulatoren for sjældent. »Mange af de patienter, som vågnede under operationen, havde ikke fået målt muskellammelsen. Det viser, at det er hensigtsmæssigt at bruge dette måleapparat.«

onsdag den 8. april 2015

Dans og musik i mindre doser !

ved to lejligheder var der lokal optræden på hotellets plæne ned mod vandet. Et lokalt orkester som spillede traditionel Thailands musik. Vi lyttede alt hvad vi kunne, men jeg må indrømme at jeg aldrig kommer til at forstå - endsige være glad for sådanne toner. Det ligger så lang fra vestens tonearter at det tenderer til støj. Men det er selvfølgelig subjektiv, og det kan være at de syntes det sammen om vores musik.


Der var også tre piger, som gav den med lokal dans. Her var der lidt mere forståelse. De var klædt ud i traditionelle dragter og danske rytmisk til den lokale musik. Det var ikke dans i vores forstand. Mere en lang række af positurer, hvor de gentog forskellige krops stillinger over flere gange.

Jo - det var flot at se på, men som de fleste andre gæster til showet, så havde vi fået vores dosis efter cirka 45 minutter og måtte fortrække til et mere roligt sted.


Næste dag gav jeg den som danser - Det var dog endnu mindre succesfuld - Konen syntes at jeg var fjollet og der var overhovedet intet publikum til stede !

tirsdag den 7. april 2015

Varanen var fremme igen !


Så var den her igen. Varanen som lever i vores swimming pool. Denne gang var det et kort regnskyl der lokkede den frem. ( Jeg tror den lever skjult mellem vegetationen, når solen er varmest ).



Jeg tog kameraet og svømmede ud for at tage et par billeder af dyret, men det var den bestemt ikke tilfreds med. Først lurede den på mig - så rejste den sig op og kom med en rumlende advarsels lyd inden den fortrak ned i vandet og svømmede væk.


Jeg tror at den er lidt over 60 centimeret. Den er bestemt ikke skræmmende, men man bliver dog lidt betænkelig når den rejser sig op i fuld størrelse og brummer, samtidig med at dens to delte tunge farer ud og ind af dens mund.

mandag den 6. april 2015

Man bliver aldrig for gammel til vand !

Jeg har altid været glad for vand - Jeg var nok ikke den store svømmer som barn og har da heller aldrig været hverken konkurrence svømmer eller en ørn i vandet. Jeg tror at titlen nok bare skal være " VANDHUND"



Da jeg blev voksen og begyndet på Triathlon, blev jeg tvunget til at få en lidt mere organiseret svømmestil og blive dus med åben vand. Det var lidt svært i begyndelsen, men jeg kom efter det og er i dag nærmest afhængig af at svømme og bade i åben vand.




Her er et par billeder af "VANDHUNDEN" som boltre sig fra en long boat i Thailand - Og endda får et spring ( Endda flere ) fra øverste etage på både. 

søndag den 5. april 2015

Tilpasning er god forretning !

Man må tilpasse sig den lokale kultur, hvis man vil gøre forretning - Den sætning har helt sikkert være baggrunden for Mc. Donald da de udformede deres Ronald Mc. Donald, som står udenfor deres forretning i Khao Lak. 


Normalt ser man Ronald Mc. Donald som en figur der omfavner børn og barnlige sjæle, men her i Thailand indtager han hen høflige "hilse stilling" med håndfladerne samlet og kroppen let foroverbøjet.


En anden ting der også har fundet indtog i dette land er deres egen udgave af et sikkert barnesæde på deres foretrukne transportmiddel - Knallerten. Havde det været i europa, eller for den sags skyld i USA, så talte vi om testede sæder, hvor både kollisions sikring og krops beskyttelse havde fået forskellige stjerner, efter deres evne til at redde barnet.


Der tror jeg ikke lige at det er målestokken for om udstyret er godkendt til brug. Her er det mere prisen og funktionaliteten under brug, der er skelet til. At man kan komme ud for et uheld er utænkelig.


Men nok ikke helt utænkelig, da vores hotel faktisk advarer mod at leje lokale knallerter - Med teksten / frit oversat til dansk: Der opstår daglig uheld med knallerter i området. Ofte med stor skade til følge..... Endda dødsfald. 


OK - De lokale knallertkører læser nok ikke hotellets advarsler - Men de burde kende til faren alligevel. 


lørdag den 4. april 2015

This weeks sign !

A small correction makes a big difference

Thailand på løbesko !

Elefant gården - Som jeg først opdagede, da jeg
var under 10 meter fra elefanten

Løbeturene i Thailand er en udfordring. Ikke bare har man varmen af slå med, men også en trafik der slet ikke respekterer gående/løbende - En vejbelægning der er mildest talt elendig og en grøftekant fyldt med gammelt affald og små dyr man ikke ved om er giftige.

OK - Jeg overlever nok, og syntes da også at turene giver en hel masse oplevelser, som man ikke ser som almindelig turist. Mine ture går gerne af alle de små veje - Ud af grusveje og større stier. Jeg ser meget mere til lokalbefolkningen og hvordan de lever i hverdagen. 

Gummitræ plantager -
som er en perfekt
skov at løbe gennem
Jeg er kommet forbi små uhumske fiskefarme - Elefant gårde - grønthandlere - ubeskrivelig beskidte autoværksteder og meget meget mere. Alle steder hilser folkene pænt, selv om jeg godt kan se at de undre sig over min opførsel.

Jeg træner gerne lige midt på dage, hvor solen er hårdest og det er svært at finde skygge. Dels er det en helt anden oplevelse end træning i Danmark - Dels bliver kroppen udfordret på en helt anden måde end sædvanlig. Begrænsningen er normalt ilt optag kombineret med grænsen for hvad ens muskler kan yde. Når jeg træner i den hårdeste varme så er begrænsningen pludselig afgivelse af kropsvarme samt indtagelse af væske. Det giver en oplevelse og en trænings erfaring, som jeg tror er god. 

fredag den 3. april 2015

Lokalt i Thailand !

Vi elsker når der bliver mere lokalt end turist - Så på konens fødselsdag havde vi lejet en lokal taxa, som skulle vise os noget af det mere lokale ( Læs: Det som de lokale mener er sjovt at se )


Og jeg skal lige love for at vi fik 5 timer af noget, hvor vi ikke mødte en eneste anden turist. Vi blev kørt til det lokale frugt / fiske marked, hvor der blev handlet lokalt. Her var hverken hygiejne kontrol eller synlige priser, men det så meget frisk ud det hele og selv om gulvet flød med fiskeblod og vand, og lugten hang tungt i området, så var det en oplevelse at se. ( Det kunne sagtens sammenlignes med det vi har set i Kina )


Dernæst blev vi kørt til et lokalt kloster oppe i bjergene. Taxa chaufføren talte med stedets munke og vi fik eksklusiv ret til at kommen ind i det aller helligste. ( munken åbnede alle vinduer, så vi kunne se de flotte figurer og de brugte tid på at tørre en stol af til konen, så hun kunne sidde lidt og betragte herlighederne.


Lige derefter blev vi kørt længere op på bjerget - Næsten af en gedesti de sidste 1,5 km. Her var de ved at bygge et helt nyt tempel - På det højeste sted på øen. De var cirka færdig med alt beton arbejdet og skulle igang med de mange detaljer. Efter europæisk standard var beton arbejdet ikke særlig godt ( Der var allerede revner i nogle af trapperne ) Men det var voldsom imponerende at se. Selve templet var centreret om et over 80 meter højt tårn og der var en enorm bede område omkring tårnet. Der var over 400 trin op af en trappen, inden man nåede foden af tårnet. Udsigten var fantastisk. ( Min eneste bekymring var at de ikke havde monteret en lynafleder på tårnet - Og i et område med rigtig meget tordenvejr - Kombineret med et 80 meter tårn på områdets højeste bjerg...... Det kan kun gå galt. )

Vi blev kørt forbi et Tsunami Memorium - Opbygget til minde om ofrene fra ulykken december 2004. Det var en lidt uhyggelig og trykkende oplevelse - Også selv om man slet ikke kan fatte omfanget af selve katastrofen - Så bliver den på mærkelig vis meget nærværende, når man står over for en mur med tusinde af billeder af folk. Deres navne og hvor de kom fra. Her var alle mulige mennesker, med et ansigt og en personlige hilsner fra deres pårørende. 


Vi blev derefter kørt gennem mange små lokalsamfund for at ende på et rigtig lokal strandbar " Happy beach"  - Jo, stedet var baseret på turister, men havde man ikke hørt om stedet, så ville man ALDRIG finde det. Langt nede af en grusvej - uden skiltning eller reklame om stedet fandt vi et lille paradis. Vi sad der en stor times tid og fik noget lokalt mad. Stedet var som klippet ud af en Bounty land reklame, med hvid strand - palmer og uforstyrret ro og bølgeskvulp fra et klart blå-grønne hav





Det var så lokalt, at da jeg ville betale og måske afslutte måltidet med en is ( Jeg havde på afstand set en iskøler ) - Blev jeg noget forskrækket over at se et KÆMPE svin ligge og vogte køleren - Kun cirka 2 meter fra døren ind til køkkenet.

Ja / Ja, vi havde jo selv bedt om at det skulle være lokalt !