En af skolekonfliktens helt centrale stridspunkter - om mere undervisning giver dygtigere elever - er nu afgjort af videnskabelige resultater. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) er kommet med en analyse, der viser, at øger man den egentlig undervisningstid, så klarer eleverne sig bedre. Med ”egentlig undervisningstid” menes den tid i en lektion, der rent faktisk bruges til undervisning og ikke på f.eks. at holde ro eller løse konflikter mellem eleverne i klassen. Formand for Skolerådet og adm. direktør for SFI, Jørgen Søndergaard, mener, at analysen – støttet af flere udenlandske analyser med samme konklusion – giver det afgørende argument for at udvide undervisningstiden i folkeskolen. Både ved at give flere lektioner og bruge lektionerne bedre.
”Danskerne har høje ambitioner for folkeskolen, og vi bruger mange penge på den, men vores resultater er ikke gode nok, og eleverne skal blive dygtigere. Denne analyse gør det velbegrundet, at en af vejene frem er at øge den egentlige undervisningstid i dansk og matematik. Det bør vi gøre ved at give børnene flere lektioner, men også ved samtidigt at øge den andel af en lektion, der rent faktisk bruges på egentlig undervisning. Undersøgelsen viser nemlig også, at der er stor forskel på, hvor gode lærerne er til at styre klasserne, og dermed også på, hvor meget egentlig undervisningstid, der er, i stedet for f.eks. konfliktløsning,” siger han.
Stor forskel på egentlig undervisningstid
SFI Professor Niels Egelund fra Aarhus Universitet er helt enig med Jørgen Søndergaard. ”Der er en klar sammenhæng mellem reel undervisningstid og elevernes karakterer. Forøgelse af den egentlige undervisningstid forbedrer resultaterne tydeligt. I særdeleshed for de svageste elevers vedkommende og når man samtidig varierer undervisningsmetoderne. Det er det generelle billede, når man ser på de studier der er lavet,” siger han.
Stor forskel på reel undervisningstid
I nogle klasser er det helt ned til under halvdelen af tiden i en lektion, der bruges på undervisning. Og kun i 17 procent af alle landets klasser bliver mere end 90 procent af tiden brugt på egentlig undervisning, viser undersøgelsen. Forskellen opstår, fordi lærerne ikke er lige gode til at håndtere klasserne. Jørgen Søndergaard vurderer, at lærernes modstand mod mere undervisningstid har været affødt af den konflikt, der nu er overstået. ”Jeg forventer, at der nu falder ro på, og jeg har svært ved at forestille mig, at lærerne ikke også har interesse i, at der bliver mere egentlig undervisningstid ud af lektionerne. Og jeg forventer også, at den måde den nye overenskomst håndteres på ude på den enkelte skole, indebærer at lærerne kan bakke op om mere undervisningstid,” siger han.
Overordnet set støtter Jørgen Søndergaard tankerne om en heldagsskole.
”Forudsætningen er, at den aktivitetstid der skal være mellem lektionerne skal understøtte læringen. Ved at f.eks. virksomhedsbesøg tager udgangspunkt i noget, eleverne har lært i timerne, eller at matematisk tænkning indgår som en del af idræt,” siger han.
Lærerne delvis enige
I Danmarks Lærerforening er formanden for Skole- og uddannelsespolitisk udvalg, Bjørn Hansen, ikke uenig i at mere reel undervisningstid fører til bedre faglige resultater for eleverne. ”Hvis man kunne øge andelen af en lektion, der bruges til reel undervisning, så vil det være godt. Og som udgangspunkt vil vi godt diskutere flere undervisningstimer. Men det er vigtigt at spørge, hvad der menes med reel undervisning. For os er det vigtigt, at mere undervisning skal være praktiske opgaver, der relaterer sig til det stof, der bliver gennemgået. Det skal ikke kun være mere teori. Det er fordi, at vi dels skal vi tage hensyn til, om eleverne overhovedet kan kapere mere faglig viden i løbet af en dag, dels har vi i folkeskolen en formålsparagraf, der siger, at vi skal føre eleverne gennem en dannelsesproces, der skal gøre dem til hele mennesker. Hvis der tages hensyn til det, når vi taler mere reel undervisningstid, så går vi ind for mere reel undervisningstid foretaget af veluddannede og velforberedte lærere,” siger han. Med reference til regeringsindgrebet tilføjer han, at det er en forudsætning for at flere timer giver større udbytte, at det er læreruddannede, der underviser, og at de har haft mulighed for at forberede undervisningen.
Lære af kineserne?
Bjørn Hansen mener, at det er vigtigt at tilstræbe en balance i undervisningen. ”Mange referer til Kina for tiden. De kinesiske elever træller af sted mange timer om dagen, men jeg tror ikke, at danske elever ville få samme udbytte af den undervisning. Vi har andre mål og lever i et andet samfund. Jeg tror ikke, at man kan få danske elever og lærere til at bakke op om sådan en maskine,” siger han. Niels Egelund mener derimod, at der er meget at lære af kineserne. ”F.eks. mere standardiserede læringsplaner så lærerne ikke skal opfinde nye veje til hver time, mere feedback og evaluering af den enkelte elev, mere åbenhed om resultater, og ikke mindst mere disciplin i timerne,” siger han.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar