Livsstilsændringer hos medarbejderne er ikke nok til at give sunde medarbejdere. Tager arbejdspladsen sin del af ansvaret for medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø, giver det mere engagerede medarbejdere, og det kan give positive udslag både på virksomhedens bundlinje og på medarbejdernes sundhed.
Det viser et studie i tidsskriftet Health Promotion International af over 600 norske arbejdstagere. Undersøgelsen er foretaget af professorstipendiat Steffen Torp ved Høgskolen i Vestfold, Norge, og hans medforskere fra Norge og Spanien. Udgangspunktet er, at engagement på arbejdet kan være et relevant mål for arbejdsrelateret sundhed.
Temaet i undersøgelsen er, hvad der påvirker arbejdstagerens arbejdsengagement, og om der er nogen sammenhæng mellem arbejdsengagement og symptomer på depression.Sygt arbejdsmiljø giver syge medarbejdere
»Meget af forskningen omkring sundhed og arbejde handler om at identificere risikofaktorer for forskellige sygdomme og skader,« forklarer Steffen Torp. Han er i sin forskning specielt optaget af, at sygdom og sundhed ikke bare bestemmes af vores livsstil, men også af de rammer, vi lever i.
»Vi ved, at arbejdspladsen for mange arbejdstagere kan være af stor betydning, både fordi den kan føre til at man bliver syg, men også fordi den kan bidrage til at give os et godt liv eller godt helbred.«
»Ofte anbefaler forskerne ændringer i livsstil og sundhedsadfærd. Dette er vigtigt, men det er lige så vigtigt at undersøge, hvilke faktorer på arbejdspladsen, som fremmer sundheden,« siger Steffen Torp.
I forskningen defineres sundhed som regel som fravær af sygdom, men spørger man menigmand, definerer han eller hun det ofte som mestring, engagement, livskvalitet eller lignende. »Den patogenetiske proces, som fører til udmattelse, udbrændthed og sygdom, og den sundhedsfremmende eller salutogenetiske proces, som fører til mestring, læring, proaktiv adfærd og gode præstationer.«
»Det bliver derfor vigtigt at forstå, hvilke faktorer i arbejdet der påvirker henholdsvis den patogenetiske og den salutogenetiske proces, og hvordan disse processer påvirker hinanden,« mener Steffen Torp. »På den anden side fandt vi, at personer med dårligt psykosocialt arbejdsmiljø rapporterede flere symptomer på depression end de med et godt psykosocialt arbejdsmiljø.« - »Vores analyser tyder på, at denne sammenhæng skyldes, at dårligt psykosocialt arbejdsmiljø fører til lavt engagement, som igen fører til depression.
Engagement lønner sig
Tidligere undersøgelser har vist, at engagement har klare positive virkninger for virksomheden. Steffen Torp nævner eksempler som øget kundeloyalitet og reduceret ønske om at skifte arbejde. »Der er al mulig grund til at tro, at dette har positive økonomiske virkninger for virksomheden. Desuden kan engagement have positive virkninger for den enkelte ved, at det fører til øget selvtillid, proaktiv adfærd, og at man i det store og hele bliver mere tilfreds med livet,« siger han. Positive forhold som mestring, selvtillid og engagement er nøje forbundet med hinanden, og det er oplagt, at de påvirker hinanden gensidigt. I en holistisk definition af sundhed vil disse forhold udgøre forskellige aspekter ved begrebet sundhed. »Vi mener derfor, at arbejdsengagement kan ses som et mål for arbejdsrelateret sundhed, og at engagement på arbejdspladsen er en vigtig faktor, som sikkerhedsrepræsentanter og Arbejdstilsynet bør kunne være med til at fremme,« siger Steffen Torp videre. »Vi tror også, at det at fremme medarbejdernes arbejdsengagement er noget, som forskellige grupperinger kan gå sammen om: Personaledirektører, økonomer og topledere, som er meget optaget af at øge produktionen, og sikkerhedsrepæsentanter, som i første række fokuserer på sundhedsfremmende og forebyggende arbejde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar