De fleste forbrugere har hørt om sønderjyske pølser, bornholmske sild og lammefjordsgulerødder.
Til gengæld er det meget få danskere, der kender de officielle beskyttede betegnelser på kvalitetsprodukter - muligvis fordi få danske madproducenter bruger dem. Betegnelserne kunne ellers fungere som et kvalitetssignal til forbrugerne, skriver au.dk. Forskere fra Aarhus Universitet har derfor undersøgt mærkningernes indvirkning på forbrugerne og producenternes erfaringer med mærkningsordningerne. De så især på de lande, hvor mærkningerne er udbredte. Forskerne undersøgte desuden udbredelsen af mærkningerne i Danmark.
Undersøgelsen fokuserede på tre typer af kvalitetsbetegnelser:
- beskyttede oprindelsesbetegnelser
- beskyttede geografiske betegnelser
- garanterede traditionelle specialiteter
(Se mærkerne på au.dk) »Kendskabet til og forståelsen af de tre typer kvalitetsbetegnelser synes ikke at være særlig stor – hverken blandt danske forbrugere eller forbrugere i lande hvor mærkerne er mere udbredte,« siger forfatterne af rapporten Kristina Aachmann og Klaus G. Grunert.
Det er væsentligt, at forbrugerne forstår betydningen af mærkningselementer på fødevarer. Hvis forbrugeren ikke forstår mærkningen kan det i værste fald have en negativ effekt og afholde forbrugeren fra at købe produktet. Ifølge rapporten viser undersøgelser, at forbrugere er villige til at betale op til 10 procent ekstra for fødevarer, der har en beskyttet oprindelsesbetegnelse. En væsentlig faktor i denne forbindelse er, at forbrugeren har en positiv opfattelse af oprindelsesstedet. »Om der rent faktisk er et uudnyttet potentiale for danske producenter i de tre officielle, beskyttede mærkninger vedrørende oprindelse og traditionalitet, og om danske forbrugere vil tage mærkningsordningerne til sig, kan man kun sige noget om ved at foretage yderligere undersøgelser, hvor der sættes fokus på danske forbrugere og producenter,« siger rapportens forfattere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar