Det kan betale sig at tænke lidt ekstra på håndhygiejnen, nu hvor en influenzaepidemi er under opsejling. God håndhygiejne er nemlig et af de generelle smitteforebyggende råd. En grundig udført håndvask fjerner de fleste af mikroberne på vore hænder, så vi har bedre chancer for at undgå både forkølelse, influenza og diaré. Det bidrager desuden til at hindre sygdomsspredning. I dag findes vacciner mod influenza, som især anbefales for folk i risikogrupperne, blandt andet ældre, kronisk syge og folk med nedsat immunforsvar. For de folk kan en kraftig influenza i værste fald medføre døden. For andre er influenzaen kun en ubehagelig oplevelse under dynen en uges tid.Husk papirlommetørklæder. I kampen mod farlige mikrober rettes meget fokus i dag mod udvikling af ny medicin og vaccine. Derfor er det måske let at glemme, at nogle enkle, ikke-farmaceutiske tiltag også kan være vigtige for sundheden.
»I det daglige er håndvask nok det mest effektive tiltag mod bakterier og virus for det enkelte menneske. Hvad angår influenza, så smitter den også gennem luften via hosten og nysen. Men størstedelen af smitten overføres alligevel via hænderne,« siger rådgiver Petter Elstrøm fra 'Divisjon for smittevern' på det norske Folkehelseinstitut og fortsætter: »Ved at vaske hænder grundigt med varmt vand og sæbe er det muligt at hindre, at både du selv og andre bliver smittet.« Hvis du først har pådraget dig influenza, råder Folkehelseinstituttet dig til at bruge engangspapirlommetørklæder når du hoster eller nyser, samt at du vasker hænder bagefter. Har du ikke papirlommetørklæder, så gør det til en vane at hoste eller nyse i albueleddet. Så undgår du at få en masse virus på hænderne, som let spredes til andre ved for eksempel håndtryk eller via dørhåndtag.
Gå ikke løs på dørhåndtag
Der findes selvsagt grænser for, hvor effektiv håndvask kan være i influenzasammenhæng. Håndvask giver ingen garanti mod smitte. Heller ikke hvis man har fået en influenzavaccine, som giver 70-90 procents beskyttelse hos raske personer under 65 år. »Man skal ikke blive hysterisk og overdrive afvaskningen ved for eksempel at gå løs på dørhåndtag, mobiltelefoner og tastaturer. Vask hænderne grundigt efter toiletbesøg, og før du laver eller spiser mad. Det handler ganske enkelt om at vaske sig ofte,« siger Petter Elstrøm. Men gør vi det - og på den rigtige måde?
Tilbage i 2007 viste en amerikansk undersøgelse, at én ud af tre mænd dropper håndvasken efter toiletbesøg på offentlige toiletter. Ikke nogen lækker tanke. Når så mange ikke vasker hænder i en oplagt situation, hvor mange undlader da at gøre det, før de skal lave mad, eller efter de nyser eller hoster?
»Vi er helt klart ikke gode nok til at vaske hænder, det tror jeg vi trygt kan gå ud fra. Den amerikanske undersøgelse viste jo, at folk ikke er tilstrækkeligt villige til at vaske hænder, selv når man helt klart burde gøre det,« siger Petter Elstrøm. Han mener, at en del af bevidstheden om de daglige rutiner til at beskytte sig imod infektioner og smitsomme sygdomme forsvandt med antibiotikaens indtog i 1950'erne og 60'erne.
Historisk håndvask
I dag er det helt naturligt, at god håndhygiejne er vigtig for folkesundheden. Men sådan har det ikke altid været. Det er kun lidt over 160 år siden, at en ungarsk læge viste, at håndvask kan hindre eller begrænse at sygdomme spredes. Det var Ignaz Philipp Semmelweis, også kaldet 'håndvaskens fader', som i 1847 kom på sporet af, hvorfor så mange kvinder døde af barselfeber på den fødselsklinik, han arbejdede ved i Wien. Semmelweis bemærkede, at på en afdeling gik lægestuderende direkte fra obduktioner til en af fødeafdelingerne på klinikken for at undersøge gravide. På en anden afdeling derimod, hvor kun jordemødrene holdt til, døde langt færre. For at gøre en lang historie kort, pegede Semmelweis på lægernes hænder som synderen, altså at bakterier fra ligene inficerede kvinderne. (Jordemødrene deltog jo ikke i obduktioner.) Semmelweis gav besked om, at alle skulle vaske hænder med en opløsning af klor og kalk før gynækologiske undersøgelser. Da faldt dødeligheden kraftigt. Du kan læse mere om den ungarske læge på wikipedia.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar