Der vil blive udbetalt mellem en halv og en hel milliard lønkroner
ekstra her i den dyre julemåned. Det skyldes det sjældne fænomen, at der i
december i år er fem weekender mod normalt fire i en og samme måned. Det
bevirker også at der er fem fredage i december, hvor mange timelønnede medarbejdere
i landets virksomheder får udbetalt deres ugeløn. Økonom i Dansk
Arbejdsgiverforening, Lars Knudsen, udtaler: "Vore medlemsvirksomheder
beskæftiger godt 800.000 medarbejdere, og i hvert fald halvdelen af dem er
timelønnede arbejdere. Af dem er det i hvert fald et par hundrede tusinde, der
får udbetalt deres løn på ugebasis eller hver 14 dag."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar