tirsdag den 28. januar 2014

På banen igen !

Så har jeg fået gang i svømmetræningen igen. Efter en længere pause er konen begyndt at gå til handicap svømning igen - Og jeg er med som betalende hjælper. Dvs. at jeg kan få en bane helt for mig selv i 45 minutter. ( De fleste til handicap svømning bliver i de varme bassin ) - Giver jeg den skallen, kan jeg nå 2000 meter. Jeg kunne nok nå lidt længere, men jeg skal også lige over i det varme bassin og svømme med min "bedste ven - Mik" - En ung mental handicappet, som er fyldt med livsglæde og spas. Han elsker at svømme om kap med mig, så jeg tager gerne et par baner ( 4 x 10 meter i det varme vand ) med Mik. Vi snakker ikke så meget sammen, da hans sprog er begrænset. Mens hans mimik og hans glæde er utrolig smittende. Efter vores mandagssvømning er der altid højt humør. - Jeg gik mit humør fra en god gang træning og fra Mik - Og konen fik trænet i det varme vand, samt fik byttet en del "sladder".

Ingen kommentarer: