torsdag den 9. januar 2014

Hjælp - mit hus er syg !

 

Hvor klar er du til at give dit hus førstehjælp?


Hvad gør du, hvis der sprænger et vandrør, hvis der går ild i et elektrisk apparat, eller hvis strømmen går? ”Førstehjælp til dit hus” giver dig i korte og præcise trin for trin-anvisninger svar på, hvad du skal gøre allerførst og akut, hvis uheldet rammer din bolig. Hvordan stopper du eller begrænser ulykken eller uheldet, så der ikke sker yderligere skade i din bolig? Hvad kan du selv gøre, og hvem skal du tilkalde for at få hjælp eller løse problemet.
Test også, hvor klar du er, hvis skaden skulle ske, og skriv vigtige oplysninger om forsikringsselskabet, skadeservice, håndværkere m.fl. ind i appens ”Kontakter”. I appen finder du også en lygte, så du altid har en ved hånden, når du har brug for det.
Førstehjælp til dit hus-appen hjælper dig både til at være så forberedt som muligt samt til at reagere korrekt, når der er sket en skade på din bolig.
Udviklet af Bolius Boligejernes Videncenter A/S

Ingen kommentarer: