Husk at dukke dig i aften !

Sidst i maj passerer en 2,7 kilometer lang asteroide forbi Jorden. Hvis den ramte os, ville det muligvis betyde udryddelsen af liv, men heldigvis passerer den bare forbi. Det skriver Phys.org. Asteroiden, også kaldet 1998 QE2, vil være tættest på Jorden den. 31. maj omkring kl. 23.00 om aftenen. Når asteroiden er tættest på Jorden, er den stadig 5,8 millioner kilometer væk, hvilket svarer til omkring 15 gange så langt, som der er fra Jorden og til Månen. Selvom det lyder langt væk, er det dog stadig tæt nok på til, at forskere kan studere asteroiden i detaljer ved hjælp af radarsystemer. - »Forskerne er ikke sikre på, hvor asteroiden kommer fra, men dens klistrede overflade indikerer, at den måske stammer fra en komet, der har været for tæt på Solen,« siger den amerikanske forsker, Amy Mainzer, som følger objekter, der kommer tæt på Jorden, ved Jet Propulsion Laboratory i USA, til Phys.org.

Sådan bliver vores børn klogere !

En af skolekonfliktens helt centrale stridspunkter - om mere undervisning giver dygtigere elever - er nu afgjort af videnskabelige resultater. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) er kommet med en analyse, der viser, at øger man den egentlig undervisningstid, så klarer eleverne sig bedre. Med ”egentlig undervisningstid” menes den tid i en lektion, der rent faktisk bruges til undervisning og ikke på f.eks. at holde ro eller løse konflikter mellem eleverne i klassen. Formand for Skolerådet og adm. direktør for SFI, Jørgen Søndergaard, mener, at analysen – støttet af flere udenlandske analyser med samme konklusion – giver det afgørende argument for at udvide undervisningstiden i folkeskolen. Både ved at give flere lektioner og bruge lektionerne bedre.

”Danskerne har høje ambitioner for folkeskolen, og vi bruger mange penge på den, men vores resultater er ikke gode nok, og eleverne skal blive dygtigere. Denne analyse gør det velbegrundet, at en af vejene frem er at øge den egentlige undervisningstid i dansk og matematik. Det bør vi gøre ved at give børnene flere lektioner, men også ved samtidigt at øge den andel af en lektion, der rent faktisk bruges på egentlig undervisning. Undersøgelsen viser nemlig også, at der er stor forskel på, hvor gode lærerne er til at styre klasserne, og dermed også på, hvor meget egentlig undervisningstid, der er, i stedet for f.eks. konfliktløsning,” siger han.

Stor forskel på egentlig undervisningstid

SFI Professor Niels Egelund fra Aarhus Universitet er helt enig med Jørgen Søndergaard. ”Der er en klar sammenhæng mellem reel undervisningstid og elevernes karakterer. Forøgelse af den egentlige undervisningstid forbedrer resultaterne tydeligt. I særdeleshed for de svageste elevers vedkommende og når man samtidig varierer undervisningsmetoderne. Det er det generelle billede, når man ser på de studier der er lavet,” siger han.

Stor forskel på reel undervisningstid

I nogle klasser er det helt ned til under halvdelen af tiden i en lektion, der bruges på undervisning. Og kun i 17 procent af alle landets klasser bliver mere end 90 procent af tiden brugt på egentlig undervisning, viser undersøgelsen. Forskellen opstår, fordi lærerne ikke er lige gode til at håndtere klasserne. Jørgen Søndergaard vurderer, at lærernes modstand mod mere undervisningstid har været affødt af den konflikt, der nu er overstået. ”Jeg forventer, at der nu falder ro på, og jeg har svært ved at forestille mig, at lærerne ikke også har interesse i, at der bliver mere egentlig undervisningstid ud af lektionerne. Og jeg forventer også, at den måde den nye overenskomst håndteres på ude på den enkelte skole, indebærer at lærerne kan bakke op om mere undervisningstid,” siger han.

Overordnet set støtter Jørgen Søndergaard tankerne om en heldagsskole.

”Forudsætningen er, at den aktivitetstid der skal være mellem lektionerne skal understøtte læringen. Ved at f.eks. virksomhedsbesøg tager udgangspunkt i noget, eleverne har lært i timerne, eller at matematisk tænkning indgår som en del af idræt,” siger han.

Lærerne delvis enige

I Danmarks Lærerforening er formanden for Skole- og uddannelsespolitisk udvalg, Bjørn Hansen, ikke uenig i at mere reel undervisningstid fører til bedre faglige resultater for eleverne. ”Hvis man kunne øge andelen af en lektion, der bruges til reel undervisning, så vil det være godt. Og som udgangspunkt vil vi godt diskutere flere undervisningstimer. Men det er vigtigt at spørge, hvad der menes med reel undervisning. For os er det vigtigt, at mere undervisning skal være praktiske opgaver, der relaterer sig til det stof, der bliver gennemgået. Det skal ikke kun være mere teori. Det er fordi, at vi dels skal vi tage hensyn til, om eleverne overhovedet kan kapere mere faglig viden i løbet af en dag, dels har vi i folkeskolen en formålsparagraf, der siger, at vi skal føre eleverne gennem en dannelsesproces, der skal gøre dem til hele mennesker. Hvis der tages hensyn til det, når vi taler mere reel undervisningstid, så går vi ind for mere reel undervisningstid foretaget af veluddannede og velforberedte lærere,” siger han. Med reference til regeringsindgrebet tilføjer han, at det er en forudsætning for at flere timer giver større udbytte, at det er læreruddannede, der underviser, og at de har haft mulighed for at forberede undervisningen.

Lære af kineserne?

Bjørn Hansen mener, at det er vigtigt at tilstræbe en balance i undervisningen. ”Mange referer til Kina for tiden. De kinesiske elever træller af sted mange timer om dagen, men jeg tror ikke, at danske elever ville få samme udbytte af den undervisning. Vi har andre mål og lever i et andet samfund. Jeg tror ikke, at man kan få danske elever og lærere til at bakke op om sådan en maskine,” siger han. Niels Egelund mener derimod, at der er meget at lære af kineserne. ”F.eks. mere standardiserede læringsplaner så lærerne ikke skal opfinde nye veje til hver time, mere feedback og evaluering af den enkelte elev, mere åbenhed om resultater, og ikke mindst mere disciplin i timerne,” siger han.

Casca del Puerto !

Jeg stod lige og opgjorde mine rejseafregninger, da jeg fandt visitkortet til Casca del Puerto. En restaurant som jeg besøgte i Castellon. Det var noget af det mest intime og fantastiske mad. Alt godt fra havet - Serveret som 10 små retter. Her fik jeg et udpluk af alle deres specialiteter - Serveret som små smagsprøver. Det var en helt overdådig oplevelse. Alle retter fik en historie med af tjeneren ( Som også var ejeren / Se billedet ) - Og selv om mængden var lille, så var smagen stor. Og jeg var over mæt da jeg forlod restauranten. Den kan varmt anbefales. Den var ret dyr i forhold til spansk standard, men ikke dyrer end et besøg på Jensens bøfhus i Danmark

Vær god ved din kvinde !

Stress trækker sine spor på kvinders ansigter og ifølge et nyt studie, bliver kvinder med højt niveau af stresshormoner vurderet som mindre attraktive af mænd. Det skriver Livescience. Forskere fra Letland bad 52 kvinder om at få taget billeder af deres ansigter i perioden, hvor de havde ægløsning. Kvinderne fik taget blodprøver og fik også en en vaccination mod hepatitis B, fordi forskerne ville fremtvinge en reaktion fra deres immunsystem. Tidligere undersøgelser har nemlig vist, at kvinder foretrækker mænd med et stærkt immunsystem - de lettiske forskere ville se, om det samme gjaldt for mænd.  Men da forskerne bad 18 mænd om at vurdere attraktiviteten af kvindernes ansigter på en skala fra 0 til 11, var det et helt andet resultat, de fik. Kvindernes immunssystem så ikke ud til at spille en rolle, i stedet var det kvinderne med det laveste indhold af stresshormonet kortisol i blodet, som blev bedømt mest attraktive af mændene. Stress kan undertrykke fertitiliteten, og derfor giver det god mening, at mænd foretrækker afslappede ansigter. Det samme gælder i øvrigt for kvinder, som ifølge tidligere undersøgelser også vurderer afslappede mænd som værende mest attraktive. Vurdering af skønhed er både kulturel og individuel, men psykologer og biologer mener, at vi kan blive enige om enkelte ting. For eksempel foretrækker mænd yngre kvinder frem for ældre, mens hverken mænd eller kvinder ser ud til at foretrække folk, der ser syge ud. Formentlig er det et resultat af evolutionen, som driver os mod folk, der ser sunde og frugtbare ud, mener forskere. (Så....... Vær god ved din kvinde - Du skulle nødig være skyld i at hun bliver grim og uattraktiv)

At sætte personlige mål !

Jeg har det personlig helt fint med at sætte mål for mig selv. Ofte er det ambitiøse mål, og nogle gang må jeg også erkende at målet ikke er helt opnåelig. Jeg har endda prøvet at bruge SMART : Specifik - Målbart - Anderkendt - Realistisk og Tidssat, når jeg laver mål.  - - - Ok, måske noget nørdet.

For nylig fik jeg så en mail fra en kollega. Hun er Hollænder, men arbejder i vores danske hovedkvarter. Det er ikke sprogmæssigt et problem, da alle taler dansk - Det meste af dagen. -I hendes mail bad hun alle om at tale dansk til hende, da hun nu havde besluttet sig til at lære dansk. - Hun forklarede også at vi måske ville få svært ved at forstå hendes svar, men at vi så gerne skulle rette hende så hun kunne svare rigtig.

DET VAR ET PERSONLIG MÅL der ville noget. Og et mål som er flaget ud til alle. Jeg vil selvfølgelig støtte hende og ønsker alt held og lykke.

Første gang i vandet

Trods en træls hosten, som har sat min træning en del tilbage, blev jeg alligevel lokket af det gode vejr til at tage årets første åbenvands træning. Jels sø er et fantastisk sted at svømme. Det var en smule koldt ( 15 grader ) . Men man skal bare være igang i 2 minutter, så er fokus et helt andet sted end temperaturen. At glide stille frem i vandet - Mærke det rytmiske glid i vandet - føle pulsen og en mærkelig samhørighed med naturen. - Der bliver helt sikkert tid til mange flere ture i søen i år.

Køkken grisen !

Så er der brugbar information til dating-varme damer, der gerne vil i buksen på en nordmand - og samtidig undgå diarré. Det skriver forskning.no.  I skal vide, at mange nordmænd under 30 år håndterer og tilbereder mad på måder, der involverer alvorlig risiko for smitte med sygdomsfremkaldende bakterier. For eksempel E. coli-bakterier. Det viser et nyt norsk forskningsprojekt, der kan konstatere, at det særligt er unge mænd i Oslo, der er nogle grisebasser i køkkenet. I den nye forskningsundersøgelse – fra Nofima og SIFO – er 2000 norske forbrugere i alderen 18-80 år blevet spurgt, hvordan de håndterer fødevarer.

Så d’damer, vær på vagt, når I bliver inviteret på romantisk middag. Til sidst en bonusinformation: Man skulle måske tro, at meget uddannelse også betyder køkkendannelse – men nej. Det hjælper ikke, at de unge mænd har en videregående uddannelse. Undersøgelsen er offentliggjort i Journal of Food Protection. ( Min søn flytter til Aarhus efter sommerferien for at studerer. Nu siger jeg ikke at han er en køkken gris........ Men jeg tror heller ikke at han er velsignet med et oprydnings-gen. Så han er ret heldig med allerede at have en kæreste der kender til hans køkken talenter )

Amazing pictures !

Nature takes everything back.    -   From Ashes you came - to dust you shall return !

Lawndale Theater, Chicago

Planetdans omkring kl. 22.00 !

I slutningen af maj vil de tre planeter, Merkur, Venus og Jupiter, stå tæt sammen på aftenhimlen. I løbet af nogle dage vil de tre planeter opføre en kosmisk ballet, hvor især Venus og Jupiter vil komme tæt på hinanden. Venus og Jupiter står tættest sammen d. 28. maj, men deres tilsyneladende nærhed er dog kun en illusion, der skyldes at planeterne ligger i samme retning set her fra Jorden. Ude i rummet er der store afstande mellem planeterne. Således ligger Venus i slutningen af maj ca. 245 millioner km fra Jorden, mens Jupiter er næsten 910 millioner km væk. Merkur ligger tættest på med en afstand på knapt 166 millioner km. Planetballetten vil udspille sig lavt over horisonten i nordvestlig retning. Det er derfor vigtigt at have frit udsyn til denne del af himlen. Omkring kl. 22 dansk sommertid vil himlen være mørk nok til at se planeterne – først Venus, der er den klareste af de tre. En almindelig håndkikkert vil gøre det lettere at se planeterne på den lyse aftenhimmel. - ( Så find den gamle kikkert frem - Tag en kop varm kaffe og sæt dig ud på teressen og nyd synet - Du kan nå det fra den 25 til den 31 maj. )

 

Grise sofari !

Søndag den 26. maj afholdes der Grise Sofari ved en lokal landmand i vores område. Er man interesseret i at se en flok glade økologiske grise, boltre sig i den fri natur. Så er det dagen, hvor man skal besøge landmanden på Stenager Økogris - Hovborgvej 84 - 6682 Hovborg. - ( Åben mellem 11 - 15 Og der er gratis entre ) - Jeg tror ikke at jeg kommer forbi, men det er helt sikkert en sjov ide og noget mange flere landmænd burde tage til sig. Det ville både være en sjov event og en god måde at få os byboer til at komme lidt tættere på vores landbrug. Og måske endda få en bedre forståelse for deres problemer og meninger.

Forureningen rækker langt !

Mængden af CO₂, carbondioxid, i atmosfæren har oversteget 400 parts-per-million, ppm, for første gang i 800.000 år. Det skriver Scientific American. Målingerne er blevet foretaget af verdens ældste vejrstation ved, som ligger ved foden af en vulkan på Hawaii. Vejrstationer på Arktisk ramte også 400 ppm mærket sidste forår og dette. Selvom niveauet af carbondioxid i atmosfæren vil falde hen over sommeren - træerne springer ud, og bladene laver fotosyntese, som omdanner carbondioxiden til ilt - så vidner det høje niveau om en stadigt mere forurenet atmosfære. Da vejrstationen begyndte sine målinger tilbage i 1958 var det daglige gennemsnit af carbondioxid så lavt som 315 ppm. Dog allerede højere end tiden før industrialiseringen hvor gennemsnittet var omkring 280 ppm. Det går måske år, før det årlige gennesnit når et niveau på 400 ppm, men der er ikke noget spørgsmål om, at verden forstætter sin uophørlige vej mod større mængder af drivhusgasser i atmosfæren. Sidste år, sendte vi omkring 36 millioner tons drivhusgasser ud i atmosfæren - en forøgelse fra de 35 millioner året før. Med den nuværende hastighed vil atmosfæren nå et niveau på 450 ppm i løbet af få årtier.

Kemikaliedrab i min baghave !

Weekenden har gået med at male...... Næsten alt hvad der kan smøres maling på. Min gangbro ud over min havedam fik også en omgang med noget Gori - transparent. Jeg gjorde en stor indsats for IKKE at dryppe maling ned i bassinet, da der jo er en del flotte fisk i søen. Og de skulle nødig blive forgiftet.

Jeg kunne dog ikke helt undgå et par dråber. ( Det ses tydelig, som en oliefilm på overfladen ) - Til min skræk så jeg at der straks lå 4 Vandkalve med bugen i vejret. De døde indenfor 10 minutter....... Men heldigvis var fiskene ligeglad. De var stadig lige livlige og havde ingen problemer med at plaske rundt. Heldigvis ! 

Lorteland !

Dårligt nyt til alle dem, som glædede sig til at køle af i udendørsbassiner og svømmehaller, når sommerens varme gør sit indtog. En ny undersøgelse fra det amerikanske sundhedskontrolvæsen, CDC, har nemlig undersøgt vandet fra 161 offentlige badeinstitutioner, og det viser sig, at der var spor af bakterier fra menneskelort, i 93 af dem. Det skriver Atlantic Wire. Når du hopper i og plasker rundt, mens vandet ryger ind i din mund og øjne, er der altså 58 procents sandsynlighed for, at vandet indeholder rester af lort. Undersøgelsen så på flere typer af svømmepølsvand og konkluderer at:

• Indendørs og udendørs pøler er lige kontamineret med lort, men udendørs pøler indeholder - ikke overraskende - gennemsnitligt flere bakterier.
      
• Offentlige badeanstalter er de værste
      
• De værste svømmepøle er dem, som bliver brugt af børn. CDC skriver: »Disse fund kan afspejle forskelle i antallet af svømmere, som enten bruger ble eller er i gang med at lære at gå på toilettet.« 
• Hvis en svømmepøl har et skilt, som advarer folk med diarre om ikke at svømme, så er vandet lidt renere end gennemsnittet.

Ifølge CDC er det bedste middel mod lortebakterier i vandet en masse klorfiltrering og ultraviolet stråling.

Hårdt arbejde !

Folk med hårdt fysisk arbejde dør tidligere af hjertekarsygdom end folk med stillesiddende kontorjobs, viser stor dansk undersøgelse. Forskerne anbefaler motion i fritiden, fordi det får risikoen for død til at falde markant. Hvis du tror, at du er kernesund og roligt kan smide benene op på sofaen, når du kommer hjem fra en hård dag med mange bevægelser på arbejde, kan du godt tro om igen.

Ny dansk forskning viser, at folk med fysisk hårdt arbejde har højere risiko for at falde døde om af hjertekarsygdomme, end folk som sidder på deres flade dagen lang. Sådan lyder den overraskende melding fra et hold forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som har undersøgt data på 5.000 danskere gennem 30 år. - »Vi synes, det er en vigtig undersøgelse, for mange i dag har hårdt fysisk arbejde, og de fleste tror måske, at det er tilstrækkeligt at være fysisk aktiv i sit arbejde. Men undersøgelsen viser netop, at det ikke er tilstrækkeligt,« siger Andreas Holtermann, forsker, ph.d. ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), som har lavet undersøgelsen sammen med forskere fra Syddansk Universitet og Bispebjerg Hospital. Undersøgelsen er offentliggjort i tidsskriftet Scandinavian Journal of Work Environment and Health, og forskerne har taget højde - »kontrolleret« - for faktorer, der kunne tænkes at påvirke konklusionen. Det drejer sig om alder, BMI, blodtryk, diabetes, alkohol, rygning og social klasse.

 

Usikker på årsag

Resultatet strider direkte mod barnelærdommen om, at alle former for fysisk aktivitet er god motion, som gavner helbredet. Det lyder samtidig som et kæmpeparadoks, at man løber ind i færre problemer med hjertekarsygdomme, hvis man sidder på en kontorstol hele dagen i stedet for at lave hårdt fysisk arbejde. Ifølge Andreas Holtermann kan de overraskende resultater dække over, at den fysiske aktivitet på arbejdet mangler nogle vigtige muligheder, som man typisk har i træningen i fritiden, f.eks. at variere intensitet og aktivitet og justere varigheden af arbejdet og muligheden for at restituere. - »Indtil videre kender vi ikke mekanismen bag tallene, men vi er i fuld gang med at undersøge, hvilke faktorer, der kan forklare vores fund,« lyder det fra Andreas Holtermann.

 

Motion i fritiden hjælper meget

Mens forskerne har svært ved at give en præcis forklaring på årsagen, er de ikke det mindste i tvivl om løsningen på problemet. Undersøgelsen viser, at motion som gå- og cykelture i mindst fire timer om ugen nedsætter risikoen for at få hjertekarsygdomme af hårdt fysisk arbejde med hele 38 procent. - »Det er en betydelig forskel i risikoen for at dø, så det er meget vigtigt at fortælle folk, at de skal sørge for at træne i deres fritid,« fortæller Andreas Holtermann. Folk med hårdt fysisk arbejde får pudsigt nok ingen ekstra gavn af at træne meget hårdt i deres fritid. Det er nok at træne moderat. Omvendt har folk med moderat hårdt arbejde godt af at træne hårdt i deres fritid. (Se boksen tíl højre.)

 

Kvinder og folk med dårlig form under lup

Forskerne bygger deres konklusioner på data fra en stor undersøgelse af mænd på 40-59 år, som i 1970 og 1971 arbejdede hos 14 udvalgte firmaer inden for blandt andet vejarbejde, jernbanearbejde, militær, told- og bankvæsen. Ifølge Andreas Holtermann har arbejdet muligvis forandret sig for de enkelte faggrupper, men principperne om indholdet af deres arbejde kan sandsynligvis sagtens overføres til nutidige erhverv. Forskerne kaster sig nu over en undersøgelse af, om kvinder bliver ramt på samme måde som mænd, og om personer med dårlig kondi har en ekstra stor risiko for at dø af hjerteproblemer, når de laver hårdt fysisk arbejde.

Joachim faldt helt igennem !

Jeg var for nylig til en konference på Christiansborg omkring produktivitet og arbejdsmiljø. Vi sad i Fællessalen, hvilket var et flot sted, jeg aldrig havde set før. Indlæggene var gode og jeg fik også talt med en del kollegaer. Især et af indlæggene var interessante. Professor Andreas Holtermann, fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, gjorde opmærksom på, at 36-40 pct. af danskerne føler fysiske smerter efter endt arbejdsdag. Andreas Holtermann anbefalede en integreret produktivitets- og arbejdsmiljøindsats, der er villig til at gå nye veje. Og at det ikke altid er arbejdspladsen der skal tilpasse sig medarbejderen - Men at medarbejderen også havde en stort ansvar for at være tilpasset arbejdet.

Konferencen blev afsluttet med en livlig paneldebat mellem politiske ordførere fra Socialdemokraterne, Enhedslisten, Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Politikerne udtrykte generel enighed om, at arbejdsmiljøproblemer løses bedst mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Der var dog uenighed blandt politikerne om, hvordan Christiansborg skal tackle udfordringerne på det danske arbejdsmarked.Og så var jeg voldsom skuffet over Joachim  B. Olsen - Manden som ellers altid er fremme i skoene. Jeg tror ikke at han formåede at sige 3 sammenhængende ord under hele mødet. Og det han sagde lyste langt væk af at være uforberedt - passiv deltagende og nærmest ligeglad. - Han faldt virkelig igennem !

Amazing pictures !

Nature takes everything back.    -   From Ashes you came - to dust you shall return !

El Hotel del Salto, Colombia

Tom mave kalder på mere mad !

Hvis du går i supermarkedet og køber ind på tom mave, er der ekstra stor sandsynlighed for, at du kommer hjem med usunde madvarer. Det viser et nyt forsøg fra Cornell University i New York. Det skriver medpagetoday.com.

I forsøget deltog to grupper forsøgspersoner:

• A: En gruppe, som ikke havde fået mad i fem timer – og som derfor var lidt sultne.
   
• B: En gruppe, som netop havde spist et måltid.

Da forsøgspersonerne blev sendt på indkøb i både et virtuelt og et ægte supermarked, viste der sig at være en opsigtsvækkende forskel på de varer, der røg i indkøbskurven: De sultne købte mad med et højere kalorieindhold. Der var dog ingen forskel mellem grupperne i forhold til, hvor mange kalorielette fødevarer de købte. Eller antallet af fødevarer. - »Det tyder på, at folk bør være forsigtige med at træffe valg, når de i en kort periode ikke har fået mad,« skriver forskerne Brian Wansink, ph.d., og Aner Tal, ph.d. i tidsskriftet JAMA Internal Medicine. ( Her var måske en god vane at tage op - Spis dig mæt inde indkøb. Ikke bare spare man kalorier, man spare osse penge, hvis man lige klemmer en rugbrød ned inde indkøbsturen )

Sen - Men god aftensmad !

Jeg er PT i Spanien for at træne folk i undersøgelse af arbejdsulykker - Også kaldet RCA - Root Cause Analysis. Så forskellige steder som Ponferrada (Inde midt i landet) - Castalleon ( Ude ved havet og så Madrid. Det står mest på arbejde og de indtager aftensmaden væsentlig senere end jeg er vant til. Et par aftener blev klokken over midnat inden vi var tilbage på hotellet. Maden er dog kompensationen for det sene tidspunkt. Som billederne viser, så har jeg fået special øl i special glas, og det "mystiske" på tallerkenen er søpindsvin. Det smagte faktisk rigtig godt. Især da det blev efterfulgt af både hummer og rejer. Ok - Det lyder voldsom luksus - agtigt, men det er overhovedet ikke dyrt. Man kan virkelig mærke at der er krise i Spanien. De nærmest faldbyder god mad til ingen penge.

Bloddoner er bare bedre !

Det Danske Bloddonorstudie forsøger at kortlægge årsagerne til, at bloddonorer har et bedre helbred end mennesker, som ikke donerer blod. Det er indlysende, at bloddonorer som udgangspunkt har et bedre helbred end befolkningen som helhed, da en lang række sygdomme og tilstande medfører, at man ikke kan give blod. I forhold til ikke-donorer vurderer donorerne også, at de har det bedre både fysisk og psykisk, navnlig den ældre gruppe. Det skriver Donor Nyt. Men selv når man tager højde for det generelle helbred, lader det til, at dødeligheden er lavere, hvis man får tappet blod, end hvis man ikke gør. Eksempelvis er dødeligheden endnu lavere blandt de donorer, der bliver tappet ofte, sammenlignet med dem, der har længere intervaller mellem tapningerne. Derfor arbejder studiet blandt andet på at undersøge, om der er sociale eller biologiske årsager til forskellen, og om det at få tappet blod regelmæssigt er sundt i sig selv. Ved at undersøge helbredsforskelle mellem donorer og de biologiske forhold, der knytter sig til helbredet, vil man samtidig undersøge for biologiske markører, der kan forklare eller forudsige sygdomme. En blodprøve fra hver bloddonation bliver gemt i 20 år under et anonymiseret referencenummer.

Derfor kan man, hvis donoren senere udvikler en sygdom, knytte oplysninger om sygdommen til de gamle blodprøver.Forskerne hos DBDS vil undersøge, om der findes biologiske markører i disse prøver, som kan forudsige sygdomme langt tidligere. For eksempel har man i DBDS undersøgt cirka 18.000 prøver for betændelsesniveau. Ud fra dette er det planen at se på forholdet mellem betændelse og sygdom. Blandt andet har man fundet en forbindelse mellem let forøgede betændelsestal i blodet og risikoen for siden hen at udvikle en depression. Den sammenhæng prøver man nu at finde en forklaring på. I marts 2010 blev Det Danske Bloddonorstudie sat i gang i Region Hovedstaden og Midtjylland. Region Sjælland og Nordjylland fulgte trop i begyndelsen af 2012, og nu har over 74.000 donorer givet deres samtykke til, at det overskydende blod fra blodprøven ved hver tapning må gemmes og bruges til forskning. ( Sådan en artikel bekræftiger at jeg skal blive ved med at være donor - Man kan kalde det en Win - Win situation, da andre mennesker også kan blive sundere af at jeg giver blod ! )

Dansk tang til middag !

Der er ingen grund til at være bange for at spise tang fra danske farvande. Det har forskere og myndigheder ellers advaret mod, men nu frikender forskere fra Syddansk Universitet en af de mest udskældte tangarter efter grundige videnskabelige undersøgelser. Forskerne vurderer det også som højst usandsynligt, at nogen skulle blive syge af at spise de tangarter, der kan høstes i Danmark, hvis man blot overholder alle fornuftige regler om omgang med fødevarer. Professor ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet, Ole G. Mouritsen, har undersøgt tangarten Søl (Palmaria palmata). Det er en gammelkendt tangart, der har været høstet i årtusinder af kystbefolkningerne i lande som Island, Irland, England, Skotland, Frankrig, Norge og langs den nordamerikanske og canadiske atlanterhavskyst. Den har særligt fine gastronomiske egenskaber, og den egner sig til at blive kommercielt dyrket. Bl.a. forskere fra DTU har tidligere kommunikeret ud til offentligheden, at søl indeholder nervegiften kainsyre, som kan give hjerneskader. Forskerne meddelte videre, at deres viden om mængden af kainsyre i søl var mangelfuld, og at de derfor ikke ville afvise, at søl udgør en sundheds risiko at spise for mennesker. På myndighedssiden anbefaler Fødevarestyrelsen de danske forbrugere at undgå søl fuldstændigt. Det er netop søls indhold af kainsyre, Ole Mouritsen sammen med to tyske forskergrupper nu har undersøgt. Hans forskningsresultat viser, at søls indhold af kainsyre er så lille, at et voksent menneske skal spise ca. 150 kg frisk søl på én gang for at få de mængder kainsyre, som andre forskere har konstateret kan give hjerneskader på mus. - »Søl er – når man overholder almindelige fornuftige regler om friskhed og hygiejne – aldeles ufarligt at spise. Der findes ingen mennesker, der kan spise 150 kg på en gang,« siger Ole Mouritsen. ( Jeg spiste en del tang, tilberedt på mange forskellige måder, mens jeg arbejdede i Kina. Det smagte faktisk ok. Ja - Noget smagte faktisk rigtig godt. Så kunne man få en rimelig sikker forsyningskæde op at køre, så kunne jeg sagtens være kunde til tang )

Facebook sætter dig i bås !

Dine og din nabos Facebook-interesser kan fortælle forskerne, om folk i dit nabolag lever sundt, skriver childrenshospital.org i en pressemeddelelse.

En gruppe forskere fra Boston Childrens Hospitals har sammenlignet data fra Facebook med data fra nationale sundhedsundersøgelser og lokale undersøgelser i New York. Sammenligningen gav det resultat, at når en høj procentdel af Facebook-brugere fra samme by angiver, at de har TV som interesse, så ville byen have den samme procentdel af overvægtige borgere. Og omvendt jo højere en procentdel fortalte om aktive interesser fra et bestemt område, des flere ville i området være normalvægtige jævnfør de officielle sundhedsundersøgelser. Forskerne kunne altså spore en sammenhæng mellem Facebook-interesser og fedme, når de sammenlignede Facebook-profilerne i et område med de sundhedsundersøgelser, som forskerne normalt bruger som kilder. Videnskabsfolkene bag undersøgelsen mener, at data indhentet fra Facebook således kan bruges til at forudse, kortlægge og bekæmpe fedmeproblemer i lokale områder blot ved at kigge på borgernes interesser. ( Så tænk lige over hvad du skriver på din side. Du kan hurtig falde i en kategori af mennesker, som du IKKE vi tilhører )

Igen en god grund til at have en ny bil !

Forskere ved DTU Transport har undersøgt, i hvor høj grad bilens alder og sikkerhedsgrad har indflydelse på, om en person bliver kvæstet under en bilulykke. Resultaterne af analysen viser, at der er en signifikant sammenhæng mellem den skadesgrad, en fører pådrager sig i et uheld, og årgangen på det førte køretøj: Jo ældre køretøj, desto større sandsynlighed for alvorligere personskader. Tilsvarende falder sandsynligheden for, at det kun er bilen, der bliver beskadiget under en ulykke. Da forskerne f.eks. sammenlignede køretøjsårgang 2010 med årgang 2000, opdagede de, at risikoen for at blive dræbt i uheldet faldt med 37 %. Tilsvarende faldt sandsynligheden for alvorlig personskade med 23 %  og for let personskade med 13 % . Da disse reduktioner er beregnet for et givet antal uheld, sker reduktionerne på bekostning af tilsvarende flere materielskadeuheld. ( Endnu en god grund til at holde sig til en ny bil, hvis man har råd til det - Bilen på billedet kunne godt have været min første bil. En hurtig, men ikke meget sikker Ford Taunus 26M )

Amazing pictures !

Nature takes everything back.    -   From Ashes you came - to dust you shall return !

Nara Dreamland, Japan

Bidt af naturen !

Indiana Jones hader dem, og han er ikke alene! Slangebid kan nemlig være dødelige, men er det næsten aldrig i Danmark. Hugormen, som er vores eneste giftslange, har nemlig en relativt svag gift, som den holder nøje hus med. Alligevel er hugormebid ofte en ubehagelig oplevelse med kraftig smerte, hjertebanken, ubehag og blåfarvning af kropsdele. Dertil kan komme allergiske reaktioner.

Hugorme gemmer sig for os og andre fjender

Der registreres årligt op mod 400 hugormebid i Danmark, hvilket er mange – hugormens skyhed taget i betragtning. Den ved, at den smager godt, og musvåger og andre større fugle tager gerne hugorme. Derfor vil hugormen næsten altid ligge tæt på skjulesteder som krat og højt græs, så den kan forsvinde i løbet af et splitsekund. Men på kølige dage er hugormen sløv og når ikke altid at komme af vejen, inden man træder på den – og bliver bidt. Og husk: Hugorme kan også være kulsorte! Snogen skal evig og altid have gule nakkepletter.

At drikke sig en bjørn på !

Ordet bamse stammer fra ældre nydansk, der blev talt i periode fra 1500 til 1700. Bamse har sin oprindelse i de nordiske sprog, hvor man på norsk bruger ordet bamse om bjørn på samme måde som bamsi på islandsk. Bamse bruges også i de fleste nordiske sprog i overført betydning om noget stort, rart, opsvulmet eller blødt. På samme måde som en friskskænket fadøl vokser i glasset.

Men vi kan også sætte bamsen i forbindelse med det gode gamle udtryk 'at drikke sig en bjørn på', som bruges om at være stærkt beruset. Denne talemåde, hvor bjørne sættes i forbindelse med at være godt beruset, stammer fra midten af det 19. århundrede og er inspireret af den tids bjørnetrækkere. Bjørnetrækkerne rejste landet rundt og foreviste en dresseret bjørn imod betaling. Bjørnetrækkerne var ofte meget berusede og fulgte bjørnens klodsede bevægelser, når de trak rundt på det store dyr

Så det er altså ikke kun fadøllens bløde udseende, der får fantasien hen mod en bamse, men også øllens virkning kan minde om en stor doven bjørn.

Hvor sund er du i virkeligheden !

Her er en hjemmeside, hvor du kan få et tal ud på, hvor sund du er i sammenligning med hvad du burde være. Det kan måske være en chokerende oplevelse at tage testen. men den kan alligevel give en fingerpeg på om det er ok..... Eller om du bør forbedre et par områder. Tag testen HER

Er dine nøgler blevet væk !

Har du prøvet at miste dine nøgler? Eller måske tabt en kontaktlinse på gulvet i badeværelset? Forskere fra University of Berkeley i USA har undersøgt, hvordan hjernen reagerer, når den skal finde noget, den har mistet. Det nye studie er netop udgivet i tidsskriftet Nature Neuroscience.

Det viser sig, at hjernen effektivt blokerer forstyrrende signaler, mens den intensivt mobiliserer visse områder af hjernen. Det betyder, at hvis vi for eksempel skal finde et barn i en folkemængde, så blokerer hjernen for støj, mens den aktiverer de visuelle områder, der kan genkende personen. »Vores resultater viser, at hjernen er meget mere dynamisk, end vi tidligere har troet. Den kan hurtigt flytte ressourcer fra et område til et andet på baggrund af vores adfærdsmæssige krav,« siger Tolga Cukur, der er forfatter til studiet, og som forsker i neurologi ved Berkeley Universitet, i en pressemeddelelse fra universitet. Opdagelserne kan være med til at forklare, hvorfor vi har svært ved at koncentrere os om én ting ad gangen, og hvorfor det kan være endnu mere besværligt for patienter med ADHD. I forsøget blev testpersonernes hjerner skannet, imens de så en film. Her skulle de trykke på en knap, hver gang en bestemt person, eller køretøj, optrådte på skærmen. På den måde var deltagerne hele tiden på udkig. ( Kan man måske træne denne konsentrationsevne, så man kan blive mere fokuseret på arbejde. Så ville opgaverne nok blive en del nemmere )

Polyethylen - Hvad for noget !

Mærk dig ordet, og tjek, om det står på varedeklarationen på din tandpastatube, din skrubbecreme eller bodyshampoo. For det gør det højst sandsynligt på nogle af de plejeprodukter, du har stående i toiletskabet. Polyethylen er mikroskopiske plastikstykker, som er tilsat hundredvis af forskellige plejeprodukter for bl. a. at give produktet en skrubbende effekt. Din hud bliver ganske vist ren, men til gengæld skylles de mikroskopiske plaststykker videre ud i naturen. Polyethylen har runget ubehageligt i mine ører, siden DR's forbrugermagasin Kontant i denne uge fortalte en rystende historie om, hvordan små bitte stykker plastik fra plejeprodukter som shampoo, skrubbecreme, fugtighedscreme, læbestift og øjenmakeup havner i verdens have. Plaststykkerne er nemlig så små, at rensningsanlæggene ikke kan filtrere dem fra. Som seniorforsker hos DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Jakob Strand siger til Politiken: »Partiklerne er små som kaffegrums og ofte svære at se med det blotte øje.

Fik du set dette !

I de seneste uger er der både i Europa og i USA observeret en oval, lysende ring omkring Månen. Der er et nyt og hidtil uforklaret fænomen i vores atmosfære, og hvis du ser sådan en oval ring, vil astronomerne på Steno Museeet i Aarhus gerne i kontakt til dig. Selvom mange mennesker aldrig har lagt mærke til dem, er ringe omkring Solen og Månen ganske almindelige. Astronomerne kalder dem glorier eller halos på engelsk. Men normalt er glorierne cirkelrunde, og de ovale ringer forundrer astronomerne. Årsagen til fænomenet er lysets spredning i et tyndt lag iskrystaller på himlen. I forbindelse med glorierne kan der forekomme et væld af andre buer og ringe på himlen, men glorierne er de almindeligste. De forskellige glorietyper skyldes iskrystallernes forskellige form.

Astronomerne mener, at de ovale ringe utvivlsomt skyldes iskrystaller, men det er endnu ikke lykkedes at bestemme deres form dem. Den førende ekspert på området arbejder for tiden på en række computersimuleringer, men hidtil er det ikke lykkedes at knække koden. Hvis du ser en oval ring omkring Månen i disse fuldmånedage, så tag et billede og send det til planetarieleder Ole J. Knudsen på Steno Museeet i Aarhus.

Amazing pictures !

Nature takes everything back.    -   From Ashes you came - to dust you shall return !

Christ of the Abyss, San Fruttuoso, Italy

 

Kun få anmeldte arbejdsskader anderkendes !

I ca. 75 procent af tilfældene har mistanken om, at en sygdom skyldes arbejdet, været ubegrundet. Når det drejer sig om psykisk sygdom, er det kun i ca. 5 procent af tilfældene arbejdet, der er årsagen.

Igennem 2012 har der været særlig fokus på underrapportering af arbejdsskader, herunder erhvervssygdomme. Dette fokus kan nu ses i data for udviklingen i antallet af anmeldte erhvervssygdomme i 2012, hvor der er sket en stigning siden 2011. Denne stigning i antallet af anmeldte erhvervssygdomme har fået meget fokus i den offentlige debat, men tallet giver ikke et retvisende billede af, hvor mange mennesker, der reelt bliver syge af deres arbejde. Det gælder for erhvervssygdomme, at kun godt hver fjerde anerkendes. Det betyder, at Arbejdsskadestyrelsen i 3 ud af 4 tilfælde har vurderet, at den anmeldte sygdom ikke skyldes arbejdet. Som det fremgår af figur 1 har anerkendelsesprocenten de seneste fem år ligget stabilt omkring 25 pct., og før det var den nede omkring 20 pct. 

Psykiske sygdomme driver væksten

Det er væsentligt at se på, hvilke typer af sygdomme, der særligt er anmeldt flere af i 2012 i forhold til 2011. Der er især sket en stigning i antallet af anmeldte psykiske sygdomme fra 3.484 i 2011 til 4.475 i 2012. Dermed udgør stigningen i antal anmeldte psykiske sygdomme næsten halvdelen af den samlede stigning i anmeldte erhvervssygdomme fra 2011 til 2012. Psykiske erhvervssygdomme er karakteriseret ved en lav anerkendelsesprocent, da der er mange faktorer, der kan medvirke til en psykisk diagnose, og det skal kunne dokumenteres at sygdommen er arbejdsbetinget. Med et øget fokus på anmeldelser af erhvervssygdomme er det ikke utænkeligt, at dette får flere folk til at anmelde psykiske sygdomme , på trods af at arbejdet ikke er den bagvedliggende faktor. Dette kan være med til at forklare, at stigningen i anmeldelser ikke er gået hånd i hånd med en stigning i antallet af anerkendte psykiske sygdomme, jf. figur 2. Det fremgår af figur 2, at der i 2011 er anerkendt 212 sager om psykiske erhvervssygdomme mod 187 i 2012. Antallet af afvisninger er samtidig steget i perioden fra 2.725 til 3.334 i 2012. Dette betyder et fald i anerkendelsesprocenten fra 7,2 til 5,3 pct. fra 2011 til 2012. Det viser nødvendigheden af at fokusere på anerkendelser frem for anmeldelser.

 

Offentlig debat øger omfanget

Enkeltsager om udvikling af psykiske sygdomme i forbindelse med arbejde kan fylde meget i den offentlige debat. Derfor bliver antallet af anerkendelser og anerkendelsesprocenten for psykiske erhvervssygdomme meget væsentlig, når man vurderer udviklingen på erhvervssygdomsområdet: I 2012 var det kun en ud af 20 sager om psykiske erhvervssygdomme, som blev anerkendt. Udviklingen i antallet af anmeldte og anerkendte psykiske sygdomme viser, at der er sket en kraftig stigning i antallet af anmeldte psykiske sygdomme siden arbejdsskadereformen i 2004, men at antallet af anerkendte erhvervssygdomme har ligget mere stabilt og endda er faldet i de senere år, jf. figur 3.

 

Som det fremgår af figur 3, er der ikke en direkte sammenhæng mellem antallet af anmeldte erhvervssygdomme og antallet af anerkendte erhvervssygdomme. Det viser med tydelighed, at afsættet for vurdering af erhvervssygdommenes omfang skal være anerkendte arbejdsskader og ikke det samlede antal anmeldelser, hvor hovedparten af tilfældene skyldes forhold, der ligger uden for arbejdet.

Hvad er lykke !

Længerevarende glæde kommer inde fra, og du er selv den eneste der kan gøre dig lykkelig. Det kan godt være, at man forbigående kan få det bedre af at powershoppe, men man kan ikke shoppe sig til en længerevarende lykke, ligesom man heller ikke får et lykkeligere ægteskab ved at bygge en ny terrasse, tage på ferie eller få et barn. Og selvfølgelig kan du møde et menneske du føler dig lykkelig sammen med – men det er ikke tingen, personen, begivenheden, o.s.v. der gør dig lykkelig. Det er din måde at fortolke den på, og de følelser den udløser hos dig, der gør dig lykkelig. Du bestemmer helt selv - bevidst eller ubevidst - hvad der gør dig lykkelig, og glad. Du kontrollerer dine egne følelser - det er der ikke andre der kan gøre.
 

1. du må gerne være lykkelig

Ønsket om at være lykkelig er fælles for os alle, og du er ikke selvisk, egoistisk, materialistisk eller selvcentreret hvis du ønsker at være lykkelig. Tværtimod bliver du generøs, givende, rund, mild og tolerant, når du er lykkelig. Hvis alle mennesker var lykkelige, ville der ikke være krig i verden, og det er derfor, at at Dalai Lama mener, at formålet med livet er at være lykkelig.
 

2. din lykke - dit ansvar

Skal man følge Dalai Lama, så er lykken snarere en pligt end en rettighed – dvs. at lykken er ikke noget, du kan forvente at andre serverer for dig eller skaffer dig. Du har selv nøglen til din egen lykke, og det er dig, der skal stikke den i låsen. Ingen skylder dig din lykke. Du kan hverken kræve eller forvente lykken.
 

3. du får, hvad du giver

Når du spreder glæde og lykke omkring dig, vil du både direkte og indirekte påvirke andre og dig selv. Positivitet smitter – prøv bare at smile en dag, hvor du er i et halvmeleret humør! Sig noget anerkendende til andre, giv ros, se glasset som halvt fuldt. Selvfølgelig skal du ikke lyve, når du deler ud til andre – løgn virker ikke. Find hellere det positive frem, som du ellers nøjes med at tænke, og sig det højt til rette vedkommende.
 

4. fokuser på det, du har

I et rum med to sorte og to hvide vægge bestemmer du selv, hvilken farve du vil se på. Sådan kan du også gøre med dit liv: du kan vælge at fokusere på det, du er glad for. Hvis du gør det til en vane at huske på alle de små og store positive elementer du er glad for, så vil du blive bedre og bedre til at se det - og blive lykkeligere. Det er starten på en positiv spiral, for når du er glad, tiltrækker du mere af det gode. Du får, hvad du forventer – ikke, hvad du fortjener.  Og så kan du jo lige så godt forvente det bedste.

Hvis du konstant fokuserer på manglerne og det negative, bliver du ulykkelig. Der kan være god motivation i at mærke, hvad du ønsker dig, men overskuddet til omsætte dine ønsker til mål og handling får du fra det positive i dit liv.

5. ting er ligegyldige

Engang var vi alle jægere og samlere, og måske lagde det grunden til vores glæde ved ting. Den er der ikke noget galt med, så længe vi bare husker at lykken ikke kan købes. En hvilken som helst ting er ligegyldig, når du er ulykkelig.
 

6. processen, ikke resultatet

Det er almindeligt at glæde sig til noget: "Når jeg får...", "Når jeg kommer til...", "Når jeg er...", "Hvis bare jeg....". Men hvis vi udelukkende opfatter lykken som noget der en dag vil komme, når bare… så opnår du den sjældent. Lykken er selve rejsen, og hvis du kun fokuserer på destinationen, så når du aldrig frem. Hvis lykken for dig ligger i fremtiden, så programmerer du din underbevidsthed til, at den ligger dér. Og fremtiden kan du aldrig nå. Gør dig hellere umage for at være lykkelig lige nu. Der er altid et eller andet at være glad for.
 

7. at tale om din ulykke gør dig ikke lykkelig

Det er godt at beklage sig, når noget går dig på. Utilfredsheden kommer ud, så du kan komme  videre. Men det duer ikke kun at tale om den, for det ændrer i sig selv ingenting. Hvis du nøjes med at fortælle andre hvor svært du har det, så sker der ikke noget – tværtimod holder du fast i din egen ulykkelighed. Skaf dig af med den, sæt dig mål og handleplaner for det, du vil ændre. Og gå så i gang.
 

8. husk dine lykkestunder

”Gem et lille smil til det bliver gråvejr”, sang Gustav Winckler engang, og som de fleste klicheer er også denne forankret i virkeligheden. De fleste mennesker oplever, at lykke og ulykke skifter. Når du er glad, så sæt noget ind på din lykkekonto, så du har noget at trække på, når bøtten vender. Det hjælper dig med at huske, at intet varer ved, og at lykken vil komme igen.

 

9. glæd dig selv ved at glæde andre

Anerkendelse er altings moder. Giv et venligt ord, en opmærksom gestus eller en kompliment, der kommer fra hjertet. Du bliver ikke fattigere, selvom du ikke får det samme igen, for du beriger allermest dig selv ved at være generøs. Det øger dit personlige velvære, du kommer til at holde mere af dig selv, og din udstråling og karisma vokser. Andre vil søge dit selskab og gøre gengæld.
 

10. begynd NU

Livet er én lang kæde af øjeblikke. Fortiden er gået, og fremtiden er ikke kommet endnu. Du lever kun NU, og livet bliver ikke genudsendt. Så hvad venter du på?

 

©Winnie Haarløv

Smart til en smartphone !

Den nye 112 app kan i bedste fald redde menneskeliv. 140.000 danskere har indtil nu downloadet app'en til deres smartphone, og den har allerede hjulpet udrykningen flere gange. Danmark fik sin officielle 112 app den 8. april. Siden har den næsten dagligt været nummer 1 på hitlisterne for gratis apps. Alarmcentralen fortæller, at den har været i funktion flere gange og gjort en positiv forskel. - Det er dejligt, at 12 app'en er en succes. Den gør det både nemmere at være borger og alarmcentral, når der er brug for hjælp. Jeg kan kun opfordre endnu flere til at downloade app'en, siger miljøminister Ida Auken. Hvis du får brug for at ringe 1-1-2, skal du blot benytte 112 app'en på din smartphone. Med den kan du starte et opkald til alarmcentralen, samtidig med at app´en sender GPS-koordinater af sted til alarmcentralen. Alarmcentralen ved hermed præcist, hvor du befinder dig, og hjælpen kan nå hurtigere frem. ( Her er virkelig et fremskridt i den nye teknologi - Noget som selv jeg kan se nytten af at få på min telefon ) - Du kan få den HER !