mandag den 29. juli 2013

Selvfølgelig tænker vi mere klart !

En ny undersøgelse fra Syddansk Universitet viser, at de ældste borgere tænker mere klart, end de tidligere årgange. Antallet af danskere på over 90 år stiger med 30 procent for hvert årti, og der har i samfundsdebatten været bekymring for, at det skyldtes, man hjalp syge og skrøbelige frem til en høj alder, men den nye undersøgelse viser, at de ældre også får det bedre. I undersøgelsen har forskerne set på samtlige danskere fra årgang 1905, da de var 93 år gamle, og alle danskere fra årgang 1915, da de var 95 år gamle. Deltagerne i undersøgelsen deltog i både fysiske og kognitive undersøgelser, hvor der blev målt muskelstyrke, spurgt om deres hverdag og om, hvor godt de selv syntes, de havde det.
Studiet viste, at de ældste borgere tænker klarere end tidligere årgange. - »Vi kunne ikke se forskel på muskelstyrken, men de ældre født i 1915 var intellektuelt væsentligt mere velfungerende end årgang 1905 i samme alder,” forklarer Kaare Christensen, der er professor i epidemiologi, og som stod bag undersøgelsen. - »De klarede sig også bedre i hverdagen, det skyldes sandsynligvis både deres bedre intellektuelle evner og at vi er blevet bedre til at skabe gode forhold for de ældre,« siger han i en pressemeddelelse fra Syddansk Universitet. ( Det var da opmuntrende information. Nu kan jeg forhåbentlig se frem til en alderdom, hvor jeg deltage i debatten og følge med i en travl hverdag ) 

Ingen kommentarer: