Fremmede kløer i blomsterbedet og efterladenskaber i sandkassen. Det kan være til stor gene at bo ved siden af en katteejer. Nogle katte vil dog holde sig væk, hvis du strør indholdet af brugte teposer omkring det sted, hvor du har problemer katte. Katte bryder sig nemlig ikke om stærke lugte. Derfor kan dufte af fx citrus, pebermynte og eukalyptus fra teen have en afskrækkende effekt på nogle af dem.
Hvad kan du ellers gøre for at holde naboens kat væk?
Virker de brugte tebreve ikke på din nabos kat, kan du prøve et af disse 4 tips i stedet. De skulle også virke afskrækkende på katte – dog er der heller ikke her garanti for, at det holder alle katte væk.
- Vand med et afkog af rosmarin og timian omkring fx blomsterbedet.
- Plant planten Coleus Canina - også kaldet ”Gå væk kat” eller ”Scardy cat” – i dit bed. Den kan købes på de fleste planteskoler.
- Strø Kakao-Flis – et jordforbedringsprodukt, der består af lette, sprøde skaller fra kakaobønner - i havens bede.
- Dryp bentjære på de steder, du vil holde katten væk. Bentjære, som kan købes på apoteket, anvendes bl.a. i landbruget til at holde fluer og insekter væk fra heste. Vær dog opmærksom på, at det også virker afskrækkende på bl.a. hunde og i øvrigt lugter meget stærkt. Hjortetaksolie kan også virke mod katte, men lugter også forfærdeligt.
(Alt skal prøves - Min naboes kat mener at vores petanque bane er en kæmpe kattebakke - I dag er mit eneste forsvar at lade hunden jagte katten. Men da hunden jo ikke bor i haven virker det kun når jeg opdager den uindbydte kat )
Ingen kommentarer:
Send en kommentar