Glem salven fra apoteket. Bare skyl dit myggestik med varmt vand og kløen forsvinder. Sådan lyder buddet på en række netfora, som forskning.no har gransket. Og det enkle husråd mod myggestik får nu opbakning fra en ekspert. Hudspecialist Jon Anders Halvorsen fra Oslo Universitet fortæller til forskning.no, at fænomenet ikke er ukendt for ham: - »Det sker, at patienter med eksem fortæller, at de tager et meget varmt brusebad for at dæmpe deres kløe,« siger han, og forklarer, hvorfor det virker: - »Det er kendt at smerte kan undertrykke kløe. Og desuden er nogle kløereceptorer temperaturfølsomme.«
Dyp dit myggestik med en varm klud
Jon Anders Halvorsen mener, at der ikke er noget i vejen for at prøve husrådet, så længe vandet ikke er så varmt, at det skader huden. En effektiv metode skulle være, at dyppe enden af en sammenrullet klud i vand, der er så varmt, at du lige akkurat ikke kan holde ud at have hænderne i det. Herefter kan du duppe dit myggestik med kluden. Jon Anders Halvorsen vil dog ikke anbefale metoden mod eksem, da det varme vand også fjerner fedtlaget i huden og dermed irriterer huden yderligere. ( Det skal helt sikker prøves næste gang en myg tager en bid af mig.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar