Så fik jeg endelig besøgt mit Indiske træ. Og havde det groet....... Ja, faktisk væsentlig mere end jeg havde regnet med. Da jeg plantede det måtte var jeg den højeste - Det er nu træet højere. Og så kan jeg, med svær skjult tilfredshed, konstaterer at mit træ næsten er det højeste at dem vi plantede i 2011. (Jeg skal bestemt ikke glemme at sige det til mine kollegaer) - Nå... Jeg kunne fornemme at træet savnede mig, så jeg må hellere besøge det lidt oftere.
Dengang jeg plantede træet var det nærmest som en slags happening, men der er alligevel blevet en slags binding mellem mig og stedet. Lidt uforklarlig, men alligevel noget man kan føle, når man går forbi haven.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar