Danskere er EU's mest tilfredse lønmodtagere. Det viser en undersøgelse, som Gallup har lavet for EU's statistiske kontor, Eurostat. Næsten ni ud af ti danskere er tilfredse med deres arbejdsvilkår, både når det gælder arbejdstid, arbejdets organisering og forholdet til arbejdsgiveren. Hans Hvenegaard, direktør for Team Arbejdsliv, er ikke overrasket. Ifølge Hvenegaard går danskerne op i deres arbejde, har stor indflydelse på arbejdets karakter, og der er ofte stor tillid mellem arbejdsgiver og medarbejder. Arbejdsglæden bevirker dog også, at det kan være svært at skelne mellem arbejde og fritid, hvilket er en kilde til stress, advarer Hans Hvenegaard. ( Netop denne arbejdsglæde kan også være en klods om benet. Ikke nok med at man ikke kan skelne arbejde og fritid, og derved ofte arbejder meget mere end ens arbejdsgiver forventer. Man identificerer sig også så meget med sit arbejde at det bliver en væsentlig del af ens indenditet. Og at man derfor kan gå "voldsomt" istykker, hvis man mister st arbejde. Ja - Man taber ofte også sin anseelse og anderkendelse i samfundet, hvis man bliver arbejdsløs. Vi skal selvfølgelig blive ved med at være glade for vores arbejde. Men vi skal nok bare blive bedre til at skelne mellem glæden ved arbejde og glæden ved resten af livet. )
Ingen kommentarer:
Send en kommentar